Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygeplejersken Aktuelt: Hvordan skal vi håndtere det usædvanlige tillæg?

Sygeplejersken Aktuelt er en ny aktualitetspodcast fra fagbladet Sygeplejersken, hvor vi sætter fokus på et aktuelt emne og inviterer sygeplejersker i studiet for - alt efter emnet - at debattere eller samtale om det aktuelle emne.

Publiceret: 

21. november 2024

Senest opdateret: 

13. marts 2025

Af:

Lone Schaumann

lsc@dsr.dk
65761446 Sygeplejersken Aktuelt podcast om sundhedsreform

Foto:

Mathias Nygaard Justesen

Under OK24-forhandlingerne blev funktionstillægget til "den erfarne kliniske sygeplejerske" født. Et tillæg på 1.089 kr. pr. måned, som har givet anledning til en del diskussion, da det lidt usædvanligt er op til lederen at vurdere, om medarbejderen er i betragtning til at få tillægget. Efter lange forhandlinger er Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner blevet enige om en række vejledende kriterier, leder og sygeplejerske skal navigere efter.

Tillægget og de medfølgende kriterier er blevet mødt med bekymring blandt sygeplejerskerne. Den bekymring bliver luftet og delt med Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, i denne podcast, hvor også sygeplejerskerne Birgitte Lind Amdisen, distriktssygeplejerske i ADHD-teamet og Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Viborg og TR og Lars Elbrandt, AMIR og FTR på Nordsjællands Hospital.

Lyt til Sygeplejersken Aktuelt der, hvor du normalt finder dine podcasts.

____________________________________________

I første episode af vores nye podcast Sygeplejersken Aktuelt har vi inviteret sygeplejerskerne Margrethe Lomholt og Karin Fersløv Andersen i studiet for at snakke om den nyligt landede sundhedsreform med forkvinde Dorthe Boe Danbjørg. 

Margrethe er næstformand i Fagligt Selskab for Akutsygepleje og arbejder til daglig på Rigshospitalets Traumecenter, og Karin er sygeplejerske og TR i Udekørende Akutteam i Sundheds og -Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Begge sygeplejersker kom godt forberedte med masser af gode input, spørgsmål - og svar. 

Lyt til Sygeplejersken Aktuelt der, hvor du normalt finder dine podcasts: Spotify, Apple Podcast, Podbean, eller en anden tjeneste, du foretrækker.