Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Medlemsarrangementer efterår 2026

Se de mange spændende arrangementer for de nordjyske sygeplejersker under overskriften Sammen om faget.

Arrangementer som cover

Sammen om faget

Kære nordjyske sygeplejersker,

Vi har igen sammensat et stort program for møder og
arrangementer i efteråret 2026, som I forhåbentlig finder lige så spændende, som vi gør.

Vi har glædet os til at præsentere det for jer, og håber, at vi møder rigtig mange af jer til SofieBio, oplæg om ADHD, om samarbejde mellem sygeplejersker og politi og for at se en forestilling med Dansk Hospitalsklovne -  samt alt det andet, vi har arrangeret.

Der kommer sandsynligvis flere arrangementer - især virtuelle. Så hold øje med arrangementskalenderen på hjemmesiden, følg med i nyhedsbrevene og se på opslagstavlen på arbejdspladsen, hvor der også ofte vil hænge plakater.

Sygeplejefaglige hilsner

Christina Windau Hay Lund, kredsforkvinde
Karina Krog, kredsnæstforkvinde
Pia Jødal Næss-Schmidt, kredsnæstforkvinde

Arrangementskalender
Gå til vores arrangementskalender for at se alle arrangementer for nordjyske sygeplejersker i efteråret 2026 - også dem, andre kredse indbyder til, virtuelle arrangementer samt evt. nye tilbud.
Banko fred.png

16. september:

Banko og lønsedler

Vi har samlet en stor kasse med gode gevinster, som vi udlodder til banko, hvor hyggen er i højsædet. Halvdelen af gevinsterne er dog genbrug - se nærmere, når du tilmelder dig. Men tag kollegerne med og se, om I kan få gevinst.

Der bliver også plads til et lille fagligt indslag om, hvordan du tjekker din lønseddel. Måske det også kan give en gevinst.

Kl. 17.00-20.00, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Let traktement undervejs.

ADHD bred med emblem

1. oktober:

ADHD i arbejdslivet

Hvordan ser ADHD ud hos engagerede fagpersoner? Og hvad sker der, når høje krav, skiftende vagter og konstant ansvar møder en hjerne, der fungerer anderledes?

Sygeplejerske og ADHD-rådgiver Anne Marie Blok sætter fokus på neurodiversitet, hvordan det kan komme til udtryk og påvirke trivslen, og hvordan det både er et fælles arbejdsmiljøansvar og et potentiale.

Kl. 17.00-20.00, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Let traktement undervejs.

Sygeplejerske og politi med emblem

5. oktober:

Sygeplejerske og politi i samarbejde

Hyppige opkald fra de samme personer belaster alarmcentralen og det præhospitale beredskab.

Men når én person ringer over 1000 gange på et år, er det et råb om hjælp. Derfor kontakter sygeplejerske Kristina og politibetjent Rasmus de hyppige indringere for at lytte, skabe tillid og dirigere dem videre til de mennesker og myndigheder, der kan give den rigtige hjælp.

Kl. 17.00-20.00, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg

Barselscafe bred.png

19. oktober:

Barselscafé for forældre og gravide

Få gode råd om førstehjælp til babyer og børn, når Camilla Gaardbo, indehaver af Smaaliv.dk, holder barselscafé. Hun har arbejdet med multihandicappede børn, været sygeplejerske på børnekræftafdelingen og har mødt mange forældre, som er usikre på, hvad de skal gøre, hvis deres barn kommer ud for en ulykke.

Efter oplægget kan du få en snak med en af vores faglige konsulenter om barselsregler mv.

Kl. 9.30-12.00, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Vi giver en et brunch.

Tag gerne din medforældre med.

SofieBio Nattevagt

19., 20., 21. og 22. oktober:

SofieBio: Aftenvagt

”Aftenvagt” følger den dedikerede sygeplejerske Floria, der under en enkelt, hæsblæsende aftenvagt på en underbemandet intensivafdeling presses til det yderste, mens hun navigerer i et ubarmhjertigt tempo.

Filmen er blevet rost som en gribende og intens ”hospitalsthriller”, der giver et realistisk indblik i sundhedspersonalets vilkår og fremkalder svedige håndflader.

Inden filmen er der et relevant oplæg – oplægsholder følger.

  • 19. oktober: Hotel Limfjorden, Thisted

  • 20. oktober: Sofiendalsvej 3, Aalborg

  • 21. oktober: Kulturcenter Vendsyssel

  • 22. oktober: Sofiendalsvej 3, Aalborg

Alle dage fra 17.00-21.00

Let traktement undervejs

Panorama Generalforsamling 2024

26. oktober:

Generalforsamling 2026

Mød flere hundrede af dine kolleger, vær med til at fejre vores fantastiske fag og læg retningslinjerne for arbejdet i Kreds Nordjylland de næste to år.

