Professor skal forske i senfølger efter kræft

Selvom flere i dag overlever en kræftdiagnose kommer behandlingen ofte med en bagside i form af senfølger som træthed, kroniske smerter og frygt for tilbagefald. Alt sammen noget, patienten og de pårørende skal leve med mange år efter.

Men et nyt professorat, støttet af årets Knæk Cancer-indsamling og tildelt sygeplejerske og professor Karin Brochstedt Dieperink, skal bidrage med mere forskning i senfølger efter kræft med det mål at forbedre hjælpen til patienter og deres familier.

Karin Brochstedt Dieperink er professor i kræft- og familiesygepleje ved Onkologisk Afdeling på OUH. Hun har i mange år forsket på senfølgeområdet, bl.a. i mænds senfølger efter prostatakræft, og den betydning det har for familien i hverdagen. Karins erfaringer fra senfølgeklinikken på OUH, giver hende et direkte indblik i, hvor patienter med senfølger mangler hjælp, og hvor der er behov for mere forskning.

"Min forskning har altid taget udgangspunkt i, at vi også skal se på de mennesker, der er vigtige for patienten. Det perspektiv vil jeg tage med ind i senfølgeområdet, for et stærkt netværk kan have stor betydning, når man skal leve med senfølger efter kræft," siger Karin Brochstedt Dieperink.

Nye retningslinjer

Professoratet kommer netop, som Sundhedsstyrelsen har udgivet nye nationale retningslinjer for, hvem der har ansvaret for indsatser til patienter med senfølger efter kræft. Målet er, at de får tilbudt den rette støtte og behandling, som passer bedst til deres situation. Begge initiativer peger på, at der er kommet en anerkendelse af, at livet med senfølger kræver en national indsats og mere viden på området.

Læs også: Senfølger efter kræft er reelle - nu er der nye retningslinjer | dsr.dk

Karin Brochstedt Dieperink ser de nye retningslinjer som et vigtigt skridt for at tydeliggøre, hvem der har ansvaret for senfølgeindsatsen, og hvor ansvaret ligger.

"Det giver god mening, at patienterne først får afprøvet de tilbud, der findes hos egen læge og i kommunen, før de henvises til en højt specialiseret afdeling. Samtidig giver retningslinjerne et bedre grundlag for at afklare, hvem der har ansvaret for hvad i senfølgeindsatsen," siger Karin Brochstedt Dieperink.

Over de næste fem år skal professoratet bidrage til en mere sammenhængende og målrettet indsats for patienter med senfølger efter kræft. Forskningsprogrammet indebærer bl.a. en indsats mod fatigue i overgangen fra behandling til arbejdsliv, familieorienteret støtte samt opbygningen af et datagrundlag med 1.000 patienter, så man kan følge senfølger og livskvalitet over tid og målrette fremtidig senfølgebehandling nationalt.

Håbet og målet med de næste fem års forskning er ifølge Karin Brochstedt Dieperink at få en større værktøjskasse til at forstå, hvad patienterne har brug for, og hvad der rent faktisk hjælper dem bedst muligt. Hun tilføjer:

"Jeg håber, vi får flere målrettede behandlinger til patienter med senfølger. I dag hviler vores indsatser ikke på stærk evidens, også selvom vi ved, at for eksempel fysisk aktivitet kan hjælpe mange, mangler vi fortsat mere viden om, hvilke indsatser der virker bedst for hvilke patienter."

En stolt sygeplejerske

Selvom Karin Brochstedt Dieperink har brugt mange år på forskningsområdet for at forbedre livet med senfølger for patienter og deres familier, lægger hun stor vægt på sin faglighed som sygeplejerske, når hun arbejder med patienter på senfølgeklinikken. Hun er stolt af, at hun som sygeplejerske har fået muligheden for at stå i spidsen for netop dette professorat.

"Senfølger handler ikke kun om fysiske symptomer. Som sygeplejersker er vi vant til at se hele mennesket og forstå, hvordan sygdom påvirker både det psykiske, sociale og eksistentielle liv. Derfor står vi som faggruppe rigtig stærkt i arbejdet med patienter, der lever med senfølger efter kræft," siger Karin Brochstedt Dieperink.