DSR: Behov for specialuddannelse til konsultationssygeplejersker

Tendensen er helt klar. Sygeplejersker får flere og mere komplekse opgaver i almen praksis.  

Lige nu varetager 92 pct. af konsultationssygeplejersker selvstændig behandling og opfølgning af borgere med kroniske sygdomme, og 81 pct. har inden for det seneste år oplevet at få nye opgaver eller funktioner. Det viser tal fra DSR Analyse fra 2024. 

I det sundhedspolitiske udspil, ”Sygeplejersker for et sundere samfund”, anbefaler Dansk Sygeplejeråd (DSR), at der bliver oprettet en specialuddannelse til konsultationssygeplejersker. 

En specialuddannelse vil bane vejen for, at konsultationssygeplejersker bl.a. kan tage ansvar for mere komplekse patienter og håndtere kronikerforløb, står der i udspillet.  

Forkvinde i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, mener, at kompetenceudviklingen skal følge med udviklingen af sygeplejerskens rolle. 

”Flere sygeplejersker i almen praksis varetager i højere grad ansvaret for borgere med kroniske sygdomme, og det er den virkelighed, som en specialuddannelse bl.a. skal afspejle,” fortæller hun. 

At oprette en specialuddannelse som denne sker i Sundhedsstyrelsen og er et samarbejde mellem forskellige parter.

Det vil kræve, at bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker og Praktiserende Lægers Organisation sætter sig sammen og finder frem til hvad for nogle kompetencer, der skal styrkes i almen praksis.

Der er dog ikke sat noget i søen endnu, fortæller Dorthe Boe Danbjørg: 

"Vi har brug for en national handlingsplan på området, og der skal vi have Sundhedsministeriet med. Det er netop derfor, at vi med det sundhedspolitiske udspil nu forsøger at lægge pres på."

Bredere skuldre 

Centralt for behovet om en specialuddannelse for konsultationssygeplejersker er sundhedsfaglig kvalitet. 

For konsultationssygeplejerske og næstformand i Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker, Pernille Bille, er det tydeligt, at et mere komplekst sundhedsvæsen kræver mere uddannelse.

Det ville gavne alle, hvis sygeplejerskerne bliver yderligere uddannet, fortæller hun.

"Lægen vil få en mere kompetent samarbejdspartner, og sygeplejersken vil få mere faglig sikkerhed.” 

Hun mener, at en specialuddannelse vil også kunne sikre både patienterne og sygeplejerskernes sikkerhed.

”Mere uddannelse vil kunne give os bredere skuldre, så vi kan bære det øgede ansvar, vi har fået. Vi vil gerne påtage os ansvaret, men vi er nødt til at blive klædt ordentligt på først, og det ville en specialuddannelse kunne hjælpe med," siger hun.

PLO klar til dialog 

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, skriver i et svar til Sygeplejersken, at sygeplejersker er en uundværlig del af almen praksis, hvor de selvstændigt løfter et stort ansvar. 

”Derfor er det naturligt, at Dansk Sygeplejeråd ønsker at styrke kompetenceudviklingen,” siger han og tilføjer, at en væsentlig del af sygeplejerskernes efteruddannelse allerede foregår i lægepraksis. 

”Skal det suppleres med en relevant specialuddannelse for konsultationssygeplejersker, er det afgørende, at den bliver relevant og målrettet almen praksis. I den forbindelse ønsker PLO naturligvis at indgå i dialog med Dansk Sygeplejeråd og de øvrige relevante parter om, hvordan uddannelsen bedst skrues sammen,” siger Jørgen Skadborg. 

Den udmelding glæder DSR’s forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.

"Det er jeg meget glad for," siger hun.

"Vi kan i Dansk Sygeplejeråd ikke løse noget alene. Vi er afhængige af aftaler og dialog, som kan skabe mulighed for at ruste sygeplejerskerne i almen praksis.”

Lægefællesskabet Grenaa er et af de steder, hvor specialiserede sygeplejersker varetager flere opgaver, bl.a. visitering, konsultationer og forløbskoordinering. Du kan læse mere om sygeplejerskernes arbejde i klinikken i Grenaa her.