Nyhed
Farzaneh må blive - for nu
Efter Jyllands-Postens omtale af Farzaneh Bagheris sag har den iranske sygeplejerske fået besked om, at hun og hendes familie ikke skal forlade Danmark ved udgangen af august alligevel.
Publiceret:
13. august 2025
Senest opdateret:
19. august 2025
Det er ikke mere end en uge siden, at sygeplejersken Farzaneh Bagheri fik at vide, at hun skulle forlade Danmark.
Men natten til tirsdag har Farzaneh Bagheri ifølge Jyllands-Posten fået en kontramelding fra den myndighed, der i første omgang bad sygeplejersken og hendes familie om at forlade landet inden udgangen af august.
Udlændingenævnet begrundede beslutningen med, at Farzaneh Bagheri ikke havde nået at gøre sin evalueringsansættelse færdig, inden det tre-årige autorisationsvisum udløb, velvidende at der kun manglede få uger, før det ville ske.
I den nye besked til den iranske sygeplejerske skriver Udlændingenævnet ifølge avisens oplysninger, at Farzaneh Bagheri sammen med sin mand og deres 20-årige datter kan blive i Danmark og fortsætte deres arbejde og studier, mens nævnet undersøger, om deres sag skal genoptages.
Det betyder, at Farzaneh Bagheri formentlig når at færdiggøre evalueringsansættelsen, der efter planen slutter den 30. september.
Og at hun dermed får dansk autorisation og arbejdstilladelse via den såkaldte positivliste for sygeplejersker og læger.
"Jeg er så glad og lettet. Det giver håb for fremtiden. Men jeg er også meget nervøs. For jeg er selvfølgelig bange for at få det samme svar igen," siger Farzaneh Bagheri til Jyllands-Posten.
"Skriger til himlen"
Udlændingenævnet sendte den nye besked til Farzaneh Bagheri, efter Jyllands-Posten i søndags skrev om den ulykkelige situation, sygeplejersken og hendes familie var havnet i.
Altså en situation, hvor de skulle sendes hjem til Iran, selvom Farzaneh havde lært sproget, forsørget sin familie og knoklet for at blive en del af det danske sundhedsvæsen.
Vel at mærke efter, at hun - ligesom mange andre internationalt uddannede sygeplejersker - var kommet til Danmark med et begrundet håb om, at der var brug for hendes arbejdskraft.
"Det skriger til himlen, og sagen er et billede på den ulykkelige situation, som rigtig mange af de internationalt uddannede sygeplejersker står i," sagde Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, til Jyllands-Posten.
Du kan læse mere om forkvindens holdning til sagen lige HER.
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere19. oktober 2026
Nu begynder OK-forhandlingerne for konsultationssygeplejerskerne
Højere løn, flere uddannelsesdage og overenskomstfastsatte tillæg og mere frihed med løn ved barns sygdom. Det er n...
Afsender
Sygeplejersken
19. oktober 2026
Rejsehold rykker ud med PVK-undervisning til kommunale sygeplejersker
Et nyt rejsehold af akutsygeplejersker fra Regionshospitalet Horsens skal undervise kommunale sygeplejersker i at a...
Afsender
Sygeplejersken
13. oktober 2026
Sygeplejerske modtager stor forskningspris
Med patienternes erfaringer som kompas har sygeplejerske og professor Jette Primdahl skabt ny viden om livet med gi...
Afsender
Sygeplejersken
12. oktober 2026
Disse sygeplejersker er i spil til næstforpersonsvalget
Sidste frist for at indsende sit kandidatur til næstforpersonsvalget i Dansk Sygeplejeråd 2026 er lukket. Tre kandi...
Afsender
Sygeplejersken