Minister kalder vold mod sygeplejersker “en trussel under velfærdssamfundet”

Ved enden af det store, ovale bord har en alvorlig snak indfundet sig.

For med brug af fraseringer som “trussel under velfærdssamfundet”, “fuldstændig absurd” og “åndsboller, som er voldsparate” er det ellers venlige velkommen med et smil og håndtryk fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) erstattet af den alvor, som virkeligheden kræver.

En virkelighed, hvor bl.a. sygeplejersker oplever vold, trusler og chikane, når de passer deres arbejde i det danske sundhedsvæsen.

“Det er en underdrivelse at sige, det er et kæmpe problem. Jeg betragter det som en trussel under fundamentet for vores velfærdssamfund, og derfor er vi også nødt til at tage et meget hårdt og kontant opgør med de tendenser i vores tid, hvor der er nogle grupper af borgere, der mener, det er legitimt at angribe – enten verbalt eller fysisk – de offentligt ansatte, som gør deres ypperste for at passe deres arbejde og levere velfærd i verdensklasse,” siger Peter Hummelgaard til Sygeplejersken.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i juni præsenteret en ny strafreform, som bl.a. skal skærpe straffen for vold mod offentligt ansatte. I strafreformen fremgår det, at vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste skærpes med 50 pct. I praksis betyder det, at en person, der i dag ville blive idømt 60 dages fængsel for vold mod en offentligt ansat, fremover kan forvente en straf på omkring 90 dage.

Justitsministeren kaldet det “altafgørende”, at man får sat en tydelig streg under, hvad vi accepterer, og hvad vi ikke accepterer.

“Det, at skærpe straffen for vold mod offentligt ansatte, er et udtryk for, at et angreb på den enkelte sygeplejerske ikke er et angreb på dem som personer, men et angreb på hele vores velfærdssamfund,” siger Peter Hummelgaard.

Læs også: Det skal have større konsekvenser at overfalde en sygeplejerske

Anmeld vold og trusler

I Dansk Sygeplejeråd kvitterer forkvinde Dorthe Boe Danbjørg for ministerens ord, men hun understreger, at en strafreform ikke kan stå alene.

“Jeg er glad for, han (justitsministeren, red.) tager det så alvorligt og taler med så meget patos. Men det er også supervigtigt med forebyggelse, som vi kan se virker. Vi skal prøve at hjælpe de mennesker, der er i en presset livssituation, og som bliver voldelige eller truer,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Nogle sygeplejersker undlader dog at anmelde borgere og patienter for vold og trusler, fordi de er bekymrede for de konsekvenser, som det kan have for borgerne, som det f.eks. tidligere er blevet beskrevet i Sygeplejersken. Justitsminister Peter Hummelgaard håber dog ikke, at den skærpede straf som følge af strafreformen vil afholde sygeplejersker fra at anmelde vold og trusler.

“Man kan sagtens have både sympati og empati med de følelser, som folk kommer med, men det ændrer ikke ved, at det er og bør være noget, som samfundet ikke ser på med milde øjne.”

“Så uanset hvor meget empati man måtte have med gerningsmanden, så synes jeg, det er altafgørende, det bliver meldt. Det er kun gennem en høj anmeldelsesprocent og deraf mange efterforskninger og senere hen domme, at vi kan få sendt det klare og tydelige signal om, at den her adfærd er uacceptabel, uanset hvilken livssituation vedkommende ellers måtte befinde sig i.”

Dorthe Boe Danbjørg giver justitsministeren ret i vigtigheden af at anmelde – også for at komme et evt. mørketal til livs.

“Jeg forstår godt, hvis sygeplejersker undlader at gøre det, men som Peter Hummelgaard også siger, er det rigtig vigtigt at anmelde, så vi får et reelt billede. Men vi skal have fokus på forebyggelse, og derfor er det også vigtigt, vi kender det fulde omfang,” siger hun.

