Håndbog for Kredsbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

Forretningsorden til kredsbestyrelsesmøderne

1 Valg til Kredsbestyrelsen

Foregår i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love §§ 14 – 16.

2 Generalforsamling

Afvikles i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love § 18.

3 Kredsbestyrelsesmøder

Stk. 1 Kredsbestyrelsens konstituerende møde skal i henhold til Dansk Sygeplejeråds love § 16, stk. 1 afholdes senest 14 dage efter at kredsbestyrelsesvalget er afsluttet.

Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:

• Såfremt der ikke har været afholdt kredsnæstformandsvalg, skal der ske konstituering af en 1. og 2. kredsnæstformand
• Valg af suppleanter for kredsens hovedbestyrelsesmedlemmer jfr. § 26, stk. 2 i Dansk Sygeplejeråds love Eventuelt valg af kasserer og eventuelt sekretær for kredsbestyrelsen
• Godkendelse af forretningsordenen

Stk. 2 Kredsbestyrelsen holder møde minimum forud for hvert ordinære Hovedbestyrelsesmøde.

Stk. 3 Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Kredsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 4 Kredsbestyrelsens medlemmer har mødepligt. Har et medlem undtagelsesvis forfald, skal dette meddeles med rimeligt varsel. Såfremt et medlem af kredsbestyrelsen uden meddelt forfald udebliver på 2 på hinanden følgende kredsbestyrelsesmøder, kan kredsbestyrelsen fratage medlemmet dets mandat, således at suppleanten overtager dette.

Stk. 5 Kredsformanden indkalder kredsbestyrelsen til møde så ofte, det findes nødvendigt eller når halvdelen af kredsbestyrelsesmedlemmerne fremsætter anmodning herom.

Stk. 6 Kredsbestyrelsens møder ledes af kredsformanden.

Stk. 7 Ved kredsformandens fravær er 1. kredsnæstformand mødeleder.

Stk.8 Forslag til behandling på kredsbestyrelsens møder om lokalt stof skal være kredskontoret i hænde senest 12 dage før det ordinære møde.

Stk. 9 Kredsbestyrelsen kan på selve mødet træffe beslutning om at behandle punkter, der ikke er sat på dagsordenen.

Stk. 10 Dagsorden samt evt. bilag til kredsbestyrelsens møde om lokalt stof skal gerne udsendes 7 dage før mødets afholdelse. Evt. bilag kan eftersendes.

Stk. 11 Kredsbestyrelsen kan nedsætte udvalg til at varetage specielle opgaver. Kredsbestyrelsen beslutter, hvilke opgaver og kompetencer de nedsatte udvalg har jfr. Dansk Sygeplejeråds love § 20, stk. 2.

Stk. 12 Udvalgene kan sammensættes af kredsbestyrelsesmedlemmer og medlemmer fra kredsen, der ikke har sæde i kredsbestyrelsen. I hvert udvalg skal mindst 1 medlem fra kredsbestyrelsen have sæde.

Stk. 13 Referater fra kredsbestyrelsens møder om lokalt stof udformes som beslutningsreferater. Særstandpunkter kan føres til referat. Kredsbestyrelsen kan beslutte, at en sag ikke føres til referat.

Kredsbestyrelsesmedlemmerne har 7 dage fra den dato, hvor referatet er lagt på Kongresforum, til at komme med indsigelser til referatet. Indsigelser sendes direkte til referenten.

Godkendelse af referatet sættes på dagsordenen til næste ordinære kredsbestyrelsesmøde om lokalt stof. Indsigelser til referatet skal fremgå af dagsordens tekst.

Stk. 14 Suppleanters deltagelse i kredsbestyrelsesmøder: 1. suppleanten fra hver valgkreds får tilsendt dagsorden, bilag og referat i lighed med kredsbestyrelsesmedlemmerne og deltager i kredsbestyrelsesmøderne.

Ved afbud fra et kredsbestyrelsesmedlem forud for et møde indtræder 1. suppleanten fra samme valgkreds i dennes sted. Ved forfald af to ordinære kredsbestyrelsesmedlemmer træder begge 1. suppleanter i funktion. Ved forfald ud over to ordinære medlemmer – hvor afbud er meddelt udover 1 måned - indtræder kredsbestyrelsessuppleanter i den rækkefølge valget har afgjort.

