Mere forskning i kommuner kan være starten på noget "rigtig godt”

Slår man op på side 44 i ”Aftale om sundhedsreform 2024”, finder man et vigtigt afsnit i den aftaletekst, som blev præsenteret i forbindelse med den nye sundhedsreform.  

I sundhedsreformen, som regeringen og aftalepartierne fremlagde fredag den 15. november, er der nemlig nedskrevet, at flere ph.d.-forløb skal målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger.

Det åbner forskningsdøren endnu mere for f.eks. sygeplejersker:

”Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal indføres et mål for andelen af ph.d.-stillinger i regionerne, som målrettes det almene sundhedsvæsen. Det skal bl.a. tilskynde til mere forskning på området og samtidig understøtte en bedre geografisk fordeling af forskningsaktiviteten.”  

”Aftalepartierne er samtidig enige om, at der skal indføres et mål for andelen af ph.d.-forløb på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger. Målet skal sikre, at den samlede forskningsaktivitet fordeles bedre på tværs af flere vigtige faggrupper og med større geografisk spredning,” fremgår det af aftaleteksten. 

Stor betydning, hvis…

En af dem, der har noteret sig side 44 i teksten og læst den, er Søsserr Grimshaw-Aagaard. Hun er næstformand for Dansk Sygepleje Selskabs (DASYS) Forskningsråd, samt forskningsansvarlig sygeplejerske, ph.d., cand.cur. på Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.  

”Lige nu foregår der ikke ret meget forskning, som vokser frem ude fra kommunerne. Det er et vigtigt fokus at have, og der er en stor gruppe af borgere, hvor mange er sårbare. Jeg tror, det kommer til at få en stor betydning. Men jeg tror, at den største betydning kommer, hvis man laver det i samarbejde med kommunerne, så de er aktivt involverede,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard.  

”Det kan være starten på noget rigtig godt, og en mulighed ude i kommunerne for at man kan blive mere nysgerrige på egen praksis.” 

Det bliver dog afgørende, at forskningen har hjemme i kommunerne, for ifølge hende vil det være ærgerligt, hvis det bliver sygeplejersker, der er ansat i regionerne, der kommer ud, laver forskning og så tager hjem igen til hospitalerne bagefter. 

”Så jeg kan have en bekymring om, hvor meget resonans det får i kommunerne. Forskning skal på en eller anden måde være rodfæstet i praksis, som skal undersøges, og hvor man ønsker at skabe ændringer,” fastslår hun. 

Ejerskab er afgørende 

Og der er nok at tage fat på forskningsmæssigt. Både emner som borgersikkerhed på tværs af sektorer, patient og pårørende perspektivet samt omsorgstræthed, ville være nogle af de ting et ph.d.-projekt kunne handle om, mener Søsserr Grimshaw-Aagaard.

Samtidig slår hun fast, at der ikke mangler sygeplejersker, som vil forske.  

”Jeg tænker også, at der er masser af fysioterapeuter og ergoterapeuter, der skal lægge billet ind på ph.d.-forløb. Det kunne være fantastisk, hvis en sygeplejerske samarbejdede på tværs med en af dem, specielt på primærområdet. Men der er nok ikke mange sygeplejersker i kommunerne, der kommer i betragtning, som det ser ud lige nu. Det, synes jeg, er ærgerligt,” siger Søsserr Grimshaw-Aagaard. 

En ting er at forske. En anden ting er, alt det der skal ske efter forskningen. Det understreger næstformanden for DASYS’ Forskningsråd.  

”Er der nogen helt ude i hjemmeplejen og på plejecentrene, som kan løfte det, man når frem til? En ting er, hvad man ved, men noget andet er, hvad man gør. Der skal i et eller andet omfang være noget ejerskab ude i kommunerne. Hvis der ikke er nogen, der kan drive de her processer, er det i værste fald bare et stykke papir med nogle fantastiske resultater.” 

”Der skal være et stærkere udviklingsmiljø i kommunerne. Om det her kan hjælpe med det, det kan man håbe,” mener Søsserr Grimshaw-Aagaard.