Lone hjælper nyfødte i Nepal til en god start – men hjælper også sig selv

Hun kan tydeligt huske første gang, hun besøgte Nepal i 1995. Himlen var blå. Sådan ægte blå. Og alt det ”var så fantastisk”.

Over 20 år efter – nærmere bestemt i 2021 – returnerede hun til landet med en lidt anden mission og på baggrund af en virkelighed, som ikke er så fortryllende, som den blå himmel var dengang.

Lone Haahr Mogensen er nemlig rejst afsted som sundhedsplejerske, hvor hun nu er frivillig i den dansk-nepalesiske NGO, Chimalaya Charity.

”Jeg har altid drømt om at skulle ud og rejse som sygeplejerske. Det at lave sundhedsfremme og forebyggelse ude i tredjeverdenen er så meningsfyldt på alle måder,” fortæller hun.

Chimalaya Charity blev grundlagt i 2010 af psykoterapeut Pia Torp. Formålet var at styrke mødre og give nyfødte en bedre start på livet ved at bekæmpe fejlernæring.

”Da jeg hørte om projektet, tænkte jeg, at det var lige mig; at lave noget som forhåbentligt bliver bæredygtigt og som kan hjælpe folkesundheden.”

Få barnet til at overleve

Nepal er et af de fattigste lande i verden og tilgængeligheden til hjælp fra sundhedsvæsenet er meget ulige. Der er nemlig stor forskel på, om man bor nær eller i hovedstaden, Katmandu - hvor der er en højere levestandard – eller i bjergområderne, fortæller Lone Haahr Mogensen.

I arbejdet for Chimalaya Charity er det hovedsageligt en sundhedsplejerske og en børnelæge, som sammen hjælper til. Formålet er at uddanne sygeplejersker til at kunne lave hjemmebesøg samt observere en baby. Det handler kort sagt om at gøre en forskel for nyfødte og deres familier.

”Det at få et barn til at overleve er i virkeligheden det, som også startede sundhedsplejen i Danmark i 1937. Det er lidt sjovt, at man genbesøger, hvorfor vi gjorde det for 80 år siden,” siger Lone Haahr Mogensen.

Fejlinformation fra generation til generation

Vilkårene er uden tvivl anderledes i Nepal, når man sammenligner med Danmark. Der er en lang række kulturelle traditioner og metoder, som man skal tage højde for. For eksempel er en god start på amningen ikke nødvendigvis en selvfølge. Det kan være et bespænd for mange nepalesiske mødre.

Mødrene skal som regel tilbage på arbejdsmarkedet efter en måned, og her begynder man så at give babyerne opblandinger af tørret frugt, mel og bønner, som røres op og gives som ernæring til spædbarnet.

”Det er fejlernæring, og så har vi allerede en risiko for, at de fra start bliver fejludviklede eller rigtig syge.”

Samtidig er der en kulturel tradition for, at svigermor tit passer barnet efterfølgende. Derfor skal man også huske at tænke dét ind i oplæringen og uddannelsen til hjemmebesøgene i Nepal. Svigermor skal så at sige med på vognen, fordi hun spiller en vigtig rolle for barnet.

”Så basal uvidenhed og fejlinformation er blevet overleveret gennem generationer.”

”De handler i bedste intention, men de har ikke den viden, der skal til for at handle på den gode måde. De vil rigtig gerne have viden og er meget begejstrede for, at vi kommer,” fortæller hun.

”Det er et giga-meningsfyldt job”

Lone Haahr Mogensen arbejder til dagligt som sundhedsplejerske i København. Hun startede i organisationen Chimalaya Charity i 2019, men på grund af coronapandemien kom hun først afsted til det fattige asiatiske land i 2021. Sidenhen har hun været dernede fem gange.

Og når hun rejser afsted, er det altid i sine ferier. Det er jo frivilligt arbejde, som hun siger.

”Det er et giga-meningsfyldt job. Jeg bruger den viden, jeg har fra mit job herhjemme og min uddannelse, men det, jeg synes er spændende, er at møde en anden kultur.”

I et større perspektiv for folkesundheden giver hendes arbejde mening. Det er i hvert fald missionen med projektet. Men samtidig giver det også Lone Haahr Mogensen meget igen – både fagligt og menneskeligt.

”Jeg tager en masse med mig tilbage til Danmark. Når jeg er ude ved en familie herhjemme, som har en anden etnisk baggrund, kan jeg tage meget med. Dét at være nysgerrig på andre mennesker, om de så kommer fra Nepal, Tyrkiet eller Danmark.”

Ifølge hende selv så er der ”ikke så mange dernede, som overtænker”, og det er måske en vigtig læring at tage med hjem. Lone Haahr Mogensen er nemlig overbevist om, at selvom hun primært er læremesteren på turene til Nepal, kan vi alle lære noget af nepaleserne.

”Jeg kommer i hvert fald til at reflektere over mit fag på en anden måde. Nogle gange kan vi lære meget af at gøre mindre, selvom det kan lyde skørt. Jeg møder enormt mange herhjemme, som læser en masse og bekymrer sig på forhånd, og alle de bekymringer risikerer at spænde ben for at være i glæden og i nuet med barnet.”

”I virkeligheden handler det nogle gange om ikke at tænke så meget over tingene. Det er måske privilegeret at sige, fordi vi kan. Det kan man ikke i Nepal. Der kan man ikke gøre andet end bare at gøre, og så går tingene også.”