Nu skal OK24 afsluttes i Forligsinstitutionen: Derfor er det ikke, som det plejer

Så faldt de sidste brikker på plads. Organisationspuljerne og ekstramidlerne fra trepartsaftalen er nu udmøntet, og de fulde overenskomstaftaler for både statens, det kommunale og det regionale område er på plads.

Nu kan den afsluttende fase af OK24 begynde: Forligsinstitutionen, urafstemningen og sammenkædningen af stemmeresultatet.

Men hvorfor skal forhandlingerne afsluttes i Forligsinstitutionen denne gang? Plejer det ikke kun at ske, hvis parterne ikke kan blive enige? Hvorfor skal urafstemningen sammenkædes? Og hvad er Forligsinstitutionen overhovedet for en størrelse? Sygeplejersken forklarer her.

Født af den danske tradition

Statens Forligsinstitution, i folkemunde ofte kaldet ”Forligsen,” er et statsligt organ, som har til hovedopgave at minimere risikoen for konflikter på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne bliver f.eks. indkaldt til mægling i Forligsinstitutionen, hvis de ikke på egen hånd kan blive enige om overenskomstaftalerne. Det er også til Forligsinstitutionen, at lønmodtagerorganisationerne skal varsle det på forhånd, hvis de går i konflikt.

Reglerne for Forligsinstitutionen har været fastsat ved lov siden institutionens oprettelse i 1910, men OK-forhandlingerne kom før det.

Faktisk er Forligsinstitutionen født af den danske arbejdsmarkedstradition, hvor lønmodtagernes fagforeninger og arbejdsgiverne forhandler med hinanden om løn og vilkår. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley fra Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier (FAOS).

”Overenskomstforhandlinger var sådan set ikke noget, man i Danmark besluttede at gøre ved lov, inden man begyndte at gøre det. Forligsinstitutionen blev til gengæld nedsat ved lov, da man fra statens side så en nødvendighed for at have en mæglende myndighed, der kunne gå ind og mindske risikoen for, at der ved overenskomstforhandlingerne opstod konflikter på arbejdsmarkedet,” fortæller hun.

Nana Wesley forklarer, at det primært er på det private arbejdsmarked, at Forligsinstitutionen har tradition for være en fast spiller i OK-forhandlingerne.

”På det private arbejdsmarked har strejke været et virkelig stærkt pressionsmiddel for lønmodtagerne. Der er så mange forsyningskæder og forskellige faggrupper, der overlapper på kryds og tværs, at det kan virke utroligt lammende hvis blot enkelte faggrupper strejker. En enkelt faggruppes strejke kan også hurtigt sprede sig som ringe i vandet,” siger Nana Wesley. Hun fortsætter:

”Men det er ikke særlig hensigtsmæssigt for hverken arbejdsgiverne, lønmodtagerne eller samfundet, hvis der konstant er konflikter og uro på arbejdsmarkedet. Blandt andet derfor har man ved de private overenskomstforhandlinger udviklet en praksis, hvor man oftest anvender sammenkædning af forligene i Forligsinstitutionen, hvorefter et samlet mæglingsforslag sendes til afstemning blandt medlemmerne.”

Sammenkædningsreglen

Den øverste myndighed i Forligsinstitutionen er Forligsmanden - eller, faktisk er der i alt tre forligsmænd, der tilsammen udgør den øverste myndighed. Det er dem, der enten enkeltvis eller i samlet flok kan gøre brug af Forligsinstitutionens beføjelser.

Én af disse beføjelser er sammenkædningsreglen.

Når overenskomstaftaler sammenkædes i Forligsinstitutionen, samler Forligsmanden de forskellige OK-aftaler, som parterne har indgået, i et såkaldt mæglingsforslag. Herefter sendes mæglingsforslaget til urafstemning hos lønmodtagerorganisationernes medlemmer, så de kan stemme ja eller nej.

Konkret betyder det, at alle stemmer om det samme mæglingsforslag. Derfor er det også det samlede flertal på tværs af lønmodtagerorganisationerne, der afgør, om mæglingsforslaget vedtages eller om der skal blæses til konflikt, forklarer Nana Wesley.

