Nyhed
Medlemmer roser sundhedspolitisk udspil
Dansk Sygeplejeråd præsenterer sundhedspolitisk udspil på medlemsmøde for 140 deltagere, der bød ind med ris og ros og debat om sygeplejerskers rolle i kampen for lighed og faglig udvikling.
Publiceret:
24. september 2025
Senest opdateret:
24. september 2025
Foto:
Søren Svendsen. Arkivfoto
Ca. 140 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd er mandag den 22. september samlet til medlemsmøde i forbindelse med lanceringen af det sundhedspolitiske udspil: ”Sygeplejersker for et sundere samfund”.
På mødet hører de digitalt fremmødte medlemmer forkvinde Dorthe Boe Danbjørg præsentere Dansk Sygeplejeråds bud på, hvordan sygeplejersker kan bidrage til at indfri de mange politiske målsætninger med afsæt i stærk faglighed.
”Vi vil gerne vise politikere og arbejdsgivere, at vi skal udvikle sygeplejerskernes rolle og faglighed for at nå i mål med reformerne,” siger Dorthe Boe Danbjørg om det nye udspil.
Sygeplejerske og professor på UCSF, Kristian Larsen, drøfter på mødet også sygeplejerskernes rolle og værdi i nye sammenhænge. Kristian Larsen fortæller om ulighed i sundhedsvæsenet, og hvordan sygeplejersker kan være på lighedens frontlinje.
”Sygeplejersker er allerede forandringsaktører i reformer. Vi skal tage modet til at ændre uligheden i sundhedsvæsenet,” siger Kristian Larsen.
En flot modtagelse
Medlemmer over hele landet lytter med på oplæg, ser kampagnevideoer og bliver præsenteret for gode eksempler på, hvor sygeplejersker allerede gør en forskel.
Da det bliver medlemmernes tur til at give sin mening til kende og stille spørgsmål, bliver det tydeligt, at udspillet bliver taget godt imod.
Udspillet bliver kaldt både relevant, realistisk og inspirerende.
En sygeplejerske fra Helsingør roser f.eks. udspillets inklusion af sundhedsplejersker i udspillet og slår et slag for mere oplæring af nye sygeplejersker i kommunerne.
Et emne, som især sætter gang i snakken på Teams-forbindelsen, er Kristian Larsens opsang til, at sygeplejersker skal være frontløbere i kampen mod ulighed i sundhedsvæsenet.
Med få minutter tilbage af mødet spørger Kristian Larsen ud til den digitale folkemængde, om sygeplejerskerne burde gå længere i kampen.
”Er det for drømmende?” spørger han.
Det afføder forskellig respons fra medlemmerne.
Ja, det er for drømmende, siger den ene. Nej, det er realistisk, siger den anden. Det er inspirerende, siger en tredje.
Læs Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil, ”Sygeplejersker for en sundere fremtid”.
Læs seneste nyt
30. september 2026
Lungetjek mellem fællessang og spisning
I Vejle rykker sygeplejersker og kommunale medarbejdere ud i et boligområde med lungeundersøgelser, fællesspisning ...
Afsender
Sygeplejersken
28. september 2026
Når hjælpen er ved hånden, trækker Johnny vejret lidt lettere
Det udgående lungeteam i Aarhus har givet Johnny René Frederiksen, som har KOL, en telefonisk livslinje, hvis han p...
Afsender
Sygeplejersken
24. september 2026
Nyt professorat skal løfte børne- og familiecentreret sygepleje
Helle Haslund-Thomsen er udnævnt til ny professor i klinisk sygepleje til børn, unge og familier ved Klinisk Instit...
Afsender
Sygeplejersken
21. september 2026
Nye sygeplejersker kan næsten frit vælge job
Som nyuddannet sygeplejerske skal man ikke lede længe efter et job. Faktisk står kun 1 pct. af Københavns Professio...
Afsender
Sygeplejersken