Regional sygeplejerske om aftale: Fin men ikke prangende

Sygeplejerske Sara Smith Hald arbejder på afdeling for medicinsk kræftbehandling på Rigshospitalet, og hun er derfor en af de sygeplejersker, der kommer til at kunne mærke forliget på det regionale område i sit arbejdsliv og på sin økonomi.

”Den udmøntning på 4 pct., der kommer allerede fra 1. april, vil jeg i hvert fald glæde mig til. Det er noget, man kan mærke her og nu, og da jeg fortalte til mine kollegaer, at der kommer de her 4 pct. allerede nu, havde det noget værdi, kunne jeg fornemme, siger Sara Smith Hald.”

I forliget er den økonomiske ramme blevet sat til 8,8 pct., som betyder en lønstigning for offentligt ansatte i regionerne på 4 pct, som udmøntes d. 1. april 2024. I oktober 2024 kan man se frem til endnu en lønstigning på 2,99 pct. De 2 pct. til organisationspuljer, som organisationerne selv fordeler til egen gruppe, forhandles fortsat fra torsdag d. 21. februar. I samme omgang skal rammerne for midler fra trepartsfohandlerne på 2,3 mia. kr. forhandles.

Private og offentlige lønninger følges ad

Noget andet, der ligger i forliget, er, at man skifter fra det implicitte lønindeks til det standardberegnede lønindeks, der er udviklet af Danmarks Statistik. Indekset tager i højere grad hensyn til udviklingen i beskæftigelsen af det private arbejdsmarked, og man sikrer hermed, at de offentlige og private lønninger følges ad.

Det fortæller DSR’s forhandlingsleder Sissel Hammershøi, og hun forklarer, hvorfor skiftet er en positiv ting for lønmodtagerne:

”Lønindekset er ”maskinen” i reguleringsordningen, og nu bliver det mere retvisende. Det gamle lønindeks undervurderede den private lønudvikling, så reguleringsordningen ikke udmøntede så meget, som den burde, når de private lønninger steg.”

Netop lønindekset er også noget, som sygeplejerske Sara Smith Hald fremhæver.

 ”Jeg kan forstå, at der kommer det her nye lønindeks bl.a. for at knytte lønudviklingen sammen med det private. Det, synes jeg, er et udtryk for, at man forstår vigtigheden af, at det offentlige arbejdsmarked ikke må blive et b-hold i forhold til det private, og det er vigtigt, når der er så meget mangel på arbejdskraft," siger hun.
 

De bløde aspekter 

I det regionale forlig indgår der også nogle aftaler, som er gået igen fra både det statslige og kommunale område. Herunder er der f.eks. en opsparingsordning, der skal gøre det muligt at opspare afspadsering, merarbejde og sjette ferieuge til sammenhængende fritid på op til 15 dage. Desuden er der lavet aftaler på det regionale område, der sætter et loft på antal nattevagter i træk.

Sara Smith Hald fortæller, at hun er spændt på at se, hvordan opsparingsordningen vil se ud på de danske hospitaler i praksis.

”Jeg har svært ved at se nogen sygeplejersker ansat på et almindeligt hospital tage f.eks. fem ugers sammenhængende sommerferie ved at pulje tre ugers sommerferie, sjette ferieuge og en hulens masse overarbejde og afspadsering. Det kommer jo ikke til at ske. Så det er jeg spændt på, hvordan man vil håndtere," siger hun og uddyber, at der skal medbestemmelse til, hvis hun skal se det som fleksibilitet:

”Det kommer an på, hvor meget ret man har til at bestemme, hvornår fritiden ligger - at man ikke f.eks. bliver pålagt at tage sine uger fri i november, fordi det passer med driften, men at man godt kan lægge dem i april, fordi man skal flytte og har brug for nogle uger fri.”

Trepartsmidlernes ramme forhandles 

Sara Smith Hald pointerer, at alt i aftalen ikke er fastlagt, fordi midlerne i organisationsmidlerne ikke er fordelt endnu, men hun er positivt stemt, når det kommer til de 2 pct., der er udlovet til organisationspuljer:

”Jeg kan ikke huske, hvor meget vi plejer at få, men jeg hører, at de to procent, der er afsat, er meget. Jeg er spændt på, hvordan de bliver håndteret," siger hun.

Hvordan trepartsformidlerne skal fordeles, er også på forhandlingsbordet. Her er der afsat 2,3 mia. til bl.a. ekstra lønkroner til sygehusansatte sygeplejersker med mindst fire års anciennitet og til sygeplejersker, der går fra deltid til fuldtid.

Sara Smith Hald er en af de sygeplejersker, der vil få del af dette grundlønsløft, men det er ikke alle, der får det.

”Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der er mange forbehold eller krav, man skal opfylde, for at få de her trepartsmidler. Sådan en som mig, der har plus 10 års erfaring, arbejder fuldtid og kommer til at have weekendvagter er jo på den grønne gren, hvad det angår. Men mine nyuddannede kolleger, som også af den ene eller anden grund er på deltid, kommer jo ikke til at få det her mærkbare lønløft," siger hun.

”Så jeg håber, at det giver det incitament til, at flere vil gå på fuld tid, og flere vil tage del i vagterne.”

Sara Smith Hald slutter af med at sin overordnede vurdering af aftalen:

”Den er fin, men ikke prangende. Men jeg kommer med den største sandsynlighed til at stemme ja til den.”