Program:

  • 16.30: Forhallen åbner med boder og konkurrencer

  • 17.30: Generalforsamlingen begynder

  • Beretning og regnskab

  • Festmiddag

  • Foredrag med journalist Steffen Kretz: I orkanens øje

  • Fællessang med Signe Olsen

  • Nordjyllands Sygeplejerskepris

  • Konkurrencer

Pias pengepung

29. oktober:

Pia Pengeplejerske

Når sygeplejerske Pia Derneke ikke passer patienter, inspirerer hun andre kvinder til at pleje deres økonomiske interesser via Instagramprofilen ’Pias Pengepung’.

Som pengeplejerske opfordrer hun til at bruge sin fagforening, gøre sit forarbejde og stå fast på sit værd.

Holdes sammen med Lån & Spar Bank.

Kl. 17.00-20.00, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Let traktement undervejs.

Pension og tapas

4. november:

Pension og tapas - Hjørring

PKA gennemgår pensionsordningen og mulighederne for at øge din opsparing til alderdommen.

Lån & Spar Bank vil også præsentere sine opsparingsløsninger - så du får et bredt perspektiv på dine økonomiske muligheder.

Du er velkommen til at medbringe din ægtefælle/partner til arrangementet - skriv det på ved tilmelding.

  • 4. november: Skou Auditoriet, Sygehuset i Hjørring

  • 5. november: DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Begge dag kl. 17-20, Tapas undervejs

Pension og tapas

5. november:

Pension og tapas - Aalborg

PKA gennemgår pensionsordningen og mulighederne for at øge din opsparing til alderdommen.

Lån & Spar Bank vil også præsentere sine opsparingsløsninger - så du får et bredt perspektiv på dine økonomiske muligheder.

Du er velkommen til at medbringe din ægtefælle/partner til arrangementet - skriv det på ved tilmelding.

  • 4. november: Skou Auditoriet, Sygehuset i Hjørring

  • 5. november: DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Begge dag kl. 17-20, Tapas undervejs

Ny med nål bred.png

9. november:

Ny med nål - for nyuddannede

Har du styr på din lønseddel, forkortelserne i vagtplanen og dine rettigheder, når du bliver kaldt ekstra på arbejde? Og hvordan får du mest muligt ud af din løn og pension?

Det kan du få svar på, når vi inviterer nyuddannede til at møde en af vores faglige konsulenter og Lån & Spar Bank, der også har en konkurrence med præmier med.

Du kan også møde tidligere studiekammerater og den politiske ledelse af DSR, Kreds Nordjylland. Alle, der er dimitteret i 2025 eller 2026 er velkomne.

Kl. 17-20, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Vi giver en pizza.

Hospitalsklovne

16. november

Humor og hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne præsenterer forestillingen ”Hvis man kniber øjnene lidt sammen”. Forestillingen er en poetisk rejse ind i hospitalsklovnenes forunderlige univers, hvor nærvær og fantasi møder alvoren for indlagte børn og unge.

Efter forestillingen er der samtale med hospitalsklovnene om deres rolle i sundhedsvæsenet, og om hvordan man kan lade sig inspirere af klovnenes tilgang.

Kl. 17.00-20.00, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Let traktement undervejs.

Julehygge bred

9. december

Julehygge på kredskontoret

Vi inviterer til en hyggelig eftermiddag fyldt med julestemning - og måske selveste Julemanden kigger forbi. Tag familie og/eller kolleger med. Tilmelding ikke nødvendig.

Vi byder på lune æbleskiver, gløgg, frugt og søde godter. Vi danser om juletræ, klipper julehjerter, fletter stjerner og laver dekorationer med masser af julekugler.

Vi glæder os til at se jer til en eftermiddag i julens tegn!

Kl. 14-17.30, DSR, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

Arrangementer for seniorer
De nordjyske seniorer er meget aktive - her finder du arrangementer i hele kredsen og særligt for den vestlige del, Seniornetværket i Thisted - Morsø - Vester Han Herred.
Arrangementer - plakater - efterår 2026
Sammen om faget - folder
Download eller læs folder med alle arrangementer fra Kreds Nordjylland i efteråret 2025.
Download plakater
Du finder og kan downloade plakater til arrangementerne her - så kan du hænge dem op og inspirere dine kolleger.