Forretningsorden for Kredsbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

1) Kredsbestyrelsesmøder

Stk. 1 Kredsbestyrelsens konstituerende møde skal i henhold til Dansk Sygeplejeråds love afholdes senest 14 dage, efter at kredsbestyrelsen er tiltrådt.

Dagsordenen skal indeholde punktet ”Godkendelse af forretningsordenen”.

Stk. 2 Kredsbestyrelsen holder som udgangspunkt ordinært møde minimum forud for hvert ordinære Hovedbestyrelsesmøde.

Stk. 3 Har et medlem af kredsbestyrelsen forfald, skal dette meddeles så tidligt som muligt. Hvis et medlem af kredsbestyrelsen uden meddelt forfald udebliver fra to på hinanden følgende kredsbestyrelsesmøder, kan kredsbestyrelsen fratage medlemmet dets mandat, så suppleanten overtager dette.

Stk. 4 Kredsforpersonen indkalder kredsbestyrelsen til møde så ofte, det findes nødvendigt, eller når halvdelen af kredsbestyrelsesmedlemmerne fremsætter anmodning herom.

Stk. 5 Kredsbestyrelsens møder ledes af kredsforpersonen.

Stk. 6 Ved kredsforpersonens fravær er 1. kredsnæstforperson mødeleder og så fremdeles

Stk. 7 Forslag til dagsordenspunkter skal være kredskontoret i hænde senest 14 dage før det ordinære møde.

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat fra sidste møde
3. Meddelelser fra forpersonen
4. HB-dagsorden
5. Kommunikation fra mødet
6. Eventuelt
7. Evaluering

En nyvalgt kredsbestyrelse gennemgår og reviderer på sine møder i løbet af det første halve år kredsens politik- og strategipapirer.

Stk. 8 Kredsbestyrelsen kan på selve mødet træffe beslutning om at behandle punkter, der ikke er sat på dagsordenen.

Stk. 9 Dagsorden samt bilag tilstræbes udsendt/gjort elektronisk tilgængelige fem dage før mødets afholdelse. Bilag kan eftersendes.

Stk. 10 Til brug for arbejdet i kredsbestyrelse og kongres stiller kredsen en tablet til rådighed.

Stk. 11 Punkter til beslutning, der kan have økonomiske konsekvenser for Kreds Nordjylland, skal indeholde en beskrivelse af konsekvenserne.

Stk. 12 Kredsbestyrelsen kan nedsætte udvalg til at varetage specifikke opgaver. Kredsbestyrelsen beslutter, hvilke opgaver, kompetencer og eventuel økonomisk ramme de nedsatte udvalg har jfr. Dansk Sygeplejeråds love.

Stk. 13 Udvalgene kan sammensættes af kredsbestyrelsesmedlemmer og medlemmer fra kredsen, der ikke er medlem af kredsbestyrelsen. I hvert udvalg skal deltage mindst et kredsbestyrelsesmedlem.

Stk. 14 Referater fra kredsbestyrelsens møder udformes som beslutningsreferater. Særstandpunkter kan føres til referat. Kredsbestyrelsen kan beslutte, at en sag ikke føres til referat.

Kredsbestyrelsesmedlemmerne har syv dage fra udsendelse af referatet til at gøre indsigelse. Indsigelser sendes direkte til referenten.

Er der ingen indsigelser, er referatet godkendt. Kommer der indsigelser, godkendes referatet på førstkommende møde i kredsbestyrelsen.

Stk. 15 Suppleanters deltagelse i kredsbestyrelsesmøder: 
1. suppleanten fra hver valgkreds får tilsendt dagsorden, bilag og referat og deltager i kredsbestyrelsesmøderne.

Ved afbud fra et kredsbestyrelsesmedlem indtræder 1. suppleanten fra samme valgkreds i dennes sted.

Suppleanterne har kun stemmeret ved forfald af et ordinært kredsbestyrelsesmedlem.

2) Om åbne møder

Stk. 1 Kredsbestyrelsen bekendtgør tidspunkter for kredsbestyrelsens møder på kredsens hjemmeside.

Stk. 2 Kredsbestyrelsens møder er som udgangspunkt åbne for medlemmerne ved fysisk fremmøde. HB, kredsens politiske ledelse eller kredsbestyrelsen kan beslutte, at hele møder eller enkelte punkter behandles for lukkede døre. Medlemmer, som overværer kredsbestyrelsesmøde, skal skriftligt eller mundtligt inden mødets start meddele, at de har kommentar til et dagsordenspunkt. Umiddelbart inden behandling af punktet fremføres kommentaren.

