KL vil ruste kommunerne til kriser

Der er fokus på alt fra dagtilbud, sårbare borgere og digitale løsninger i KL’s nye beredskabsudspil, som blev præsenteret onsdag.

Fælles for det hele er én central pointe: Kommunerne er rygraden, når hverdagen kommer under pres. De skal sikre pasning af børn, støtte til ældre og sårbare samt holde liv i kritiske funktioner som vand, varme, el og digitale systemer – også når situationen spidser til.

Kommunernes rolle i krisehåndtering får nu fornyet opmærksomhed, og der lægges op til at styrke beredskabet tættere på borgerne. Særligt indsatsen for de mest udsatte grupper fremhæves som et centralt element i de nye anbefalinger, der skal ruste kommunerne bedre til fremtidige kriser.

“Det er positivt, at KL med deres udspil sætter et tydeligt fokus på beredskabet i kommunerne. Der er brug for et stærkt blik for de mest sårbare borgere og de ældre, som er blandt dem, der ofte rammes hårdest i krisesituationer. De nye anbefalinger er derfor et vigtigt skridt i retning af et mere robust og ansvarligt beredskab tæt på borgerne,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.

Blandt anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening lyder det, at kommunerne opfordres til at øve beredskabsindsatser yderligere, mens kendskabet til beredskabsplanerne skal forøges. Særligt dette punkt anerkender Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg.

Hun peger på, at sygeplejersker spiller en afgørende rolle i udviklingen af Danmarks total- og sundhedsberedskab. Derfor lægger Dansk Sygeplejeråd op til, at anbefalingerne følges op med specifikke krav og et stærkere samspil mellem kommuner og det samlede sundhedsberedskab.

Sygeplejersker i tvivl

For i en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd svarer næsten tre ud af fem sygeplejersker, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvad de skal gøre i en krisesituation. Og næsten hver femte ved ikke, om deres arbejdsplads har en beredskabsplan.

Som det er i dag, er det op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke typer kriser, de skal forberede sig på. Det betyder, at både medarbejdere og patienter kan stå meget forskelligt i en krisesituation – alt efter hvor de arbejder og bor.

Det duer ikke, lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.

”Skal vi lykkes med at sikre et stærkt beredskab, er der brug for minimumskrav til arbejdspladserne og en skarp rollefordeling mellem både sektorer og medarbejdere. Samtidig er løbende øvelser nødvendige, så både ledere og medarbejdere er klædt på til opgaven, hvis en krise indtræffer,” siger Dorthe Boe Danbjørg og afslutter:

”Et robust sundhedsberedskab hænger kun sammen, hvis der er en tilstrækkelig bemanding og de rette rammer, og det forudsætter, at der følger økonomi med til de nye opgaver – ellers risikerer vi, at beredskabet ikke holder, når det virkelig gælder,” understreger forkvinden for Dansk Sygeplejeråd.

Derfor er Dansk Sygeplejeråd også kommet med en række forslag til, hvad nationale minimumskrav skal kunne indeholde.

• Mindst én årlig øvelse i krisehåndtering.
• Krav til hvilke typer af kriser, beredskabsplanerne som minimum skal forholde sig til.
• En klar plan for, hvordan medarbejdere kender til og inddrages i arbejdspladsens beredskabsplan.
• Krav om at sikre adgang til kritisk udstyr og forsyninger. 
• En årlig vurdering af personaleressourcer og kompetencer i en  krisesituation, herunder en plan for tilkaldelse af ekstra personale, omfordeling af opgaver, prioritering af patienter m.v.

Du kan finde hele undersøgelsen ’Sygeplejerskers oplevelser af kriseberedskabet’ lige her.