Suppleanterne har kun tale-/stemmeret ved forfald af et ordinære kredsbestyrelsesmedlem.

4 Om åbne møder

Stk. 1 Kredsbestyrelsen bekendtgør tidspunkter for kredsbestyrelsens møder om forberedelse til hovedbestyrelsesmøder og om lokalt stof i kredsens medlemsblad, Sygeplejersken og på kredsens hjemmeside.

Stk. 2 Kredsbestyrelsens møder er som udgangspunkt åbne for medlemmerne jfr. Dansk Sygeplejeråds love § 20, stk. 3. Det kan besluttes, at hele møder eller enkelte punkter behandles for lukkede døre. Medlemmer, som overværer kredsbestyrelsesmøde, kan skriftligt eller mundtligt inden mødets start meddele, at de har kommentar til et dagsordenspunkt. Umiddelbart inden behandling af punktet fremføres kommentaren. Der er spørgetid efter behandling af hvert punkt på dagsordenen.

5 Om lukkede møder

Stk. 1 Lukkede kredsbestyrelsesmøder besluttes af kredsbestyrelsen ved almindeligt stemmeflertal. Kredsbestyrelsens beslutning er endelig.

Stk. 2 Eksempler på sager, der skal holdes for lukkede døre:

a) Forhandlingsoplæg

b) Sager af personlig karakter f.eks. afskedigelsessager, sager om fratagelse af autorisation, sager af personlig økonomisk art m.v.

c) Sager, som af hovedbestyrelsen er karakteriseret som fortrolige

Stk. 3 Punkter på kredsbestyrelsens møder, der enten har været behandlet eller som det indstilles, skal behandles for lukkede døre i Hovedbestyrelsen, skal behandles for lukkede døre i kredsbestyrelsen.

6 Afstemningsregler

Stk. 1 Kredsbestyrelsen træffer beslutning med simpelt stemmeflertal.

Stk. 2 Afstemning sker normalt ved håndsoprækning.

Stk. 3 Ved personvalg kan skriftlig afstemning besluttes.

7 Klager over kredsbestyrelsens afgørelser

Foregår i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds love § 20. stk. 4.

8 Om tegningsret

Kredsbestyrelsen kan ved underskrift af kredsformanden og kredsnæstformændene i forening forpligte kredsen i økonomisk anliggende. Ved kredsformandens forfald kan kredsnæstformændene og 2 kredsbestyrelsesmedlemmer forpligte kredsen i økonomiske anliggender.

I øvrigt henvises til Dansk Sygeplejeråds love § 19 stk. 3.

Godkendt på KB den 11/11-2021

Det foreningsretlige ansvar

Som medlem af en forening, og i særdeleshed som medlem af foreningens ledende organer, er man underkastet en række ansvarsregler, som er beskrevet i foreningsretten og i den kollektive arbejdsret.

Det skal bemærkes, at notatet ikke omhandler det politiske ansvar, men alene det rent retlige ansvar. Det skal endvidere bemærkes, at grundlaget for Dansk Sygeplejeråds virksomhed fremgår af Dansk Sygeplejeråds love, hvor rammerne for de foreningsmæssige aktiviteter er fastlagt.

Foreningsretten generelt

En forening er et selvstændigt retssubjekt. Det betyder, at foreningen kan indgå bindende aftaler og pådrage sig ansvar for handlinger og/eller undladelser.

Det er foreningens bestyrelse, der har kompetence til at handle på vegne af foreningen, og således indgå aftaler, der forpligter foreningen som sådan. Bestyrelsens medlemmer vil derfor som udgangspunkt være ansvarlige for de beslutninger, der træffes i bestyrelsen.

Derudover er der tillige mulighed for, at enkeltpersoner, efter omstændighederne, kan pådrage sig et selvstændigt ansvar, jfr. side 2.

