Sådan sparer du op til din pension

Overblik, forsikringer, risikograd og timing er nogle af de elementer, man bør have for øje i forbindelse med sin pensionsopsparing. Det fortæller Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK.

Han giver her en række anbefalinger til, hvordan du sikrer dig økonomisk og får den bedst mulige overgang fra arbejdsmarked til pensionisttilværelse, alt efter, hvor du er i livet.

Tjek efter en gang om året

Alle kan gå ind på Pensionsinfo.dk og få et samlet overblik over éns pensionsordninger. På hjemmesiden kan man ved at flytte en slider hurtigt se, hvor meget man får udbetalt, hvis man går på pension som hhv. 68-årig, 69-årig osv. Morten Bruun Pedersen anbefaler, at man cirka en gang om året går ind og tjekker sine pensionsoplysninger

”Om ikke andet så for at blive bevidst om, at dine pensionsordninger er vigtige for din økonomi,” siger han.

Cheføkonomen opfordrer samtidig til at tjekke hvilke forsikringer, der er knyttet til hver enkelt pensionsopsparing.

”Her er ”tab af erhvervsevne” en af de centrale. Den betyder selvfølgelig ikke så meget, hvis du står lige på kanten af din pension. Men taber du erhvervsevnen som 35-årig eller yngre, er det kritisk. Så jo yngre, du er, jo vigtigere er den,” understreger han.

Han nævner desuden ”kritisk sygdom” og ”livsforsikring ved død” som andre vigtige forsikringer. Ved sidstnævnte kan du f.eks. være med til at sikre din ægtefælle samt børn under 21 år.

Tag stilling på de rigtige tidspunkter

Det er de færreste, der er på den samme arbejdsplads, i samme jobfunktion og til samme løn gennem et helt arbejdsliv. Derfor er det også nødvendigt at tilrette sin pensionsopsparing ift. disse perioder.

”Der er jo en masse livsvilkår, der gør, at man ikke kan skære alle over én kam, når du taler om, hvad der er fornuftigt at spare op hver måned. Du kan f.eks. have længere pauser på arbejdsmarkedet, hvilket kan være relevant for en del sygeplejersker. Du kan have forlænget barsel, eller der kan være andre omstændigheder, der holder dig væk fra arbejdsmarkedet. Det kan også være, at man ”bare” har valgt at gå hjemme i en periode. Der skal man - uanset om man er kvinde eller mand – være opmærksom på, at man ikke indbetaler til pension i den periode, siger Morten Bruun Pedersen.

Han opfordrer til, at man op til en periode, hvor man f.eks. skal på barselsdagpenge taler med sin partner eller ægtefælle om pension.

”Hvis du bliver skilt længere henne ad vejen, er det svært at få fat i den pensionsopsparing, som din ægtefælle har kunnet indbetale, mens du har været uden for arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg foreslå, at man stiller krav om, at den, der så er ude på arbejdsmarkedet, indbetaler noget til partneren. Det er jo ikke retfærdigt, at den, der er i arbejde, får høvlet en masse ind på pensionsopsparingen, mens den andens opsparing ligger stille i samme periode,” siger han og tilføjer:

”Sådan noget er jo nemmest at tage op i starten og helt umuligt at tale om, når man er ved at blive skilt.”

Morten Bruun Pedersen anbefaler også, at man tjekker sin pension ifm. jobskifte. Der kan nemlig komme andre ordninger i spil, hvis man f.eks. skifter fra det offentlige til det private arbejdsmarked.

Tag de største risici som ung

Der er altså mange faktorer, der spiller ind på, hvornår man bør gøre hvad ift. pensionsopsparing. Livssituationen er forskellig fra person til person, men det er alligevel muligt at sige noget generelt baseret på alder. Det er f.eks. ikke ligegyldigt, hvornår du tager de største chancer med din investering.

”Når man er 20-35 år, er det vigtigste, at der i det hele taget bliver betalt ind. Dernæst kan du godt i begyndelsen af dit arbejdsliv tage en lidt større investeringsrisiko, end når du står lige på trinbrættet til at gå på pension. Som ung skal man ikke lade sig skræmme af, at det går lidt op og ned på investeringsmarkederne. Det er i øvrigt et indbygget element i mange arbejdsmarkedspensioner; jo yngre du er, des højere risiko bliver dine midler investeret med – og så drosler de ned på risikoen, når du nærmer dig pensionstidspunktet,” forklarer Morten Bruun Pedersen.

De midaldrende skal op på dupperne

Når man nærmer sig den formodede aldersmæssige midterlinje i livet, er det tid til at gøre status og få handlet på sine pensionsordninger, hvis f.eks. forsikringerne, der er tilknyttet dem, ikke længere er tidssvarende.

”De 35-50-årige skal være på dupperne. Man bør her få sig et overblik, og bl.a. undersøge, om man har nogle ”klatpensioner” rundt omkring. Det kan som regel godt svare sig at slå dem sammen – alene af den grund, at man så kun betaler faste omkostninger for sin pension ét sted,” siger Morten Bruun Pedersen.

Han peger samtidig på, at man i denne alder bør se på, om man sparer nok op – eller om der er behov for at sætte éns bidrag til pensionsopsparing op.

Skær det overflødige væk og tag færre chancer

Når børnene er blevet voksne, og måske endda er flyttet hjemmefra, giver det god mening at se især sine forsikringer efter i sømmene.

