Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Når lattergasmasken bliver til en dykkermaske

På Regionshospitalet Gødstrup er stjerneskud, rumrejser og fisk blevet en del af den akutte behandling af børn. Her flytter historiefortælling, lyd og lys fokus fra nåle og brækkede lemmer. Nu hædres initiativet med Athena Prisen 2026.

Publiceret: 

18. november 2026

Senest opdateret: 

18. november 2026

Af:

Emma Holm Haugaard

ehh@dsr.dk
Helene Dahl Mikkelsen 73635448

Foto:

Tor Birk Trads. Børneansvarlig sygeplejerske Helene Dahl Mikkelsen starter oftest med Ådalen-scenariet.

Handskeæsker i fire forskellige farver, der angiver forskellige størrelser, ligger i lag i en stålholder på væggen lige over håndvasken. Ved siden af sidder den gule kanyleboks fast midt på den hvide væg. Et udsugningsrør og to lamper hænger frit fra loftet med lange arme, så de kan flyttes rundt i de rette positioner over briksen.

Sådan ser stue K163 ud i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, ligesom mange andre stuer i akutmodtagelser rundt om i landet. Men på stue K165 lige ved siden af er omgivelserne anderledes.

Her kan fisk svømme over væggene, og rumraketter kan næsten lette fra gulvet, mens børn og forældre bliver inviteret med på et eventyr. Handskerne er pakket ind i et skab sammen med håndspritten og sæben over håndvasken, og kanyleboksen er placeret skjult i et hjørne af rummet. Udsugningen er fjernet, og kun én lampe hænger over briksen på stuen.

I rummet bruger sygeplejerskerne historiefortælling, dæmpet lys og lydeffekter som en del af behandlingen af de børn, der kommer ind med alt fra brækkede arme til sår, der skal sys.

På akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har de nemlig en interaktiv skadestue, der skal imødekomme børn og deres forældre i den uvante situation, det kan være at komme på skadestuen.

Og netop stue 65 har nu sikret akutafdelingen Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings Athena Prisen 2026, som de har fået overrakt den 18. november.

Nu får du masken på, og så skal vi enten flyve ud i rummet eller dykke under vandet

Helene Dahl Mikkelsen, børneansvarlig sygeplejerske

På flyvetur i rummet

På den interaktive skadestue kan en projektor køres ned foran det store vinduesparti, så animationer af havbund, natur og det ydre rum kan projiceres op på væggen. Men det er ikke kun omgivelserne, der er anderledes. Stuen er nemlig tænkt som et aktivt redskab i behandlingen.

”Når vi skal til at lave en procedure, kan vi skifte fra et scenarie til et andet. Hvis det f.eks. er nødvendigt med lattergas, kan vi sige: Nu får du masken på, og så skal vi enten flyve ud i rummet eller dykke under vandet,” fortæller Helene Dahl Mikkelsen, der er børneansvarlig sygeplejerske i akutafdelingen.

På den måde bliver masken og behandlingen en del af fortællingen frem for noget, der bare skal overstås.

”Man kan nemt flytte fokus fra det, vi egentlig er i gang med,” uddyber hun.

Gitte og Helene 73635459

Gitte Boier Tygesen (tv.) og Helene Dahl Mikkelsen (th.) er en del af arbejdsgruppen, der har været med til at udvikle stuen.

Foto:

Tor Birk Trads

Karlsvognen som indkøbsvogn

Sygeplejerskerne kan vælge mellem forskellige universer, der kan understøtte behandlingen og imødekomme børnenes interesser på forskellige måder.

I rumscenariet dukker planeter, astronauter, kometer og stjerneskud frem. Her er stjernebilledet Karlsvognen blevet til en indkøbsvogn, mens personalet kan tale med børnene om rummissioner og galakser.

”Børnene ved måske, hvad Jupiter er eller kender nogle stjernebilleder, og så kan vi snakke med dem om det. Vi har også nogle cue cards med planet-facts, fordi vi ikke nødvendigvis ved lige så meget som børnene,” fortæller Gitte Boier Tygesen, som er sygeplejerske og forskningsansvarlig. Hun har været med til at udvikle den interaktive skadestue.

Sygeplejerskerne kan også vælge mellem to undervandsscenarier. Både et aktivt, hvor fisk, krebs og en skattekiste fuld af guldmønter kan glide over en havbund med planter og sten, men også et mere roligt scenarie med havbunden og en enkelt fisk, der titter frem i ny og næ.

Her kan børnene f.eks. tælle guldmønter eller finde krebs gemt bag planter.

Typisk starter sygeplejerskerne dog med et scenarie, der tager udgangspunkt i hospitalets egne omgivelser, og så kan de løbende skifte scenarie, som behandlingen skrider frem. Det scenarie kalder de for Ådalen.

”Det er ligesom et maleri på væggen, som børnene kan kigge på. Der er ikke noget at blive distraheret af, men mange ting at lægge mærke til. Mor og far kan bruge det til at sige: ”Hov, har du set vindmøllerne?”, mens vi måske lister af og venter på lægen,” fortæller den børneansvarlige sygeplejerske.

I Ådalen kan børnene se vandløb, træer og natur inspireret af det vestjyske landskab. Her kan de høre vandet risle, og børnene kan få øje på dyrene i billedet.

Interaktiv skadestue 73635455

Sygeplejerskerne kan styre de forskellige scenarier, så det passer til behandlingen.

