Nyhed
Ny kongres samles for første gang
Over 100 nye kongresmedlemmer fra hele landet har de sidste dag været samlet til kongresseminar i Kolding. Her bliver de kongresdelegerede klædt godt på til det politiske arbejde, som de nyvalgte glæder sig til at gå i gang med.
Publiceret:
13. januar 2026
Senest opdateret:
15. januar 2026
Foto:
Dansk Sygeplejeråd
Kongresmedlemmerne sidder spændte omkring bordene i den store konferencesal. Der bliver drukket kaffe, skrevet på notesblokke og snakket ivrigt med sidemanden.
Den nyvalgte kongres i Dansk Sygeplejeråd (DSR) er nemlig samlet for første gang til kongresseminar på Hotel Koldingfjord den 12.-13. januar for at blive klædt på til det kommende arbejde.
Her skal de kongresdelegerede over to dage høre oplæg, deltage i workshops og lære mere om DSR's værdigrundlag. Men mest af alt skal de lære hinanden at kende.
Det er nemlig med dette kongresseminar, at samarbejdet for alvor skydes i gang. Det understreger forkvinde i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, også i sin velkomsttale.
Fra talerstolen fortæller Dorthe Boe Danbjørg om det spændende år, som DSR står overfor. Reformerne, der står i kø, overenskomstforhandlinger og et folketingsvalg.
Derfor er det vigtigt med et godt samarbejde, så DSR kan lykkedes med det politiske og organisatoriske arbejde, mener hun.
"I har påtaget jer et virkelig vigtigt ansvar. Tak for det," siger hun til de kongresdelegerede.
Første seminar
En af de helt nye kongresdelegerede er Peter Poulsen fra Kreds Midtjylland. Han er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på intensivafdeling på Aarhus Universitetshospital.
"Det er bare dejligt at mærke energien for første gang," siger han og tilføjer, at han glæder sig meget til at blive præsenteret for det politiske arbejde, der venter forude.
Lajla Stockfleth fra Kreds Sjælland, som også er ny i kongressen, ser også frem til at komme i gang med arbejdet. Hun er sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Næstved Kommune.
"Jeg synes, det er megaspændende at komme ind i maskinrummet og dykke dybere ned i det politiske arbejde," fortæller hun.
I den kommende kongresperiode glæder hun sig særligt til at for alvor slå et slag for sygeplejerskerne.
"Det er jo det, der driver mig. At bruge min stemme."
Du kan læse mere om kongressen i DSR her.
Læs seneste nyt
30. september 2026
Lungetjek mellem fællessang og spisning
I Vejle rykker sygeplejersker og kommunale medarbejdere ud i et boligområde med lungeundersøgelser, fællesspisning ...
Afsender
Sygeplejersken
28. september 2026
Når hjælpen er ved hånden, trækker Johnny vejret lidt lettere
Det udgående lungeteam i Aarhus har givet Johnny René Frederiksen, som har KOL, en telefonisk livslinje, hvis han p...
Afsender
Sygeplejersken
24. september 2026
Nyt professorat skal løfte børne- og familiecentreret sygepleje
Helle Haslund-Thomsen er udnævnt til ny professor i klinisk sygepleje til børn, unge og familier ved Klinisk Instit...
Afsender
Sygeplejersken
21. september 2026
Nye sygeplejersker kan næsten frit vælge job
Som nyuddannet sygeplejerske skal man ikke lede længe efter et job. Faktisk står kun 1 pct. af Københavns Professio...
Afsender
Sygeplejersken