Ansvarsgrundlaget

Bestyrelsesmedlemmer er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler - det vil sige efter culpareglen. Efter culpareglen ifalder man ansvar for påregnelige skader, der er forvoldt ved en retsstridig handling eller undladelse, som kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Det betyder med andre ord, at bestyrelsen kan pådrage sig et erstatningsansvar, såfremt den disponerer ud over de retningslinjer, der er fastsat for foreningens virksomhed eller som falder uden for, hvad der må antages at være en naturlig eller normal virksomhed for foreningen, og bestyrelsen vidste eller burde vide det. Det kan videre nævnes, at bestyrelsesmedlemmerne hæfter solidarisk, direkte og med lige store andele.

Som nævnt tidligere, kan et bestyrelsesmedlem ifalde selvstændigt ansvar. Det vil være tilfældet, såfremt vedkommende handler i strid med givne retningslinjer og beføjelser og det endvidere sker, uden at bestyrelsen vidste eller burde vide om den pågældende handling.

Konkrete ansvarssituationer

Når bestyrelsesmedlemmets ansvar konkret skal beskrives, må man se på de forskellige relationer, som bestyrelsesmedlemmet kan pådrage sig et ansvar i forhold til:

1 – bestyrelsen internt

2 – foreningens medlemmer

3 – 3. mand, som der indgås aftaler med

4 – eksterne samarbejdspartnere/aftaleparter og den kollektive arbejdsret.

Ad. 1

Bestyrelsesmedlemmet er medansvarligt for de beslutninger, som bestyrelsen træffer. Vil man undgå at blive medansvarlig for en beslutning, som man enten er uenig i eller ikke finder, bestyrelsen har kompetence til at indgå, må man skriftligt få ført til referat, at man er imod beslutningen.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at man undlader at stemme, man skal direkte stemme imod.

Kredsformandens selvstændige ansvar

Kredsformanden er, som følge af sin arbejdsgiverrolle over for de ansatte på kredskontoret, ansvarlig for, at de arbejdsgiveren påhvilende pligter i ansættelsesforholdet overholdes, eks. overenskomster, arbejdsmiljøregler, indbetaling af skat m.v.

Ligeledes er kredsformanden i forhold til bestyrelsen forpligtet til dels loyalt at efterleve de beslutninger, bestyrelsen træffer og dels at overholde de retningslinjer, som er vedtaget for hans/hendes selvstændige beføjelser.

Tilsidesætter kredsformanden disse pligter, kan der, efter omstændighederne, blive tale om, at kredsformanden ifalder et selvstændigt ansvar.

Det skal nævnes, at kredsformanden, i tilfælde, hvor kredsbestyrelsen udtrykker deres mistillid, ikke har pligt til at gå af. Kredsformanden kan alene afsættes af den personkreds, der har valgt ham/hende – det vil sige da der er direkte valg til posten som kredsformand - af kredsens stemmeberettigede medlemmer.

Ad. 2

Bestyrelsen er ansvarlig over for kredsens medlemmer, og kan ifalde et erstatningsansvar, såfremt der handles i strid med foreningens formålsbestemmelse, i strid med foreningens love, vedtægter og etiske retningslinjer og/eller disponeres ud over de naturlige rammer, som gælder for foreningens virksomhed.

Der kan som eksempel nævnes, at bestyrelsen træffer beslutning om aktiviteter, der er i modstrid med foreningens formålsbestemmelse, begunstiger bestyrelsesmedlemmerne med goder, der ligger ud over det almindeligt accepterede eller anskaffer sig effekter, der ikke er forenelig med den virksomhed, som foreningen driver.

Derudover kan bestyrelsen pådrage sig et ansvar for ansatte, der måtte yde forkert eller mangelfund rådgivning overfor medlemmerne. I disse tilfælde vil det dog typisk være hovedorganisationen, der går ind og betaler en eventuel erstatning.

Ad. 3

Bestyrelsen hæfter som udgangspunkt for de aftaler, som bestyrelsen, formanden eller ansatte indgår med 3. mand om køb, salg eller udførelse af opgaver m.v. Undtagelsen fra dette udgangspunkt er alene, såfremt det har været klart for 3. mand, at den pågældende klart overskred sine beføjelser ved indgåelsen af aftalen eller det måtte være klart for 3. mand, at den indgåede aftale var i strid med foreningens formål.