”En sammenkædning af aftalerne har den effekt, at enkelte faggrupper ikke kan gå enegang og strejke, som vi f.eks. så sygeplejerskerne gøre det ved OK21. Hvis et flertal af faggrupperne siger ja, får resten af grupperne overenskomsten, også selvom de har stemt nej. Hvis flertallet siger nej, udløser det omvendt en storkonflikt, hvor alle faggrupper kan blive del af en strejke,” siger hun.

En ekstraordinær situation

Det blev ved trepartsforhandlingerne før jul aftalt, at OK24 skal afsluttes i Forligsinstitutionen med en sammenkædning på det regionale og det kommunale område – noget, såvel eksperter som lønmodtagere har hæftet sig ved. Det er der en god grund til, fortæller arbejdsmarkedsforskeren.

”Det er en helt ekstraordinær situation. For det første er der ved de offentlige overenskomstforhandlinger slet ikke den samme tradition for at afslutte i Forligsinstitutionen med en sammenkædning, som der er ved de private. Normalt bliver Forligsinstitutionen kun involveret i processen, hvis parterne ikke kan blive enige og der er brug for mægling,” siger Nana Wesley. 

”Derfor vil en sammenkædning typisk også kun være en beføjelse, som Forligsmanden vil gøre brug af ved de offentlige overenskomstforhandlinger, når forhandlingerne er gået i hårdknude, og der er risiko for konflikt. Denne gang har man så allerede på forhånd, inden forhandlingerne overhovedet gik i gang, besluttet, at de skal afsluttes i Forligsinstitutionen med en sammenkædning. Det har vi aldrig set før.”

OK24-sammenkædningen var et ufravigeligt krav fra statens side ved trepartsforhandlingerne. Det skyldes ifølge Nana Wesley, at strejker på det offentlige område også er omkostningstunge og regeringen derfor denne gang havde et ønske om at sammenkæde ved de offentlige overenskomstforhandlinger.

”Det er noget, man fra Christiansborgs side har ønsket, fordi sammenkædning netop mindsker risikoen for konflikt. Denne gang så man ind i en situation, hvor mange grupper potentielt kunne blive utilfredse, enten over at have fået for lidt af ekstramidlerne ved trepartsforhandlingerne eller slet ikke at have fået noget. Lønmodtagerorganisationerne gik med til, at OK24-forhandlingerne afsluttes med en sammenkædning – men kun denne ene gang,” forklarer hun.

Forligsinstitutionen lægger stemmerne sammen

Det er dén fase, vi er nået til nu. Men hvad sker der helt præcis herfra? Det kan Nadja Christy, konsulent i Forhandling i Dansk Sygeplejeråd kaste lidt lys over.

”Når de sidste faglige organisationer har fået forhandlet deres aftaler med Danske Regioner og KL helt på plads, sendes alle OK-aftalerne for det regionale og kommunale område videre til Forligsinstitutionen. Her klipser Forligsmanden simpelthen alle aftalerne sammen til ét samlet mæglingsforslag, som så bliver sendt til afstemning efter organisationernes regler, f.eks. urafstemning,” forklarer Nadja Christy.

Det er de faglige organisationer selv, der afvikler afstemningerne efter egne regler. I Dansk Sygeplejeråd skal kongressen først tage stilling til mæglingsforslaget, og hvis kongressen godkender det, skal de omfattede sygeplejersker stemme ved den afstemning, DSR afholder. Alle faglige organisationer vil dog fra Forligsinstitutionen få den samme deadline for, hvornår resultaterne af afstemningerne senest skal afleveres.

Når deadline rammes og afstemningerne afsluttes, sender de faglige organisationer hver især resultaterne af deres afstemninger til Fagbevægelsens Hovedorganisation, der sender dem videre til Forligsinstitutionen, som så lægger afstemningsresultaterne sammen. Først da kan spændingen udløses.

”De faglige organisationer må ikke på forhånd offentliggøre resultaterne af deres afstemninger. Det er Forligsinstitutionen, der offentliggør resultatet først. Efterfølgende vil alle dog kunne se, hvilke medlemmer af de enkelte faglige organisationer, der har stemt ja eller nej,” fortæller Nadja Christy.