3) Om lukkede møder

Stk. 1 Kredsbestyrelsen kan med almindeligt stemmeflertal beslutte at lukke hele møder eller enkelte punkter på dagsordenen. Kredsbestyrelsens beslutning er endelig.

Stk. 2 Eksempler på sager, der skal holdes for lukkede døre:

1. Forhandlingsoplæg
2. Sager af principiel karakter
3. Sager, som af hovedbestyrelsen er karakteriseret som fortrolige og/eller har været behandlet, eller som det indstilles skal behandles, for lukkede døre i Hovedbestyrelsen, skal behandles for lukkede døre i kredsbestyrelsen.

4) Afstemningsregler

Stk. 1 Kredsbestyrelsen træffer beslutning med simpelt stemmeflertal.

Stk. 2 Afstemning sker normalt ved håndsoprækning.

Stk. 3 Ved personvalg kan skriftlig afstemning besluttes.

5) Kredsens regnskab og økonomi

Stk. 1 Tegningsregler

Kredsbestyrelsen kan ved underskrift af kredsforpersonen og kredsnæstforpersonerne i forening forpligte kredsen i økonomisk anliggende. Ved kredsforpersonens forfald kan kredsnæstforpersonerne og 2 kredsbestyrelsesmedlemmer forpligte kredsen i økonomiske anliggender.

Stk. 2 Prokura

Kredsforpersonen og kredschefen har udover de faste udgifter alene fuldmagt til at disponere over beløb indtil kr. 100.000. Beløb derudover disponeres af kredsforperson og kredschef i forening.

Fuldmagt til bank har kredsforperson og kredschef. For at leve op til revisionens krav vedrørende enkeltpersoners dispositionsret over kredsens midler, har den administrative sekretær, der fører regnskabet, alene fuldmagt til bogholderiets driftskonto.

Stk. 3 Periodeopfølgning

Kredsforperson/kredschef gennemgår hver 4. måned periodeopfølgningen. Den forelægges kredsbestyrelsen, der samtidig tager stilling til eventuel budgetrevision.

Stk. 4 Medlemsvalgte regnskabskontrollanter

Medlemsvalgte regnskabskontrollanter i kredsen har til opgave at kontrollere, at kredsens midler bliver anvendt i overensstemmelse med de retningslinjer, kredsbestyrelsen har lagt. Regnskabskontrollanterne får tilsendt årsregnskabet og skal tage stikprøvevis kontrol af bilagsattestationer. Der ydes tabt arbejdsfortjeneste til regnskabskontrollanternes kontrolbesøg. De medlemsvalgte regnskabskontrollanters bemærkninger noteres og forelægges kredsbestyrelsen.

Stk. 5 Regnskabsaflæggelse

Det af kredsen udarbejdede regnskabsmateriale indsendes til DSR-c til en af HB fastsat frist. Herefter forelægges det kredsbestyrelsen til godkendelse.

6) Klager over kredsbestyrelsens afgørelser

Foregår i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love

Godkendt på KB den 2. december 2025

Det foreningsretlige ansvar

Som medlem af en forening, og i særdeleshed som medlem af foreningens ledende organer, er man underkastet en række ansvarsregler, som er beskrevet i foreningsretten og i den kollektive arbejdsret.

Det skal bemærkes, at notatet ikke omhandler det politiske ansvar, men alene det rent retlige ansvar. Det skal endvidere bemærkes, at grundlaget for Dansk Sygeplejeråds virksomhed fremgår af Dansk Sygeplejeråds love, hvor rammerne for de foreningsmæssige aktiviteter er fastlagt.

Dansk Sygeplejeråd har tegnet en Bestyrelses- og Direktionsansvarsforsikring, der blandt andet betaler enhver erstatning for formuetab som følge af personligt ledelsesansvar, herunder personligt ansvar for koncernens skat og gæld som er en følge af et krav, der første gang rejses mod sikrede i forsikringsperioden.
Det fritager dog ikke kredsbestyrelsesmedlemmer for at handle ansvarligt og samvittighedsfuldt som beskrevet herunder.

Foreningsretten generelt

En forening er et selvstændigt retssubjekt. Det betyder, at foreningen kan indgå bindende aftaler og pådrage sig ansvar for handlinger og/eller undladelser.