Ad. 4

Som medlem af en forening og i særdeleshed som medlem af foreningens styrende og politiske organ, er det vigtigt at være klar over, at der i henhold til den foreningsretlige og arbejdsretlige teori påhviler én nogle pligter.

Dansk Sygeplejeråd indgår som organisation i en lang række aftalesammenhænge, det være sig som part i hovedaftaler, overenskomster og andre aftaler, herunder lokalaftaler. Fra det øjeblik, man vælges til en bestyrelse, betragtes man som organisationsrepræsentant, og er herefter forpligtet til loyalt at overholde og efterleve aftaler, som organisationen indgår og har indgået.

Dette betyder, at kredsbestyrelsesmedlemmet må være klar over, at der kan være begrænsninger i forhold til, hvorledes man kan udtale sig og optræde i konkrete sammenhænge.

Som eksempel kan nævnes, at et bestyrelsesmedlem som udgangspunkt ikke vil kunne deltage eller tale ved demonstrationer i forbindelse med overenskomststridige konflikter eller på anden måde optræde i strid med de forpligtelser, som påhviler Dansk Sygeplejeråd i forhold til eksempelvis hovedaftalens fredspligt.

Konsekvensen af manglende overholdelse af denne forpligtelse, er, at DSR som organisation risikerer at ifalde organisationsansvar.

Straffeloven

Som ovenfor beskrevet, er det i den foreningsretlige teori udgangspunktet, at det er foreningen som sådan, der er ansvarlig for de dispositioner, de ledende organer træffer på foreningens vegne.

I forhold til straffeloven og/eller andre offentligretlige forskrifter, der er undergivet en sanktion, er dette udgangspunkt ikke gældende.

Det strafferetlige udgangspunkt er tværtimod, at foreningen ikke pålægges straf, men at denne falder på de enkeltpersoner, der som foreningsmyndighed er ansvarlige for den strafbare handling eller undladelse.

Dette gælder dog ikke undtagelsesvis, idet der også i en række andre tilfælde vil kunne blive tale om også at pålægge foreningen som sådan et ansvar. Dette kan være tilfældet, hvor den strafbare handling tilsigter en økonomisk fordel for foreningen (skatte- og afgiftslovgivningen), eller hvor handlingen er udført/besluttet udført i forenings regi.

Endelig skal det nævnes, at bestyrelsesmedlemmer efter omstændighederne vil kunne pådrage foreningen et medansvar for overtrædelse af injurielovgivningen, såfremt der fremsættes udtalelser imod en person, som foreningen har relationer til.

1. Kredsbestyrelsesmøder

1.1 Kredsbestyrelsesmøder om lokalt stof

Sager til behandling i kredsbestyrelsen fra enkelt kredsbestyrelsesmedlemmer eller arbejdsgrupper fremsendes skriftligt til kredskontoret senest 12 kalenderdage før afholdelse af mødet.

Kredsformanden vurderer, hvilke øvrige henvendelser der bliver optaget som efterretningssager på dagsordenen.

1.2 Kredsbestyrelsesmøder om forberedelse til HB-møder

HB-materiale er tilgængelig på Kongresforum.

Senest torsdag før KB-mødet udsendes mail fra kredsformanden med prioritering af punkter fra HB- dagsorden. Sager udvælges i forhold til, hvilke principielle sager kredsformanden vurderer kredsbestyrelsen skal involveres i.

1.3 Refusion for børnepasningsudgifter til kredsbestyrelsesmøder

Refusion af udgifter til børnepasning efter gældende DSR-takst kan udbetales, når der ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste til mødedeltagelsen, dog undtaget de situationer, hvor mødedeltageren arbejder i fast aften-/nattevagt og pådrager sig udgifter til børnepasning ved dagsmøder.

1.4 Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

Der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter gældende DSR regler til kredsbestyrelsesmøder om lokalt stof og forberedelse til HB møder såfremt kredsbestyrelsesmedlemmet skulle have forrettet tjeneste i det døgn mødet foregår.