Foto:

Tor Birk Trads

En fælles opgave

Netop forældrenes mulighed for at være en del af historiefortællingerne, har været en vigtig del i udviklingen af indsatsen.

”Det handler om at få skabt tillid mellem os og barn og forældre,” siger Helene Dahl Mikkelsen.

”Hvis jeg kan mærke at forældrene også er meget nervøse, kan jeg godt sætte dem til at fortælle historien, for så flytter jeg også deres fokus,” supplerer Christina Nyborg, der også er sygeplejerske på akutafdelingen.

Det handler nemlig ikke kun om at aflede barnet, men om at skabe ro omkring hele familien. Derfor kan forældrene aktivt blive inddraget i fortællingen ved enten at fortælle med undervejs eller ved blot at vide, hvilket univers barnet befinder sig i.

Afdelingen overvejede bl.a. VR-briller, men valgte i stedet en løsning, der gjorde det muligt at inddrage både børn og forældre samtidig, fordi det fælles samspil var en vigtig del af projektet, fortæller sygeplejerske Gitte Boier Tygesen.

”Vi vil gerne have dialog med både barn og forældre, og at det kan blive en fælles opgave, hvor børnene ikke isoleres fra det, der foregår på stuen,” siger hun.

Fra fødestue til børnestue

Akutafdelingen har ladet sig inspirere af hospitalets interaktive fødestuer, hvor behagelig belysning, naturscenarier og lyde bruges aktivt til at skabe ro og tryghed under fødsler.

Samtidig arbejdede afdelingen med, hvordan de kunne blive mere børnevenlige som et led i det nationale arbejde med børneparathed. Derfor undersøgte de, hvordan de kunne gøre mødet med skadestuen mindre overvældende for børn og forældre.

”Vi ville godt skabe et godt miljø for børnene. Vi arbejdede med, hvordan vi kunne gøre venteværelset mere børnevenligt, og hvordan vi kunne gøre noget inde på stuerne,” fortæller Gitte Boier Tygesen.

Vi var meget optagede af at få noget ind i fortællingen, hvor masken kunne blive en naturlig del af det.

Gitte Boier Tygesen, forskningsansvarlig og sygeplejerske

I et tæt samarbejde med kunstnere, arkitekter, animatorer, lydspecialister og med midler fra Salling Fonden, gik arbejdsgruppen bag projektet i gang med at udvikle de forskellige universer til stuen.

Fra starten var ambitionen, at scenarierne skulle være mere end bare pynt på stuen.

”Noget af det vigtigste har været at finde ud af, hvordan rummet kunne blive en del af behandlingen og at inddrage personalet, så vi kunne finde ud af, hvad der var meningsfuldt at have med,” siger hun og uddyber:

”Noget af det, der kan være svært for børn, er at skulle have den der maske over næsen ifm. lattergas. Derfor var vi meget optagede af at få noget ind i fortællingen, hvor masken kunne blive en naturlig del af det.”

Projektet bygger på principperne om det, afdelingen kalder positiv distraktion, altså hvor de arbejder med at flytte fokus.

”Vi har arbejdet meget med positiv distraktion, så vi har også andre redskaber i afdelingen, som vi bruger til at distrahere børnene. Vi har bl.a. bamser, vi kan udlevere, eller balloner lavet af handsker, hvor vi tegner ansigt på,” fortæller Gitte Boier Tygesen.

Helene Dahl Mikkelsen supplerer:

”Her arbejder vi så med hele rummet og et lydunivers, der er behageligt. Der er jo også noget ventetid, hvor de nu ikke behøver at høre på al støjen ude fra gangen, der ikke nødvendigvis skaber tryghed.”

interaktiv skadestue 73635443

I rum-scenariet er der planeter på væggen, mens en astronaut og et stjerneskud kan flyve forbi.

Foto:

Tor Birk Trads

Flere patientgrupper

Selvom projektet især er rettet mod børnehavebørn og skolebørn, oplever de på afdelingen, at også yngre patienter får glæde af den.

”De helt små børn kan blive fanget af lydene eller lysskiftet, mens de større børn fra børnehave og op bedre kan interagere med scenarierne og tælle med. Vi hører generelt, at både børn og forældre gerne vil på sådan en stue igen. Men vi oplever en øvre grænse for, hvornår børnene synes, det er for barnligt,” siger Gitte Boier Tygesen.

Derfor drømmer afdelingen om flere og mere aktive scenarier til de lidt ældre børn, ligesom de vil undersøge, om tankegangen bag den interaktive skadestue kan bruges på flere patientgrupper.

Gitte Boier Tygesen uddyber:

”Vi har talt om mennesker med demens, som også kan blive utrygge, når de kommer ind på hospitalet. Vi kunne godt tænke os at arbejde videre med, hvordan vi kan skabe noget genkendelighed for dem.”

Læs mere om samarbejdet i udviklingen af den interaktive skadestue her.

Fakta om Athena Prisen

Athena Prisen er Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings fagpris. Forskellige initiativer bliver indstillet til prisen, for deres måde at bidrage til et sundere samfund gennem faglighed, samarbejde, innovation og nytænkning.

Athena Prisen blev uddelt første gang i 2020, og hvert år modtager to projekter eller initiativer prisen. 

De to vindere får hver 50.000 kr. til videreudvikling af indsatserne.

En virtuel demensudredning har også modtaget Athena Prisen 2026. Her får borgeren besøg af den kommunale demensindsats i eget hjem, mens lægen deltager online, så støtten er til stede med det samme. Læs historien her.

Læs mere om Athena Prisen her.