Det er foreningens bestyrelse, der har kompetence til at handle på vegne af foreningen, og således indgå aftaler, der forpligter foreningen som sådan. Bestyrelsens medlemmer vil derfor som udgangspunkt være ansvarlige for de beslutninger, der træffes i bestyrelsen.

Derudover er der tillige mulighed for, at enkeltpersoner, efter omstændighederne, kan pådrage sig et selvstændigt ansvar, jfr. herunder.

Ansvarsgrundlaget

Bestyrelsesmedlemmer er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler - det vil sige efter culpareglen. Efter culpareglen ifalder man ansvar for påregnelige skader, der er forvoldt ved en retsstridig handling eller undladelse, som kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Det betyder med andre ord, at bestyrelsen kan pådrage sig et erstatningsansvar, hvis den disponerer ud over de retningslinjer, der er fastsat for foreningens virksomhed eller som falder uden for, hvad der må antages at være en naturlig eller normal virksomhed for foreningen, og bestyrelsen vidste eller burde vide det. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter solidarisk, direkte og med lige store andele.

Et bestyrelsesmedlem kan have et selvstændigt ansvar. Det vil være tilfældet, hvis vedkommende handler i strid med givne retningslinjer og beføjelser og det endvidere sker, uden at bestyrelsen vidste eller burde vide om den pågældende handling.

Konkrete ansvarssituationer

Når bestyrelsesmedlemmets ansvar konkret skal beskrives, ser man på de forskellige relationer, som bestyrelsesmedlemmet kan pådrage sig et ansvar i forhold til:

1. Bestyrelsen internt
2. Foreningens medlemmer
3. 3. mand, som der indgås aftaler med
4. Eksterne samarbejdspartnere/aftaleparter og den kollektive arbejdsret.

Ad. 1

Bestyrelsesmedlemmet er medansvarligt for de beslutninger, som bestyrelsen træffer. Vil man undgå at blive medansvarlig for en beslutning, som man enten er uenig i eller ikke finder, bestyrelsen har kompetence til at indgå, må man skriftligt få ført til referat, at man er imod beslutningen.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at man undlader at stemme - man skal direkte stemme imod.

Kredsforpersonens selvstændige ansvar

Kredsforpersonen er, som følge af sin arbejdsgiverrolle over for de ansatte på kredskontoret, ansvarlig for, at de af arbejdsgiveren påhvilende pligter i ansættelsesforholdet overholdes, eks. overenskomster, arbejdsmiljøregler, indbetaling af skat m.v.

Ligeledes er kredsforpersonen i forhold til bestyrelsen forpligtet til dels loyalt at efterleve de beslutninger, bestyrelsen træffer, og dels at overholde de retningslinjer, som er vedtaget for hans/hendes selvstændige beføjelser.

Tilsidesætter kredsforpersonen disse pligter, kan der, efter omstændighederne, blive tale om, at kredsforpersonen har et selvstændigt ansvar.

Hvis kredsbestyrelsen udtrykker sin mistillid til kredsforpersonen, har denne ikke har pligt til at gå af. Kredsforpersonen kan alene afsættes af den personkreds, der har valgt ham/hende – det vil sige af kredsens stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling eller ved næste ordinære valg.

Ad. 2

Bestyrelsen er ansvarlig over for kredsens medlemmer, og kan få et erstatningsansvar, såfremt der handles i strid med foreningens formålsparagraf, i strid med foreningens love og etiske retningslinjer og/eller disponerer ud over de rammer, som gælder for foreningens virksomhed.

Der kan som eksempel nævnes, at bestyrelsen begunstiger bestyrelsesmedlemmerne med goder, der ligger ud over det almindeligt accepterede eller anskaffer sig effekter, der ikke er forenelig med den virksomhed, som foreningen driver.

Ad. 3

Bestyrelsen hæfter som udgangspunkt for de aftaler, som bestyrelsen, forpersonen eller ansatte indgår med 3. mand om køb, salg eller udførelse af opgaver m.v. Undtaget er dog, hvis det har været klart for 3. mand, at den pågældende klart overskred sine beføjelser ved indgåelsen af aftalen, eller det måtte være klart for 3. mand, at den indgåede aftale var i strid med foreningens formål.

