Flere tager psykofarmaka pga. nattevagter 

Det er ikke uden konsekvenser for sygeplejerskernes helbred, når de går på arbejde om natten. En helt ny undersøgelse fra Det Nationale Center Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Københavns Universitet viser, at for hvert ekstra år en nyuddannet sygeplejerske arbejder om natten, øges risikoen med 24 pct. for, at personen får brug for medicin mod stress, angst eller depression i en periode på seks år.  

Forskerne bag undersøgelsen har fulgt 3.500 sygeplejersker i de første seks år af deres arbejdsliv. Ud af dem var der 25 sygeplejersker af 1000, der tog psykofarmaka i løbet af det første års ansættelse på et hospital. Det svarer til, at for hvert år er der seks sygeplejersker flere pr. 1000 sygeplejersker, der tager medicin mod psykiske lidelser. 

Undersøgelsens resultater overrasker Tina Hansen, som er sygeplejerske i kræftklinikken på Gødstrup Hospital og har haft natarbejde, siden hun blev færdiguddannet.  

”Jeg synes, det er skræmmende, men jeg kan faktisk godt genkende det på mig selv. Jeg har været ramt af stress her for nylig og har helt vildt svært ved at sove. Så når jeg har nattevagt, tager jeg en allergipille, som er sløvende, for at kunne sove. Det er ikke psykofarmaka, men jeg kan godt genkende, at natarbejde er hårdt for kroppen.”   

Tina Hansen fortæller, at hun ikke har lige så meget natarbejde, som hun har haft – og det er hun glad for.  

”Dét at vende om igen til en almindelig døgnrytme kan være svært. Jeg kan også mærke på min mave, at den bliver påvirket, når jeg har nattevagter. Jeg bliver anderledes og mere træt af det end af dagvagter.” 

Følg anbefalinger 

Det er ikke første gang, at der er blevet sat fokus på, at natarbejde er usundt for kroppen. NFA har tidligere forsket i natarbejde og har bl.a. fundet øget risici for ulykker, aborter og brystkræft. Desuden er man mindre tilbøjelig til at spise sundt og være fysisk aktiv, når man har mange nattevagter, viser forskningen. NFA anbefaler derfor, at man højest har tre nattevagter i træk og mindst 11 timer imellem vagterne.  

Som en der har haft mange nattevagter gennem sit arbejdsliv, råder Tina Hansen til, at man følger de vejledninger. Især som nyuddannet, hvor man godt kan have en tendens til at tage flere vagter på sig for at præstere i et nyt job.  

”Jeg havde flere nattevagter end dagvagter på en måned som nyuddannet. Og der vil jeg virkelig råde til, at man passer på sig selv – også selvom man bare gerne vil gøre det godt.” 

Selv har hun brugt Gødstrup Hospitals Arbejds- og Miljømedicinske afdeling til at få gode råd til, hvordan man stresser kroppen mindst, når man har nattevagter.  

”Jeg sørger for at spise og drikke meget vand først på vagten. Jeg fik at vide, at skyr og yoghurt generelt er godt, lidt let. Og så undgår jeg at drikke te eller kaffe, og hvis det skal være, kun først på vagten. Jeg prioriterer at få siddet, slappet af og at spise, og jeg gør kun det, der er mest nødvendigt: At passe patienterne.” 

Tina Hansen fortæller, at hendes rutine gør, at det bliver nemmere at vende sin døgnrytme, og hun kan mærke, hun er mindre træt. Hun er nemlig opmærksom på de negative konsekvenser ved natarbejdet, og efter sit stressforløb tager hun ekstra mange forholdsregler. 

”Jeg tror ikke, at det decideret er nattevagter, der har forårsaget min stress, jeg tror, at det er en blanding af det hele. Meget arbejdspres, lange vagter og søvnbesvær efter nattevagter. Men det hjælper da ikke på det.” 

Derfor vil hun anbefale alle at følge anbefalingerne og at tage en samtale med en Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, der kan give råd til at gøre natarbejde så lidt skadeligt som muligt. 

Læs mere om anbefalingerne til at navigere bedst i dine nattevagter, her.