Fra 1899 til 2024: Sygeplejerskernes vilkår har udviklet sig markant

Dansk Sygeplejeråds tidslinje

1. 1899

   DSR oprettes

   Dansk Sygeplejeråd (DSR) oprettes 21. juli med formand Charlotte Norrie. Stiftende generalforsamling 27. oktober vælger Henny Tscherning som formand (1899-1927).
2. 1899

   Septemberforliget

   Septemberforliget mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer grundlægger den danske model.
3. 1901

   Tidsskrift for Sygepleje

   DSR udgiver Tidsskrift for Sygepleje – i dag fagbladet Sygeplejersken.
4. 1909

   DSR optages i ICN

   DSR optages som medlem af International Council of Nurses (ICN).
5. 1919

   Tjenestemandslov

   Den første tjenestemandslov regulerer sygeplejerskers ansættelse. Sygeplejerskerne er ikke tilfredse med deres indplacering i det offentlige lønhierarki.
6. 1920

   Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) stiftes

   Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) stiftes for at kæmpe for løn, pension, kortere arbejdsdag og mindst 3-års uddannelse i de nordiske lande.
7. 1933

   Statsautorisation af sygeplejersker indføres

   Statsautorisation af sygeplejersker indføres ved lov og med krav om tre års uddannelse.
8. 1938

   Den første ferielov

   Den første ferielov giver ret til to ugers ferie om året.
9. 1938

   Videreuddannelser oprettes

   Videreuddannelser for sundhedsplejersker, for ledende og undervisende sygeplejersker oprettes ved Århus Universitet.
10. 1941

    Sygeplejersker blokerer kommunale arbejdsgivere

    Sygeplejersker blokerer kommunale arbejdsgivere, som ifølge DSR’s fortolkning ikke lever op til en aftale om løn. I 1947 indgås en aftale, der baner vej for ligestilling af hjemmesygeplejersker og hospitalssygeplejersker.
11. 1943

    Kvinder kan ikke længere kan bortvises fra en offentlig stilling pga. ægteskab

    Domstol slår fast, at kvinder ikke længere kan bortvises fra en offentlig stilling pga. ægteskab. Hidtil måtte sygeplejersker stoppe med at arbejde, når de blev gift.
12. 1946

    Protester mod en ny indplacering i tjenestemændenes lønhierarki

    Sygeplejersker protesterer mod en ny indplacering i tjenestemændenes lønhierarki. De bliver sat på niveau med ufaglærte. Som tjenestemænd kan de ikke strejke, men de truer med at sige op ved at deponere deres opsigelser. I sidste øjeblik opnår de lønforhøjelser.
13. 1951

    Mænd i sygeplejen

    Mænd i sygeplejen. Rigshospitalet optager første hold.
14. 1955

    Fra to til tre ugers ferie

    Lovændring forlænger ferien fra to til tre uger.
15. 1956

    Ensartet uddannelse på tværs af landet

    Lov om Sygeplejersker medfører ensartet 3,5 års uddannelse på tværs af landet fra 1958 på 34 sygeplejeskoler (heraf en på Færøerne).
16. 1959

    Opgør med betaling i naturalier

    Opgør med betaling i naturalier. Sygeplejersker kan nu ikke længere få løn i form af kost og logi. De sikres en markant lønstigning i en overenskomst, hvor de også sparer op til pension. De behøver ikke længere være tjenestemænd og kan nemmere skifte job.
17. 1969

    Tjenestemandsloven reformeres

    Tjenestemandsloven reformeres, fordi løn, pension og ansættelsesforhold skal tilpasses velfærdsstaten. De kvindedominerede fag bliver placeret lavt i lønhierarkiet ift. andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne er massivt utilfredse.
18. 1973/1974

    "Vinterkrigen"

    Strejke i seks uger, kaldet ”Vinterkrigen”, mod tjenestemandsreform 1969 og dennes indplacering af faget i lønhierarkiet. Strejken medfører mindre forbedringer i løn.
19. 1979

    Ferieloven ændres

    Ferieloven ændres og giver ret til fem uger om året.
20. 1980

    Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) oprettes

    Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) oprettes i København af DSR for at fremme forskning, uddannelse og tilføre ny viden og teknologi til sundhedssektoren. Nedlægges i 1999.
21. 1980

    DSA etableres

    Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA) etableres.
22. 1985

    Storkonflikt på det private arbejdsmarked får opbakning fra DSR’s hovedorganisation

    Storkonflikt på det private arbejdsmarked får opbakning fra DSR’s daværende hovedorganisation, FTF, der varsler konflikt for udvalgte offentlige grupper. Regeringen stopper konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen.
23. 1987

