Sådan vægtes din stemme til OK24

I dag tirsdag den 2. april går startskuddet til sygeplejerskernes OK24-afstemning på både det regionale, kommunale og det statslige område. Nu skal medlemmerne tage endeligt stilling til forligene.

Forligene er allerede blevet fremlagt, præsenteret, læst og debatteret. Forligsmanden har kædet aftalerne for alle faggrupper på det regionale og kommunale område sammen til et samlet mæglingsforslag, og kongressen i Dansk Sygeplejeråd har anbefalet et ja.

Mindre organisationer får muskelkraft

Når resultaterne af afstemningerne bliver kædet sammen i Forligsinstitutionen til sidst, tæller hver eneste stemme og de vægtes lige højt. Det betyder, at det er det samlede antal ja eller nej-stemmer fra alle medlemmerne på tværs af fagorganisationerne, der afgør, hvad resultatet bliver.

Ved de private overenskomstforhandlinger i 2023 var der f.eks. 235.181 af de i alt 393.450 stemmeberettigede medlemmer, der brugte deres stemme. Af dem stemte 50.037 nej, imens 185.144 stemte ja. Derfor blev det samlede resultat et ja - og ved OK24 vil stemmerne blive talt sammen på samme måde.

Der er fordele og ulemper ved sammenkædningen. Det fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Nana Wesley.

”På den ene side får de mindre lønmodtagerorganisationer noget muskelkraft forstået på den måde, at de kan få nogle ting igennem sammen med Forhandlingsfællesskabet, som de måske ellers ikke ville have kunnet på grund af deres størrelse. Desuden kan arbejdsgiverne ikke gennemføre en lockout med enkeltorganisationer, som vi f.eks. så det under lærerkonflikten i 2013,” forklarer hun og forsætter:

”På den anden side betyder det selvfølgelig, at medlemmerne af nogle organisationer også kan opleve at få en overenskomst, de faktisk har stemt nej til, hvis det samlede flertal på tværs af organisationerne stemmer ja.”

Der stilles krav til et nej-flertal

Hvis du på forhånd har læst og hørt lidt om sammenkædningen, er du måske også allerede stødt på begrebet ”kvalificeret majoritet.” Men hvad betyder det?

Kvalificeret majoritet er en del af sammenkædningsreglen og et krav i forligsmandsloven. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er nok til at forkaste mæglingsforslaget, hvis summen af stemmerne bliver et nej – det kommer nemlig også an på, hvor mange af de stemmeberettigede der rent faktisk har stemt.

Et mæglingsforslag kan nedstemmes med almindeligt flertal, hvis 40 pct. eller flere af de stemmeberettigede deltager i afstemningen. Hvis stemmeprocenten er lavere, skal nej-flertallet udgøre mindst 25 pct. af de stemmeberettigede, før mæglingsforslaget forkastes.

”Det er en regel, der forhindrer, at en lille gruppe af nej-sigere kan sende det danske arbejdsmarked ud i en større konflikt. Helt generelt har fagforeningerne også en interesse i at sikre en høj stemmedeltagelse. Det giver overenskomsten mere legitimitet og også mere direkte magt ved forhandlingsbordet overfor arbejdsgiverne,” fortæller Nana Wesley.

Afstemningen på det statslige område er vejledende

Sideløbende med afstemningerne i Dansk Sygeplejeråd afholder de andre faglige organisationer også afstemninger for deres medlemmer. Det hele kulminerer d. 15. april, hvor alle stemmeprocesserne skal være afsluttet og resultaterne senest skal indberettes.

På statens område er der i Dansk Sygeplejeråd tale om en vejledende afstemning, hvor Hovedbestyrelsen efterfølgende tager stilling til resultatet. Hovedbestyrelsens indstilling til resultatet skal indberettes til centralorganisationen CO10, der videresender resultatet til CFU.

På det regionale og kommunale område er det anderledes, ikke mindst på grund af sammenkædningen. Her er der tale om urafstemninger, hvor resultaterne først skal indberettes til Fagbevægelsens Hovedorganisation, der så sender dem videre til Forligsinstitutionen. Først her bliver alle resultaterne lagt sammen og efterfølgende offentliggjort.