Kredsbestyrelsesmedlemmer forsøger at få deres vagtplan tilrettelagt således, at de har en dagvagt den dag, der er en kredsbestyrelsesaktivitet. Er dette ikke muligt, refunderes for den tjeneste, der skulle være forrettet i det døgn KB-aktiviteten foregår ift. til den timenorm vagten har, dog som vejledning for max. 9 timer.

Er der situationer, som rækker ud over dette, og som giver problemer, tages der individuel stilling eks. hvis der bliver tale om en konkret lønnedgang.

1.5 Mødetidspunkter og dagsorden

1.5.1 Forberedelse til HB-møde

Afholdes dagen før HB’s første mødedag. Forberedelse til HB indgår som fast punkt på dagsorden til kredsbestyrelsesmøde om lokalt stof. Kredsbestyrelsen kan beslutte, at der udfærdiges notat indeholdende principielle spørgsmål, holdninger m.v. til de behandlede sager.

1.5.2 Kredsbestyrelsesmøder om lokalt stof

KB-møde afholdes dagen før HB’s 1. mødedag fra kl. 9 – 16 med mulighed for udvidelse af mødet, hvis der eksempelvis er en oplægsholder, der skal deltage i mødet.

Dagsorden udsendes 7 dage før mødet, og lægges samtidig på hjemmesiden.

Dagsordenens opbygning:

1. Mødets åbning
2. Godkendelse af dagsorden
3. Godkendelse af referat fra sidste møde
4. Meddelelser fra formanden
5. Sager til behandling
6. Orientering fra kredsformand/kredsnæstformænd og fra nedsatte arbejdsgrupper
7. Efterretningssager
8. Opfølgning og forberedelse til HB
9. Eventuelt
10. Evaluering

Indhold:

Vægten lægges på lokale forhold. Sagsfremstilling skal være fyldestgørende og vi er opmærksomme på at tydeliggøre, hvilke sager, der er til drøftelse og hvilke der er til beslutning. På sager til beslutning tilstræbes det, at der er indstilling.

Punkterne på dagsordenen kommer i prioriteret rækkefølge til beslutning.

Kredsbestyrelsen beslutter, hvilke principielle lokale aktiviteter, der skal iværksættes for at opfylde formålsparagraffen i DSR’s love (§ 2).

Referatets udformning:

Referatet er konklusionsreferat med størst mulig informationsværdi, hvor bemærkninger og beslutninger sammen med bilag forventes at give et mere sammenhængende beslutningsgrundlag.

I beslutningen indgå, hvorledes beslutningen skal kommunikeres videre.

Der udarbejdes nyheder fra kredsbestyrelsens møder, som lægges på kredsens hjemmeside.

Sagsfremstilling:

Sagsfremstilling skal være fyldestgørende. Det tilstræbes, at der er indstilling på sager til behandling.

1.6 Godkendelse af referat fra kredsbestyrelsesmøde om lokalt stof

Der konkluderes ved afslutning af hvert punkts behandling. Referatet lægges på kongresforum senest 8 dage efter mødets afholdelse.

Kredsbestyrelsens medlemmer har 8 dage fra udgivelsen af referatet til indsigelser. Kommer der ingen indsigelser er referatet godkendt. Kommer der indsigelser, sættes godkendelse af referatet på dagsordenen til næste ordinære kredsbestyrelsesmøde om lokalt stof. Indsigelsens karakter skal fremgå af dagsordenens tekst.

1.7 Konsekvensbeskrivelse

Forud for en beslutning, som får konsekvenser for indeværende regnskabsår eller rækker ud over dette, skal der i indstillingen beskrives de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser.

1.8 Kredsbestyrelsens deltagelse i kurser, konferencer m.m.

Kredsbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser, konferencer, temadage m.m., som ikke er arrangeret af kredsbestyrelsen, og hvor kredsen skal betale, skal i hvert enkelt tilfælde besluttes på et kredsbestyrelsesmøde.