”De 50-60-årige skal begynde at kigge deres risiko, hvis ikke pensionsselskabet gør det automatisk. Derudover skal du se på, om du har nogle overflødige forsikringer, du betaler for. Det kan f.eks. være den børnesikring, der ligger i nogle pensioner. Den udløber ikke altid automatisk, når dit barn fylder 18 eller 21 år, og du risikerer at fortsætte indbetalingen til den, hvis ikke du gør noget. Indbetalingen er jo et beløb, der går fra din opsparing,” siger Morten Bruun Pedersen.

Han anbefaler samtidig at få tjekket op på, hvem der bliver begunstiget ved dødsfald. Især hvis man er blevet skilt og ikke ønsker, at det er ekspartnerens navn, der står i forsikringen.

Det er også, når du nærmer dig de 60 år, at du ifølge cheføkonomen bør balancere risikoen for hhv. din pensionsordning og opsparing eller investering ved siden af. Sidstnævnte behøver man sjældent at bruge den dag, man går på pension, og den alternative opsparing lever altså formodentlig et godt stykke ind i pensionisttilværelsen.

”Man skal jo ikke tænke pension, som noget hvor det hele er låst fast, den dag man går på pension. Der kommer måske 20-25 år bagefter, hvor der også kan komme noget afkast. Din pensionsordning lever sådan set videre,” siger Morten Bruun Pedersen.

Bonus ved at blive på arbejdsmarkedet

Efter at have rundet 60 år begynder de fleste at ane en ende på arbejdslivet. Men forskellige ordninger og tiltag gør, at der kan være rigtig god økonomi i at blive på arbejdsmarkedet ikke bare indtil, men også ud over, éns officielle pensionsalder.

En af gulerødderne er, at man fem år før pensionsalderen kan få et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Dette skal gøre det attraktivt at blive længe på arbejdsmarkedet.

På den anden side af den officielle pensionsalder får man en gevinst i form af yderligere 56.300 kr. på éns normale fradrag. Kravet er dog, at man arbejder mindst 30 timer om ugen. Det andet år er beløbet cirka 33.500 kr.

”Så hvis du arbejder to år ud over din officielle pensionsalder, kan du faktisk få lov til at tjene omkring 90.000 kroner ekstra skattefrit. Det er også penge,” siger Morten Bruun Pedersen.

Cheføkonomen gør i øvrigt opmærksom på, at den folkepension, du ikke får udbetalt i perioden efter den officielle pensionsalder, fordi du bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, lægges oven på den pension, du får udbetalt, når du endelig går på pension. Du går altså ikke glip af folkepension ved at blive i længere tid på arbejdsmarkedet.

”Når du udsætter udbetalingen af din pension, indbetaler du til den i en længere periode, du får et afkast af den i en længere periode, og du skal strække den over en kortere periode. Det vil i bund og grund sige, at du får mere udbetalt af din pensionsordning, jo længere tid du vælger at arbejde ud over pensionsalderen,” siger han.

Så meget bør du spare op – og sådan bruger du pengene

Det kan være svært at forudse, hvor meget man økonomisk har brug for som pensionist. Forbrugerrådet TÆNK har som tommelfingerregel at man skal regne med 75-80 pct. af sin indkomst på arbejdsmarkedet.

”Når du går på pension, er der nogle udgifter, der falder bort; transport, kontingent til fagforening osv. Derfor skal man ikke kun tænke på indkomst, når man sammenligner sin løn med sin kommende pension, men fokusere mere på rådighedsbeløbet. Samtidig kan du begynde at bruge af de midler, du har været vant til at sætte til side hver måned som lønmodtager. Hæver du 3.000 kr. fra den konto, som du plejer at sætte 3.000 kr. ind på hver måned, er det pludselig 6.000 skattefrie kroner, du har mellem hænderne alene her,” siger cheføkonomen.

I forlængelse af dette kommer cheføkonomen også ind på, hvordan man så bedst bruger af sine opsparede midler, når man er gået på pension. Her er der dog ikke noget entydigt svar, fortæller han.

”Mange har måske nogle kontanter, der er sparet op. De har nogle investeringer. De har selvfølgelig deres arbejdsmarkedspension, og de har måske et hus. Man har de her formueelementer at arbejde med. Der kan man så have to synspunkter. Det ene er, at man som pensionist gerne vil have så meget fleksibilitet som muligt. Det andet er, at man vil blive ved med at optimere det afkast, der er på sin opsparing. For mange tror ikke, at det er afkastet, der er det vigtige – men at man kan få fat i sine midler, når man har brug for dem,” siger han.

Morten Bruun Pedersen foreslår følgende rækkefølge, når man skal bruge af sine opsparede midler:

Frie kontanter og opsparing, frie investeringer, ratepension, livsvarig pension og boligens friværdi.

”Det er ikke nødvendigvis den mest rentable måde at gøre det på, men nogle gange handler det om likviditet, hvis man bare vil leve godt og ikke længere går så meget op i at sidde og optimere tingeneMange har en tendens til at hugge ind på pensionsordningen først, men det er ikke nødvendigvis optimalt. Det er jo på pensionsordningen, du har den laveste beskatning af dine midler. Så hvis du vil optimere på afkast, gælder det om først at bruge det, der giver det laveste afkast og den højeste skatteprocent,” forklarer han.

Læs om sygeplejerskers pension her.

DSR ser gode takter i Socialdemokratiets pensionsudspil. Læs mere her.