OK24: Forbruget har betydning for reallønsfremgangen

Overenskomstforhandlingerne og dækningen af de tre forlig på det offentlige område skaber forhåbninger og bekymringer på samme tid. Der er forskellige udlægninger af, om aftalen er en sejr eller en fiasko for lønmodtagerne og om lønstigningerne kan kompensere for reallønstilbagegangen under inflationen.  

Det kan økonom og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve gøre os klogere på. Vi har spurgt ham, om reallønsfremgangen i overenskomstaftalerne kan indhente den reallønstilbagegang, de fleste danskere har haft pga. inflationen som følge af prisstigninger på bl.a. mad, varme og energipriser.

Usikkerhederne

Der er forskellige udsagn i medierne om, hvorvidt der er en reel reallønsfremgang med denne her aftale. Berlingske Tidende skrev forleden at sygeplejerskerne griner hele vejen til banken, mens DR kunne fortælle, at en stigning på 8,8 pct. ikke vil kunne indhente den tabte realløn efter inflationen. Så vi prøver at navigere i, hvad sygeplejerskerne egentlig kan regne med? 

”Vi kan starte med usikkerhederne. Usikkerhederne er bl.a., hvad der kommer til at ligge i reguleringsordningen, og hvordan inflationen kommer til at være de kommende år. Det har man nogle skøn for, og de er selvfølgelig også usikre.” 

Bent Greve fortæller, at usikkerhederne gør, at man ikke med sikkerhed ved, om man kan nå at indhente den reallønstilbagegang, der har været som følge af inflationen. Men i virkeligheden er den enkelte persons eller husstands forbrug afgørende for, om man indhenter sin reallønstilbagegang.

”En del af inflationen var drevet af, at der var stærkt stigende energipriser. Konsekvensen er, at dem, der ikke har haft så dyre stigninger i deres energiudgifter som andre, de skal nok få indhentet deres tab og få en reallønsfremgang. Men dem, der var meget stærkt påvirket af prisstigningen på energi, de når nok ikke tilbage til samme forbrugsmulighed, som de havde dengang.” 

Han fortæller, at der også er forskel på, hvad man får sygeplejerskerne imellem, og derfor er det også svært at konkludere på reallønsfremgangen, når den varierer efter ansættelsesforhold.

”Dertil kommer jo, at der er den yderligere forskel i sygeplejerskegruppen, at der er nogle sygeplejersker, der får en ekstra lønstigning udover de 8,8 pct. - og det betyder, efter min bedste vurdering, at sygeplejerskerne, der får den ekstra lønstigning som en del af trepartsaftalen, får indhentet det tabte og lidt mere end en reallønsfremgang.”

Hvad kan vi forvente?

Forskellige økonomer har forskellige syn på, hvad fremtidsudsigterne er til inflationen, som har en betydning for, hvor meget købekraft, man har. Men den økonomiske ramme er udregnet på baggrund af en forventning til inflationsudviklingen, og der er en aftale om en genforhandling, hvis forventningen ikke stemmer overens med den udvikling. Sikrer genforhandlingen i 2025 en reel udvikling af sygeplejerskernes løn ud fra deres nuværende udgangspunkt?

”Ja, det vil jeg sige, især når det kommer til de ekstra midler fra treparten. Men genforhandlingen i 2025 er jo grundlæggende afhængig af, hvad der sker med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Derfor er det meget svært at sige lige præcis, hvordan det vil gå. Hvis det går godt for alle danske virksomheder, så der kommer pæne fremgange i løn på det private arbejdsmarked, så får det også en virkning for alle de offentligt ansatte. Er der ingen fremgang og dermed også reallønstilbagegang på det private arbejdsmarked, så ender det også med at blive en reallønstilbagegang på det offentlige arbejdsmarked.”

Rammen på 8,8 pct. sikrer altså en reallønsfremgang, men ikke nødvendigvis i så høj en grad, at det kompenserer for reallønstilbagegangen fra årene forinden.

Men Bent Greve har en formodning om, om reallønsfremgangen kommer til at indhente det tabte – og hvorfor rammen blev, som den blev:

”Gennemsnitligt set vil man stadigvæk mangle omkring 1 pct. frem til udgangen af 2025, medmindre man er en af dem, der får trepartsmidler – eller ikke har haft et så højt energiforbrug. Og så må det afgøres derefter ved den kommende overenskomstforhandling i 2026, om man kan indhente det. Man kunne ikke nå længere end 8,8 pct. her, og det tror jeg bl.a. var fordi, at finansministeriet var bange for, at hvis man gik højere op, risikerede man at puste til inflationen,” siger Bent Greve.