1.9 Gavepolitik i kredsbestyrelsen

Politikken omfatter hilsner/gaver fra Kredsbestyrelsen til:

Kredsbestyrelsesmedlemmer (og de suppleanter for kredsbestyrelses-medlemmer, der er ligestillet med kredsbestyrelsesmedlemmerne jf. Håndbogen).

Gaven gives ved det næstkommende kredsbestyrelsesmøde eller sendes på dagen.

Gaver ved runde fødselsdage, bryllup, sølvbryllup og guldbryllup

Kredsbestyrelsesmedlemmer modtager ved ovenstående begivenheder en gave til en værdi af kr. 300. Er KB medlemmet til møde på sin fødselsdag får vedkommende en opmærksomhed på dagen.

Gave ved jubilæum ift. kredsbestyrelsesarbejde

Når kredsbestyrelsesmedlemmer i Kreds Nordjylland - eller hvis de er blevet overført ved lovændringer eller lignende - har 10-års jubilæum i kredsbestyrelsesarbejde gives en gave til en værdi af ca. kr. 300. Herefter gives der for hvert 5. år. Perioden behøver ikke være sammenhængende.

Gave ved ansættelsesmæssigt jubilæum

Kredsbestyrelsesmedlemmers ansættelsesmæssige jubilæum markeres, hvor organisationen er indbudt til reception, på lige fod med andre lignende invitationer.

Sygdom

Ved længerevarende sygdom sendes en opmærksomhed til KB medlemmet.

Afslutning af kredsbestyrelsens valgperiode

Når en kredsbestyrelsesperiode er afsluttet, samles kredsbestyrelsen til en fælles afsked.

Der gives en erkendtlighed til kredsbestyrelsesmedlemmer, der ikke genopstillede og til de kredsbestyrelsesmedlemmer, der ikke blev genvalgt.

1.10 Afsked med kredsformænd og kredsnæstformænd

I situationer, hvor kredsformand og kredsnæstformænd ikke genopstiller.

Der arrangeres en fælles reception ifm. med skiftet - for den afgående kredsformand og den tiltrådte kredsformand.

I situationer, hvor kredsformand/kredsnæstformand ikke genvælges.

Overdragelse af kredsformandspost/kredsnæstformandspost sker ved en intern markering umiddelbart efter det første kredsbestyrelsesmøde ved 15-16-tiden med deltagelse af den afgående og den nye kredsbestyrelse og dækkes pressemæssigt på forskellig vis.

2. Suppleanter

2.1 Kredsbestyrelsessuppleanter

Har adgang til materiale fra kredsbestyrelsesmøder, generalforsamling m.v. via Kongresforum.

2.2 Kredsbestyrelsesmøder om lokalt stof

1. suppleanten fra hver valgkreds har adgang til og får information og materiale i lighed med kredsbestyrelsesmedlemmerne og deltager i møderne. Ved afbud fra et kredsbestyrelsesmedlem forud for et møde indtræder 1. suppleanten fra samme valgkreds i dennes sted. Ved forfald af to ordinære kredsbestyrelsesmedlemmer træder begge 1. suppleanter i funktion. Ved forfald ud over to ordinære medlemmer – hvor afbud er meddelt udover 1 måned - indtræder kredsbestyrelsessuppleanter i den rækkefølge valget har afgjort.

2.3 Kredsbestyrelsesmøder om forberedelse til HB-møder

1. suppleanten fra hver valgkreds deltager i alle møder og har adgang til samme materiale som kredsbestyrelsen. Ved afbud fra et kredsbestyrelsesmedlem forud for et møde gælder samme principper som beskrevet under pkt. 2.2.

2.4 Dansk Sygeplejeråds kongres

1. suppleanten fra hver valgkreds deltager i alle kredsbestyrelsesmøder vedrørende kongres og er kredsbestyrelsens gæster til kongressen. Ved afbud fra kredsbestyrelsesmedlem til deltagelse i kongressen indtræder suppleanterne i henhold til kongressens forretningsorden.

2.5 Økonomiske forhold

Når 1. suppleanter deltager i kredsbestyrelsesmøder, ydes samme godtgørelse som for kredsbestyrelsen. 1. suppleanten fra hver valgkreds får dog samme godtgørelse som kredsbestyrelsesmedlemmer, uanset om vedkommende er fungerende kredsbestyrelsesmedlem.

