For få ansøgere til at sikre fremtiden

Selvom der er sket en lille stigning i antallet af kvote-2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen i år, er det langt fra nok, hvis der skal være nok sygeplejersker i fremtiden. 

Det viser en ny rapport fra Danske Professionshøjskoler. Ifølge den vil der mangle omkring 1.000 sygeplejersker i 2035, primært pga. den demografiske udvikling, hvor antallet af ældre, behandlingskrævende danskere vokser, samtidig med at mange sygeplejersker går på pension (læs rapporten her).

Ifølge rapportens fremskrivning vil manglen være størst i Region Midtjylland med 650, forfulgt af Region Hovedstaden med en mangel på 250, mens der i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark kun forventes mindre ubalancer.

Forperson for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang, der også er rektor på Professionshøjskolen Absalon, uddyber: 

”Manglen fordeler sig jo lidt forskelligt på landsplan, men fremskrivningen understreger, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at gøre sygeplejerskeuddannelsen og faget attraktivt for flere, så de vælger at søge ind på uddannelsen.”

Mere lokal aktivitet på SoMe

Selvom der på landsplan har været en stigning på fem pct. i antallet af kvote-2-ansøgere til sygeplejestudiet i år, er det gået den anden vej for netop Professionshøjskolen Absalon.

Her har man med et fald på 10 pct. i antallet af kvote 2-ansøgere fra 2025 til 2026 oplevet det største fald på landsplan, og det samme gør sig gældende i perioden 2022 til 2026, hvor faldet har været på 35 pct. fra 323 kvote-2-ansøgere i 2022 til 209 i år. 

”Det er jo lidt svært at forklare faldet, da vi ikke kan spørge dem, der ikke har søgt ind, hvorfor de ikke har gjort det. Men specifikt for os her i Region Sjælland gælder, at vi for nogle år tilbage havde en ret stor udvidelse af studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen pga. et mangeårigt efterslæb. De pladser har vi kunnet fylde en del år, men nu virker det som om, der en form for ubalance mellem det antal pladser, vi udbyder og dem, der reelt er ansøgere til.”

På Professionshøjskolen UC Syd har man omvendt haft landets største stigning i antal kvote 2-ansøgere, både fra 2025-2026 (20 pct.) og fra 2022 til 2026 (43 pct.), hvilket rektor Alexander Von Oettingen tilskriver flere konkrete indsatser, man har arbejdet med de seneste fire-fem år. 

Som rektor har han først og fremmest valgt at decentralisere UC Syds SoMe-kanaler, primært Instagram, så de forskellige uddannelser og lokale uddannelsessteder selv styrer kanalerne og bestemmer, og hvad de vil lægge op, gerne i tæt samarbejde med nuværende studerende. Det er med til at gøre opslagene autentiske, siger han. 

”Som professionshøjskole har vi tidligere været lidt forsigtige med at gå ud og brande de forskellige uddannelser, men de seneste år har de forskellige uddannelser fuldstændig selv kunnet køre med det, der giver mening for dem. Mit eneste krav er, at der skal være aktivitet, og det har de formået især på sygeplejerskeuddannelsen. Vi er nødt til at ramme de potentielle ansøgere i den virkelighed, de er.”

Flere investeringer i praktikken

En ting er, hvor mange der vælger at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen - noget andet er, hvor mange der gennemfører studiet fra start til slut. I flere år har frafaldsprocenten ligget på omk. 20 pct. på landsplan, og op mod hver 3. sygeplejestuderende har overvejet at droppe ud.

Det viser den seneste studielivsundersøgelse fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) fra marts 2025 (læs mere her). 

Det har bl.a. fået SLS til at efterlyse investeringer i bedre praktik og mere vejledning, så flere studerende oplever trygge og lærerige praktikforløb. SLS foreslår også, at kørselsfradraget skal udvides, så studerende uanset postnummer kan få kørselsfradrag og ikke bliver økonomisk straffet for at tage i praktik langt fra deres bopæl. 

Camilla Wang mener også, at der skal investeres i gode praktikforløb trods travlhed i klinikken.

”Vores studerende ønsker at komme hurtigt ud og mærke praksis. Det kræver gode læringsrum, og at de bliver inkluderet fagligt og kollegialt. Både vores undervisere og kliniske vejledere oplever, at de studerende har mange, men rimelige forventninger til både undervisning og praktikperioderne, og bliver man skuffet her, kan man godt ende med at vælge studiet fra.” 

Stamhold sikrer tilknytning

På UC Syd arbejder man strategisk med to greb, der ifølge rektor Alexander Von Oettingen er med til at rekruttere, men også fastholde de sygeplejestuderende, når først de er startet. Det ene er det såkaldte stamholdskoncept, hvor de forskellige hold har et tæt samarbejde med stamafdelinger 

”Vi har intensiveret vores samarbejde med de lokale kommuner og sygehusene. Det betyder bl.a., at de studerende tidligt på uddannelsen kommer ud på sygehusene, hvor de bliver fast tilknyttet en stamafdeling, som de jævnligt besøger. De kommer gentagende gange tæt på patienter, sygeplejersker og læger,” siger han og tilføjer: 

”Mange af sygehusene og kommunerne er også gode til at ansætte nysgerrige unge som ufaglærte, en slags 4. g’er, så de kan stifte bekendtskab med faget, inden de søger ind. Det giver dem også et billede af, hvad det er, de kommer ud til efter uddannelsen.”

