Rammerne begynder at falde på plads for den akutte og kommunale sygepleje

Hvordan kommer en kommunal sygeplejerske i kontakt med akutsygeplejen, når ansvaret for sidstnævnte formelt overgår til regionerne den 1. januar 2027? Og hvem har egentligt behandlingsansvaret for syge borgere i eget hjem?

Det er nogle af de spørgsmål, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) stadig mangler klare svar på efter at have nærstuderet Sundhedsstyrelsens tre nyeste publikationer: Vejledning til kommunal sygepleje samt kvalitetsstandarderne for hhv. den kommunale sygepleje og basale palliation samt den regionale akutsygepleje, som efter planen alle skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Borgerne risikerer længere ventetid

Vejledningen og de to kvalitetsstandarder har lige været i høring, og selvom DSR mener, at Sundhedsstyrelsen er godt på vej, efterlyser DSR i et udførligt høringssvar flere præciseringer og uddybninger om sygeplejerskernes roller, opgaver, ansvar og kompetencer i alle tre publikationer. DSR’s forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, uddyber over for Kommunal Sundhed:

”Jeg er meget optaget af, at vi får beskrevet, hvordan sygeplejersker bidrager til at føre ambitionerne i sundhedsreformen og ældrereformen ud i virkeligheden. Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen er kommet en god del af vejen,” siger hun, men fortsætter:

”Den store sten i skoen er den visitation, der nu skal ske mellem den kommunale sygeplejerske og den regionale akutsygeplejerske. Det betyder ekstra led i samarbejdet mellem sundhedspersonalet og kan føre til mere ventetid for borgerne. Det stemmer ikke med sundhedsreformens overordnede formål om mere sammenhæng i forløb, og at hospitalerne skal tage et større ansvar for patientforløb i det nære sundhedsvæsen.”

Stadig uklarheder

I høringssvaret understreger DSR derfor, at den kommunale sygeplejes rolle i det samlede sundhedsvæsen bør beskrives endnu mere konkret, bl.a. ved tydeligt at beskrive den kommunale sygeplejes selvstændige faglige bidrag til sammenhængende borgerforløb. Og i udkastet til vejledning til kommunal sygepleje bør Sundhedsstyrelsen ifølge DSR f.eks. tydeliggøre, hvem der har ansvaret for ordination, plan, opfølgning og reaktion på ændringer i borgerens tilstand, og hvordan ansvaret overdrages mellem behandlingsansvarlig læge, sygehus og regional akutsygepleje og kommunal sygepleje.

”Vi lægger vægt på, at sygeplejersker skal kunne samarbejde let og smidigt på tværs af sektorer, og så er det vigtigt, at vores medlemmer har klarhed om, hvilket ansvar de har i hvert forløb. Der er stadig en række uklarheder i standarderne. Især om placering af behandlingsansvar og dataadgange. Det er vigtige forhold, som hverken borgere eller sundhedspersonale skal være i tvivl om,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Urealistisk implementeringsperiode

Dorthe Boe Danbjørg håber, at Sundhedsstyrelsen vil tage DSR’s spørgsmål og forslag til præciseringer til sig og med videre i det revideringsarbejde, der pt. pågår af de tre publikationer. I forhold til tidsplanen er den allerstørste bekymring lige nu, at vejledningen og standarderne efter planen skal være helt på plads, når sundhedsreformen træder i kraft den 1. januar 2027. Det har DSR også gjort opmærksom på i høringssvaret.

”Vi er meget bekymrede for den urealistisk korte implementeringsperiode af de her standarder. De kan ganske enkelt ikke nå at komme på plads inden den 1. januar. Her har vi meget stor opmærksomhed på, at det aldrig må blive den enkelte sygeplejerskes ansvar, at rammer og aftaler for det arbejde, de skal udføre, ikke er på plads. Det kommer jeg til at forfølge et klart svar på hos både arbejdsgiverne og hos Sundhedsstyrelsen,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Læs også Dorthe Boe Danbjørgs debatindlæg, der blev bragt i kommunen.dk den 1. november om, hvordan kommunale sygeplejersker spiller en nøglerolle, når ambitionerne med sundhedsreformen skal indfris.