    Første danske professor i sygepleje

    Første danske professor i sygepleje, Margarethe Lorensen, udnævnt ved Oslo Universitet.
24. 1987

    Reguleringsordningen bliver aftalt

    Reguleringsordningen bliver aftalt efter trepartsforhandlinger med regering og arbejdsgivere. Ordningen betyder, at offentligt ansatte ikke er lønførende, men de er sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.
25. 1989

    Offentligt ansatte sikres fuld løn under barsel

    Offentligt ansatte sikres fuld løn under barsel i overenskomsterne samt arbejdsmarkedspensioner.
26. 1990

    Sygeplejeetisk råd oprettes

    Sygeplejeetisk råd oprettes af DSR.
27. 1990

    Arbejdstiden sættes ned fra 38 til 37 timer om ugen

    Arbejdstiden sættes ned fra 38 til 37 timer om ugen fordelt på fem dage (fuld tid). Forud var gået gradvise fald generelt på arbejdsmarkedet. F.eks. var arbejdstiden 47 timer i 1958 fordelt på seks dage. Fem dages arbejdsuge blev indført i 1974.
28. 1995

    Strejke og lockout i 29 dage

    Strejke og lockout i 29 dage. De andre offentlige lønmodtagere indgår forlig, men sygeplejerskerne vil slås for lønstigninger: Der er mangel på sundhedspersonale, og de vil honoreres for en ny uddannelse fra 1990. Lovindgreb giver sygeplejerskerne det samme, som kollegerne i forhandlingsfælleskabet, der ikke valgte konflikt.
29. 1997

    'Ny løn' indføres i det offentlige

    Ny løn’ indføres i det offentlige. Lønsystemet honorerer i mindre grad anciennitet og giver i højere grad mulighed for at lokale lønforhandlinger. I dag kendes ’ny løn’ som ’lokal løn’.
30. 1998

    Første danske sygeplejerske med ph.d.-grad

    Første danske sygeplejerske med ph.d.-grad i sygepleje fra et dansk universitet, Susanne Malchau Dietz.
31. 1999

    Dansk Sygeplejehistorisk Museum åbnes

    Dansk Sygeplejehistorisk Museum åbnes i Kolding af DSR.
32. 1999

    Sygeplejerskerne går i strejke efter at have stemt nej til forlig

    Sygeplejerskerne går i strejke efter at have stemt nej til det forlig, DSR havde tilsluttet sig. Alle andre i forhandlingsfællesskabet - på nær jordemødrene - accepterede. Konflikten ender med lovindgreb efter en uge. De får ikke mere i løn end de andre grupper.
33. 2001

    Professionsbachelor

    Uddannelsen bliver en professionsbachelor.
34. 2008

    Strejke for ligeløn

    De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet samt FOA og BUPL går i strejke for ligeløn i otte uger. Det ender med en lille forbedring af resultatet fra forhandlingsbordet og en lønkommission, der konstaterer, at bl.a. sygeplejersker ikke får fuld lønvaluta for deres ”investering” i uddannelse.
35. 2018

    Sygeplejersker får del i en rekrutteringspulje

    Den øvrige fagbevægelse anerkender, at de kvindedominerede fag har et lønefterslæb og går med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker får del i en såkaldt rekrutteringspulje.
36. 2021

    Sygeplejerskerne strejker

    Sygeplejerskerne strejker i knap 10 uger, bl.a. som protest mod uligeløn og i et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Mæglingsforslaget fra forligsinstitutionen, som sygeplejerskerne stemte nej til, bliver ophøjet til lov. Herunder kravet om en lønstrukturkomité.
37. 2023

    Trepartsforhandlinger

    Trepartsforhandlinger mellem regeringen, kommunerne, regionerne og fagbevægelsen resulterer i en aftale, som giver 1,3 milliarder kr. ekstra til sygeplejersker på hospitaler samt lokallønsmidler til yderområderne, psykiatrien, akutområdet og det medicinske område. Desuden er der en milliard kr. til ’bæredygtig og fleksibel’ løndannelse i regioner og kommuner.
38. 2023

    Forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker

    Folketinget vedtager lov om et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker, som giver sygeplejersker mulighed for at handle mere selvstændigt på en række områder, hvor der i dag er krav om delegation fra en læge.
39. 2024

    Stort ja fra sygeplejerskerne ved OK24

    Stort ja fra sygeplejerskerne ved afstemningen om overenskomsten. 94,1 pct. ja i regionerne. 89,3 pct. ja i kommunerne. 92,6 pct. ja i staten.