Trivselsprojekt for udfordrede studerende

Endelig fremhæver Alexander Von Oettingen underviserne og UC Syds trivselsfremmende tiltag.

”Alle vil nok sige, de har dygtige undervisere, men det har vi altså. Og de er fysisk til stede på campus fire dage om ugen. Det er vigtigt for studiemiljøet, at de er her sammen med de studerende så meget som muligt, hvilket vi godt kunne kæmpe lidt med lige efter nedlukningen pga. corona.”

Derudover samarbejder UC Syd med SOSU-Esbjerg og NVOL – Nationalt Videncenter for Ordblindhed - om trivselsprojektet ”Fælles om faglig læsning og læring”, som skal udvikle og afprøve værktøjer til undervisere, så de kan blive bedre til at skabe inkluderende undervisning ved at understøtte gruppearbejdet og dermed øge trivslen for elever og studerende med læse- og skrivevanskeligheder – f.eks. pga. ordblindhed, har dansk som andetsprog eller som ved uddannelsesstart er utrænede læsere. 

”Vi arbejder ud fra sætningerne ”Hoved, Hånd, Hjerte” og ”Vi har de studerende, vi har”. Og dem skal vi gøre det bedste, vi kan for, uanset deres forudsætninger for at søge ind på lige præcis vores uddannelser,” siger han. 

Fremryk initiativer

Som rektor for Professionshøjskolen Absalon ser Camilla Wang også et potentiale i tættere samarbejde med lokale gymnasier i forhold til rekruttering af nye studerende.

”Vi har allerede taget hul på at skabe et bedre samarbejde med de lokale gymnasier, så vi kan få skabt nogle flere faglige brobygningsforløb. Eleverne bliver ofte peget i retning af universiteterne, men det er vigtigt, at de også får mulighed for at få nogle oplevelser og erfaringer med vores uddannelser.”

Som forperson for Danske Professionshøjskoler har hun også et par forslag til den kommende regering, der kan være med til at øge antallet af studerende. 

”Vi mener, at man skal fremrykke nogle af de initiativer om mere fleksible uddannelsesveje, der er i uddannelsesreformen. Hvorfor skal vi vente til 2030, før de træder i kraft? Og der skal også ses på vilkårene for studerende, der vælger at omskole sig fra et erhverv til et andet. Vi synes, der skal prioriteres økonomisk støtte til folk, der vil omskoles, især til fag, der mangler medarbejdere,” siger Camilla Wang. 

DSR efterlyser konkret handleplan 

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener lige som Camilla Wang, at der er mange gode initiativer i den kommende uddannelsesreform, der med fordel kunne fremrykkes, især i forhold til at mindske frafaldet. 

Men Dansk Sygeplejeråds klare budskab til en kommende regering er, at den skal iværksætte en national handleplan, der adresserer frafaldet, men især også rekrutteringsudfordringerne, siger hun. 

”Vi er superglade for den lille fremgang, der har været i år, men vi er stadig et godt stykke fra det antal, uddannelsen er dimensioneret til, og som vi skal op og ramme for at sikre, at der er nok sygeplejersker i fremtiden,” siger hun og uddyber:

”Nu har vi i årevis haft de alvorlige miner på, når ansøgertallene er blevet offentliggjort, og vi har haft møde med den ene minister efter den anden for at tale om rekrutteringsudfordringerne. Regeringen har gjort meget, og der er sker også mange gode ting lokalt, men jeg savner konkret handling fra Christiansborg i forhold til, hvad politikerne vil gøre for at sikre nok ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen og nogle af de andre velfærdsuddannelser.”

Sundhedsvæsenet er mere end lægedækning

Dorthe Boe Danbjørg mener også, politikerne skal blive bedre til at italesætte alle de faggrupper, der får sundhedsvæsenet til at fungere. 

”I forbindelse med sundhedsreformen har politikerne haft meget fokus på lægedækning, og skulle jeg som ungt menneske kigge i retning af en sundhedsuddannelse, ville jeg sidde med indtrykket af, at det er læger, der skal til for at løse de problemer, vi har i sundhedsvæsenet, og så er det måske der, man søger hen” uddyber hun og fastslår: 

”Politikerne er nødt til med ord og handling at vise, at sundhedsvæsenet er mere end lægedækning. Vi er sygeplejersker, tandplejere og bioanalytikere - vi er en lang række stærke sundhedsfagligheder, som er med til at sikre, at sundhedsvæsenet fungerer hver eneste dag.”