Læs også: Fra overbærenhed til anmeldelse og dom

Forrykt, forfærdeligt og forebyggelse

Episoder med en patient, der har jagtet sygeplejersker og læger rundt på afdelingen, truet dem og grebet efter et jernrør, er noget af den virkelighed, som også er blevet beskrevet. Mens der – ifølge ministeren – også findes episoder med familier, der vælter ind på hospitaler og huserer akutmodtagelser, efter et familiemedlem er blevet skudt.

Og det får Peter Hummelgaard op i det røde felt.

“Det er fuldstændig absurd og total mangel på respekt over for det samfund og de dygtige ansatte, som er der for at yde hjælp. Jeg bliver så harm og vred, at jeg næsten får lyst til at sige, at så skal de ikke behandles,” siger ministeren og uddyber:

“Vi har et velfærdssamfund, som tilbyder hjælp til alle, og det er smukt, men vi kan ikke have en situation, hvor der render åndsboller rundt, som er voldsparate, og at de så er en trussel mod dem, der er sat i verden for at yde hjælp, støtte og omsorg.”

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 44 pct. af sygeplejerskerne i psykiatrien har modtaget trusler, og 24 pct. har oplevet fysisk vold – bare inden for det seneste år. Yderligere ses en høj forekomst i somatikken og særligt akutmodtagelsen.

Mens der i en anden undersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer også er en stor bekymring om navnebeskyttelse. Her svarer 58 pct. af sygeplejerskerne, at de er bekymrede over, at patienter har nem adgang til deres navne, f.eks. via et navneskilt eller i journalen. 

Peter Hummelgaard ryster på hovedet, da tallene læses op.

“Jeg synes, det er helt forrykt og forfærdeligt. Det vidner om det, desværre, store normskred i den tid, vi lever i. Hvad enten man chikanerer folk på Facebook, kommer med verbale trusler eller udøver fysisk vold, så skal det straffes.”

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg understreger, at en øget strafferamme ikke er nok i sig selv. Der er brug for en national handlingsplan på området, hvor der bliver sat krav til, hvad man skal gøre på de enkelte arbejdspladser.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger selv, at han heller ikke er så naiv at tro, at en strafreform alene kan løse alle problemerne.

“Jeg tror også, der er behov for oplysning, og der kan nogle steder også være behov for sikkerhedsforanstaltninger. Vi skal på flere forskellige måder sætte et større værn op for vores offentligt ansatte, og det her er så kun ét af elementerne.”

Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet 10 anbefalinger til forebyggelse af vold og trusler – til gavn for både medarbejdere og patienter på udsatte arbejdspladser. Ministeren kalder også forebyggelse “vigtigt” og understreger, at det også i høj grad er nødvendigt at forebygge, at vi har vold i vores samfund.

“Det handler også om, at man ude på de enkelte institutioner, hvad enten det er på et sygehus eller et jobcenter, er nødt til at have gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man bedst muligt kan håndtere det. Er der et sted, vi kan gå hen? Hvem ringer vi til? At have nogle helt klare planer for, hvad man kan gøre for at deeskalere situationen.”

“Og så handler det også om, at vi arbejder sammen med gode og dedikerede folk i de forskellige fagforeninger blandt offentligt ansatte om, hvordan vi kan forebygge yderligere," siger Peter Hummelgaard, der også henviser til, regeringen har nedsat en kriminalitetsforebyggelseskommission. 

Den melding lægger sig godt i halen af et møde i foråret, hvor en lang række organisationer – herunder Dansk Sygeplejeråd – også var inviteret ind til ministeren for at drøfte problematikken. Et samarbejde, forkvinden i Dansk Sygeplejeråd hilser velkommen.

“Vi vil meget gerne meget mere af den type samarbejde, hvor ministeren inviterer ind, lytter og gerne handler på baggrund af det, vi lægger frem,” afslutter Dorthe Boe Danbjørg.

Læs også: ”Det er ikke patienterne, der er problemet. Det er os, der ikke er gearet til at håndtere dem”