Blæksprutter bag prisvindende demensindsats

I Aalborg har de knækket koden til, hvordan man både kan opspore og hjælpe tidligt, når borgere rammes af demens. Her har kommunens Videnscenter for Demens i dag vundet Demensvenligt Danmark Prisen i kategorien ’Samarbejde på sundhedsområdet’. De modtager prisen, fordi de er med til at sikre en tryg og tidlig demensudredning.

De arbejder ud fra en model: Den samordnede demensudredningsmodel.

Demensudredningsmodellen er udviklet for at skabe et mere sammenhængende udredningsforløb for mennesker med mistanke om demens. Her samarbejder de i hele Region Nordjylland på tværs af kommunerne, almen praksis og Demensenheden, og en demensfagperson er en særligt central aktør i udredningsprocessen.

I udredningsarbejdet i Aalborg Kommune spiller 17 demenssygeplejersker denne særlige rolle som demensfagperson. De er nemlig allerede involveret, inden borgeren får stillet diagnosen. De deltager i udredningsforløbet og leverer oplysninger om borgerens kognitive funktion, hverdag og funktionsniveau til læge og sygehus.

En af demenssygeplejerskerne er Rikke Frederiksen.

”Når vi kommer ud og screener hjemmet, kan vi få sat de rette aktører ind allerede fra starten, og det gør en kæmpe forskel,” fortæller hun. Sammen med kollegaerne udgør hun en vigtig brik i Aalborg Kommunes arbejde med demensudredning.

De første demenstegn

For de tidlige tegn på demens er ikke altid nemme at få øje på. Glemsomhed, ændret adfærd og vanskeligheder med sproget er blot nogle få eksempler på, hvordan en demenssygdom kan fremstå. Demens viser sig nemlig på mange forskellige måder, og det kan være svært at skille almindelig forglemmelse fra en demenssygdom i det tidlige stadie.

Demens dækker over en række forskellige sygdomme, der påvirker hjernen, og som alle over tid gør det sværere at huske, tale og navigere i hverdagen. Det er helt afgørende for personer, der rammes af demens, at sygdommen bliver opdaget tidligt, fordi relevante tilbud, støtte og andre indsatser kan sættes i gang, før udfordringerne i hverdagen vokser sig for store.

Succesfuld udredning

Når Rikke Frederiksen træder ind ad døren hos en borger med mistanke om demens, handler det ikke kun om test og spørgsmål. Det handler om at observere hverdagen, skabe en relation og få øje på de ting, der ikke nødvendigvis kommer frem ved et besøg hos lægen.

”Vi bruger alle vores sanser i det her felt,” siger hun og fortæller, at hun og kollegaerne bl.a. holder øje med borgernes adfærd, dømmekraft og tegn på nedsat funktionsevne.

Selvom det første udredningsbesøg hos en borger og de pårørende handler meget om at observere, danne relation og blive klog på, hvorfor der er mistanke om demens, så spiller besøget også en afgørende rolle i at sikre en tidlig udredning.

Når Rikke Frederiksen kommer ud til en ny borger, sørger hun nemlig for at se efter, om der er stærke pårørende med ressourcer og overskud til at håndtere sygdommen.

”Vi kan forebygge mange ting, fordi vi kommer ud og er på forkant. Vi får et indblik i borgernes hverdag og de pårørendes situation, og jeg kan sætte rigtig mange ting i gang allerede på det første udredningsbesøg,” fortæller hun.

Rikke Frederiksen kan både vurdere, om der er behov for, at det kommunale team aktiveres, eller om der skal en værgemålsrådgiver på sagen. I Aalborg Kommune har de også flere tilbud til både pårørende og borgere ramt af demens, som Rikke Frederiksen kan henvise til. Tilbud, der både kan hjælpe med at styrke og opretholde de kognitive funktioner, men også skabe forståelse for sygdommen eller samvær med andre i samme situation.

Koordinerende blæksprutte

Demensudredningen er kun begyndelsen på Rikke Frederiksens arbejde. Når demensdiagnosen ligger klar, så følger demenssygeplejersken borgeren videre i forløbet og fungerer som kontaktperson for borger, pårørende og samarbejdspartnere.

”Jeg er en koordinerende blæksprutte, der har mange bolde i luften på en gang,” fortæller Rikke Frederiksen. Hun koordinerer bl.a. med borgerens faste team, læge og sygehus og sikrer sig, at der er styr på fremtidsfuldmagt.

Kompleksiteten i demensforløb er en af de ting, der får Rikke Frederiksen til at elske sit job. Sygdommen skaber komplekse situationer, hvor både borgernes, de pårørendes og omgivelsernes perspektiv skal forstås.

”Der er noget komplekst i, at en borger med demens kan forlade SuperBrugsen uden at have betalt. Mens købmanden selvfølgelig mener, at der er blevet stjålet, kan borgeren ikke nødvendigvis huske, om de har betalt,” fortæller hun. Ifølge hende kræver løsningerne på borgernes problemer ofte både faglighed, relation og samarbejde.

Den samordnede demensudredningsmodel bruges på tværs af hele Region Nordjylland, hvor demensfagpersonerne bidrager med viden og faglighed om både borgerne og pårørende. Det giver et sammenhængende forløb.

Mens rollen i Aalborg Kommune varetages af demenssygeplejersker, kan demensfagpersonerne også være andre faggrupper, som f.eks. terapeuter eller psykologer.

Sygeplejerskerne skal med i ny demenshandleplan

For Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, viser erfaringerne fra Aalborg, hvor vigtige sygeplejersker er i et demensforløb.

”Demens vender hverdagen på hovedet for både den enkelte og de pårørende. Derfor gør det en kæmpe forskel, når der er en fagperson, som kender mennesket, opdager forandringerne tidligt og kan samle trådene mellem kommune, læge, hospital og familie. Det er præcis den rolle, de her sygeplejersker i Aalborg udfylder,” siger Harun Demirtas, som ønsker de nordjyske sygeplejersker tillykke med prisen.

Han mener, at erfaringerne bør tænkes direkte ind i den nye nationale demenshandleplan, som ældreminister Jacob Mark (SF) har sat i gang. Af planen fremgår, at alle med demens skal have en fast demenskoordinator.

”Eksemplet fra Aalborg viser, hvad der kan lade sig gøre, når faglighed og sammenhæng går hånd i hånd. Det skal vi have meget mere af. Sygeplejerskernes faglighed skal derfor tænkes helt ind i den nye demenshandleplan, både når vi snakker den tidlige opsporing, støtten til de pårørende og resten af sygdomsforløbet. For den rette hjælp må ikke afhænge af, hvilket postnummer man har bosat sig i.”