Ad. 4

Som medlem af en forening og i særdeleshed som medlem af foreningens styrende og politiske organ, er det vigtigt at være klar over, at der i henhold til den foreningsretlige teori påhviler én nogle pligter.
Dansk Sygeplejeråd indgår som organisation i en lang række aftalesammenhænge, det være sig som part i hovedaftaler, overenskomster og andre aftaler, herunder lokalaftaler. Fra det øjeblik, man vælges til en bestyrelse, betragtes man som organisationsrepræsentant, og er herefter forpligtet til loyalt at overholde og efterleve aftaler, som organisationen indgår og har indgået.

Dette betyder, at kredsbestyrelsesmedlemmet må være klar over, at der kan være begrænsninger i forhold til, hvorledes man kan udtale sig og optræde i konkrete sammenhænge.

Som eksempel kan nævnes, at et bestyrelsesmedlem som udgangspunkt ikke vil kunne deltage i eller tale ved demonstrationer i forbindelse med overenskomststridige konflikter eller på anden måde optræde i strid med de forpligtelser, som påhviler Dansk Sygeplejeråd i forhold til f.eks. hovedaftalens fredspligt.

Konsekvensen af manglende overholdelse af denne forpligtelse, er, at DSR som organisation risikerer at ifalde organisationsansvar.

Straffeloven

Som udgangspunkt er det foreningen som sådan, der er ansvarlig for de dispositioner, de ledende organer træffer på foreningens vegne.
I forhold til straffeloven og/eller andre offentligretlige forskrifter, der er undergivet en sanktion, er dette udgangspunkt dog ikke gældende. Det strafferetlige udgangspunkt er tværtimod, at foreningen ikke pålægges straf, men at denne falder på de enkeltpersoner, der som foreningsmyndighed er ansvarlige for den strafbare handling eller undladelse.

Der vil dog i en række andre tilfælde også kunne blive tale om at pålægge foreningen som sådan et ansvar. Det kan være tilfældet, hvor den strafbare handling tilsigter en økonomisk fordel for foreningen (skatte- og afgiftslovgivningen), eller hvor handlingen er udført/besluttet udført i forenings regi.

Endelig skal det nævnes, at bestyrelsesmedlemmer efter omstændighederne vil kunne pådrage foreningen et medansvar for overtrædelse af injurielovgivningen, hvis der fremsættes udtalelser imod en person, som foreningen har relationer til.

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

For kredsbestyrelsesmedlemmer ansat i det offentlige – enten i region eller kommune – gælder reglerne i Cirkulære om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde. Disse regler følges aktuelt af både regionale og kommunale arbejdsgivere.

Et grundlæggende princip i cirkulæret er, at fagligt organisationsarbejde – med undtagelse af hvervet som tillidsrepræsentant på tjenestestedet – så vidt muligt skal varetages ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning. Når dette ikke er muligt, kan der ydes tjenestefrihed uden løn, enten som fuld eller delvis frihed. Det betyder samtidig, at hvis et medlem udfører arbejdsrelaterede opgaver på en dag, hvor der også er kredsbestyrelsesaktivitet, er det arbejdsgiverens ansvar at sikre lønudbetaling. DSR yder som udgangspunkt ikke frikøb i sådanne tilfælde.

For at sikre, at alle kredsbestyrelsesmedlemmer har mulighed for at deltage aktivt i det fagpolitiske arbejde, ydes der dog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter gældende DSR-regler - forudsat at medlemmet ellers skulle have været på arbejde i det døgn, mødet finder sted.

Som udgangspunkt tilstræbes det, at medlemmerne får tilrettelagt deres arbejdsplan, så de har dagvagt de dage, hvor der er kredsbestyrelsesaktiviteter. Hvis dette ikke er muligt, ydes der frikøb svarende til den planlagte tjeneste i det pågældende døgn – dog som vejledende maksimum 8 timer.

Skulle der opstå særlige situationer, der ikke falder inden for disse rammer – eksempelvis ved konkret lønnedgang – foretages en individuel vurdering.

Kørselsgodtgørelse

Der ydes kørselsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i mødeaktiviteter, medmindre andet er besluttet. 

Ved anvendelse af egen bil som transportmiddel udbetales godtgørelse efter statens højeste takst. Godtgørelsen beregnes fra enten arbejdspladsen eller bopælen – alt efter hvad der er mest relevant. Der opfordres til samkørsel, hvor det er muligt, af hensyn til både økonomi og bæredygtighed.

Benyttes offentlige transportmidler som tog, bus eller færge, refunderes udgifterne fuldt ud mod fremvisning af originalbilag eller kvittering via zExpense. 

Årshjul for KB

Hent som pdf (der er lettere at læse) her.