Psykosociale belastninger for gravide kalder på handling

Et nyt studie viser en tendens til, at gravide, der arbejder som sygeplejerske eller inden for andre faggrupper præget af høje følelsesmæssige krav eller med risiko for fysisk vold, ser ud til at have en større risiko for en spontan abort. Sammenlignet med gravide, der er beskæftiget i job med lav risiko for fysisk vold og lave følelsesmæssige krav, er risikoen for en spontan abort 1,2 gange højere for sygeplejersker og andre i kategorien, hvor den psykiske belastning er størst.

Studiet fra Bispebjerg Hospital er et stort dansk registerstudie, som bygger på fødselskohorten DOC*X-Generation. Dvs. data fra mere end én million gravide i perioden 1977-2018 med 1,9 millioner graviditeter. Det viser, at kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav og risiko for vold er associeret til højere risiko for aborter.

"Vi kan ikke gå ud og sige, at sygeplejersker har en større risiko for abort. Men sygeplejersker arbejder traditionelt inden for et arbejdsområde, hvor den følelsesmæssige belastning og risikoen for vold er højere end gennemsnittet," siger Camilla Sandal Sejbæk, der er seniorforsker på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og førsteforfatter på det nye studie.

Der mangler handling på området

Hos Dansk Sygeplejeråd arbejder man på at få en samlet handlingsplan og mere lovgivning på området. Det fortæller Harun Demirtas, 1. næstforperson for Dansk Sygeplejeråd:

"Der kommer stadig flere rapporter og undersøgelser, som peger i retning af, at man bør have mere fokus på de mentale og psykiske belastninger for ansatte i sundhedsvæsenet. For nylig udkom en rapport fra WHO, som viser, at hver tredje europæiske læge og sygeplejerske føler sig depressiv, hver tredje har oplevet vold eller trusler på arbejdspladsen og hver tiende går med selvmordstanker," siger han og fortsætter:

"Nu kommer dette studie fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, der indikerer, at f.eks. sygeplejersker kan være i større risiko for at få en spontan abort. Der er altså et behov for, at vi og andre presser på for, at der sker noget, og får sat det på dagsordenen hos arbejdsgivere og politikere."

Harun Demirtas besøgte for nylig akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, hvor personalet fortalte om de bekymringer, de har i forhold til de psykiske belastninger og trusler om vold i forbindelse med deres job.

"Problematikken fylder meget særligt i psykiatrien og på akutafdelingen. Samtidig gjorde personalet også opmærksom på, at der kan være forskel på regionerne. De pegede blandt andet på, at man i de forskellige regioner har gang i forskellige initiativer i forhold til forebyggelse af vold. Der kan selvfølgelig være forskel på belastningen fra region til region, men jeg mener, at det taler for, at man bør have én samlet handlingsplan og de samme retningslinjer over hele landet," siger Harun Demirtas.

Belastninger er ikke kun fysiske

Tallene peger på, at visse fag kan være værd at undersøge nærmere. Studiet viser, at den gennemsnitlige risiko stiger fra cirka 15 procent til 18 procent i den høje eksponeringsgruppe – hvor sygeplejersker hører under.

"Vi vil ikke gå ud til den enkelte medarbejder og sige, at nu skal vedkommende virkelig passe på. Men vi mener, at der er noget at tage fat på og undersøge ud fra et mere overordnet samfundsmæssigt niveau. Studiet giver måske anledning til, at man skal se på belastninger i jobbet som en lidt bredere vifte, end man traditionelt har gjort - f.eks. ved at kigge mere på psykosociale belastninger," siger Camilla Sandal Sejbæk.

Hun og de øvrige forfattere bag studiet peger på, at man er nødt til at række ud til og spørge de enkelte sygeplejersker om, hvordan de er eksponeret for psykosociale belastninger for at få et mere tydeligt billede af, hvor stor risikoen for spontan abort reel er i jobbet som sygeplejerske.

Studiet relaterer sig, som nævnt, til andre undersøgelser og anden forskning, der retter fokus på den mentale sundhed hos ansatte i sundhedsvæsenet, og understreger behovet for, at man i endnu højere grad ser på de psykiske faktorer, når man taler om arbejdsmiljø og rammer for vagtordninger og sikkerhed, mener Harun Demirtas.

"Politikerne har talt om mere lovgivning, så man øger strafferammen for f.eks. vold. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er vigtigt, at vi også kigger på forebyggelse og på, hvad man kan gøre, inden personalet kommer ud for store psykosociale belastninger," understreger han og fortæller, at Dansk Sygeplejeråd pt. sammen med andre i fagbevægelsen arbejder på en national handlingsplan på området:

"Vi skal selvfølgelig have alle perspektiver og niveauer med, når vi laver en handlingsplan. Den kan blandt andet komme til at indeholde brug af sikkerhedsvagter, sikker indretning og flugtveje, at medarbejderen bærer en alarm på sig eller at der skal mere end én sygeplejerske til at håndtere særligt udadreagerende borgere."

Appel til minister og Europa-Parlamentet

Harun Demirtas sender i forbindelse med offentliggørelsen af det nye studie en appel til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) om at se nærmere på området:

"Vi vil gerne beskytte de gravide, og har heldigvis allerede en række hensyn i vores overenskomster, f.eks. i forhold til nattevagter og antallet af vagter som gravid. Men jeg håber, at ministeren også mener, at det er noget, man bør kigge endnu mere på," siger Harun Demirtas.

Dansk Sygeplejeråd afventer i øjeblikket, at der i Folketingets sundhedsudvalg fastsættes en høring, hvor der bliver mulighed for at argumentere for en handlingsplan og mere lovgivning på området. Derudover arbejder blandt andet Dansk Sygeplejeråd på at få vedtaget et EU-direktiv om det psykosociale arbejdsmiljø

"Det psykiske arbejdsmiljø er ikke kun et dansk problem. Sygeplejersker over hele Europa er presset af høje følelsesmæssige krav. I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at der er behov for et EU-direktiv om det psykosociale arbejdsmiljø, og det har vi en dialog med de danske Europaparlamentarikere om," siger Harun Demirtas.