Strategiske indsatser Kreds Nordjylland
Det overordnede mål med de strategiske indsatser er at omsætte DSRs visioner, værdier og holdninger til konkrete og aktive handlinger og indsatser, som vil skabe mærkbar værdi for medlemmerne i forhold til løn, arbejdsvilkår, faglighed, profession og et styrket fællesskab.
Fem strategiske områder
Kredsbestyrelsen har besluttet fem strategiske områder, som i perioden 2022-2025 vil være genstand for en særlig indsats:
• Løn og ligeløn
• Bæredygtigt arbejdsmiljø
• Samlende og nærværende fagforening
• Handlekraftige medlemmer
• Værdiskabende kommunikation
Grundlæggende værdier
Fundamentet for de strategiske indsatser er Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands grundlæggende værdier:
• Nærhed
• Indflydelse
• Synlighed
• Involvering
DSR's værdigrundlag
Vi tager også udgangspunkt i DSR's værdigrundlag:
Samlende, handlekraftig, dagsordensættende og nærværende fagforening.
DSR's vision
Og endelig i DSR's overordnede vision:
Sygeplejerske – for livet:
• Vi står stærkere sammen for livet som sygeplejerske
• Vi redder liv, forebygger sygdom og fremmer sundhed
• Vi styrker vores faglighed og profession hele livet
Involvering og samarbejde
For at lykkes med de strategiske indsatser, så de skaber mærkbar værdi for medlemmerne, kræver det et tæt og involverende samarbejde mellem medlemmerne, TR, FTR, AMiR, kredsbestyrelsen, kredsens politiske ledelse og kredskontorets ansatte.
Arbejdet med de strategiske områder betyder ikke, at der ikke vil blive gjort en indsats på andre områder. De strategiske indsatser vil stå på meget af det arbejde, som allerede er i gang i Kreds Nordjylland.
Se præsentationen af de strategiske indsatser på generalforsamlingen 31. oktober 2022:
Tidsplan
Kredsbestyrelsen og den daglige ledelse har lavet en overordnet tidsplan for indsatserne - den justeres efter behov.
Foto:
CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK
Løn og ligeløn
I DSR Kreds Nordjylland arbejder vi for at løfte lønnen til sygeplejerskerne lokalt. Uddannelse, kompetencer og erfaring skal betale sig. I hele DSR arbejder vi sammen om at opnå ligeløn.
• Udvikling af en forhandlingsstyringsmodel
• Uddannelse og kompetence betaler sig
• Optimering og styring af forhåndsaftaler
• Opfølgning på Lønstrukturkomité
• OK24
Foto:
CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK
Handlekraftige medlemmer
Medlemmerne skal gennem hele arbejdslivet opleve at DSR Kreds Nordjylland aktivt arbejder for at empower og klæde medlemmer, TR og FTR på for herigennem at opnå bedre resultater indenfor løn,
og profession.
• Læs din lønseddel
• Brug af MED-systemet
• Lønforhandling ifm. nyt job eller funktion
• Kerneopgaven
Bæredygtigt arbejdsmiljø
Medlemmerne skal opleve, at DSR Kreds Nordjylland er en aktiv fagforening omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, således at medlemmerne modtager den nødvendige hjælp til arbejdsmiljømæssige problemer.
Vi vil både kæmpe for at forbedre de strukturelle rammevilkår og for fagligt forsvarlige nomineringer på medlemmernes arbejdspladser.
• Hjælp til allerede opståede arbejdsmiljø-problemer
• Forebyggende tilgang til arbejdsmiljø
Foto:
CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK
Samlende og nærværende fagforening
Et stærkt fagligt og socialt fællesskab giver styrke og er en forudsætning for at opnå de bedst mulige resultater og dermed størst værdi for medlemmerne i forhold til løn, arbejdsvilkår og faglighed.
Medlemskabet af DSR skal opleves som menings- og værdifuldt, og samtidig skal alle medlemmer, der kontakter kredskontoret, opleve imødekommenhed og hjælpsomhed.
• Styrket involvering af medlemmer og tillidsvalgte
• Faglige og sociale medlemsarrangementer
• Fælles om opgaven på kredskontoret
Foto:
CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK
Værdiskabende kommunikation
Vi skaber dagsordensættende kommunikation med plads til en åben og konstruktiv videndeling imellem medlemmer, DSR og samfundet.
Vi understøtter og synliggør vores visioner, værdier og holdninger over for medlemmerne og omverdenen med det mål at forbedre medlemmernes løn, arbejdsvilkår og profession samt styrke fællesskabet i DSR.
• Øget medlemsinddragelse i kommunikation
• Fremme delingen af gode historier
• Strategi for SoMe
• Positiv påvirkning af samfundet
• Virtuel platform for læring