2.6 Fratagelse af hverv

Såfremt en suppleant til kredsbestyrelsen efter indkaldelse til kredsbestyrelsesmøder udebliver 2 gange uden meddelt forfald, kan kredsbestyrelsen fratage suppleantens dets mandat.

2.7 Samarbejds- og arbejdsform

• Der udvises mødedisciplin
• Det er vigtigt, at kredsbestyrelsen er nærværende og opmærksomme på møderne
• Der vises respekt for hinandens synspunkter

2.8 Synlighed af kredsbestyrelsen

Kredsbestyrelsen er velkommen til at deltage i de møder, der afvikles i kredsen af interesse.

Kredsbestyrelsen bliver præsenteret på eks. medlemsmøder etc.

Der gives kørselsgodtgørelse til de mødeaktiviteter kredsbestyrelsesmedlemmer deltager i. Der ligger en forpligtelse i at melde tilbage til kredsbestyrelsen fra møder, som man har deltaget i.

3. Henvendelser til kredsbestyrelsen og kredskontoret

3.1 Henvendelse fra politiske partier

Henvendelser om økonomisk støtte fra politiske partier eller henvendelser med partipolitisk islæt forbliver ubesvarede.

3.2 Anonyme henvendelser

Anonyme mundtlige og skriftlige henvendelser til kredskontoret kan ikke behandles.

3.3 Økonomisk støtte

Kredsbestyrelsen finder ikke, at kredsens økonomi tilsiger en debat om evt. økonomisk støtte til andre organisationer/foreninger. Henvendelser bringes som efterretning til kredsbestyrelsen.

3.4 Økonomisk støtte til medlemmers studieture, kurser og efteruddannelse

Kredsbestyrelsen finder, at kredsens midler skal anvendes til aktiviteter, der kommer flest muligt til gode. Der ydes ikke tilskud, hverken i form af økonomi eller deltagermateriale til arrangementer, hvor kredsen ikke er medarrangør. I hvert enkelt tilfælde skal der sendes et skriftligt afslag (svar) til ansøgere.

3.5 Retningslinjer for støtte til arrangementer, hvor kredsen ikke er medarrangør

Ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde med baggrund i en samlet vurdering af arrangementets PR-værdi og mulighed for politisk indflydelse fremover og hermed samlet være til gavn for de nordjyske sygeplejersker, besluttes, om der skal gives tilskud. Vurdering og beslutning tages på et kredsbestyrelsesmøde, hvis tidsfristen tillader det. Ellers har formandsgruppen bemyndigelse til at tage beslutning herom og efterfølgende bringe det som efterretning.

3.6 Retningslinjer for klager stilet til Kredsbestyrelsen

Klager stilet til Kredsbestyrelsen forelægges denne inden svar afgives. Kredskontoret vedlægger sagsfremstillingen en administrativ redegørelse for hændelsesforløbet med udkast til svar på klagen.

Kredsbestyrelsen behandler sagen og beslutter indhold i kredsbestyrelsens svar.

4. Arbejdsgrupper under KB

4.1 Nedsættelse af arbejdsgrupper

Der nedsættes arbejdsgrupper ad hoc.

Arbejdsgruppens størrelse og sammensætning fastsættes individuelt af kredsbestyrelsen. Der skal udarbejdes kommissorium for nedsatte arbejdsgrupper. Kommissoriet godkendes af kredsbestyrelsen.

Arbejdsgrupperne udarbejder forslag til beslutning i kredsbestyrelsen. Et kredsbestyrelsesmedlem fungerer som formand for den enkelte arbejdsgruppe og aflægger løbende referat til kredsbestyrelsen.

4.2 Udvælgelse af arbejdsgruppemedlemmer

Udvælgelse af medlemmer til arbejdsgruppen foretages af arbejdsgruppens kredsbestyrelsesmedlemmer, hvis andet ikke fremgår af kommissoriet for gruppen. Meddelelse om arbejdsgruppens sammensætning gives på førstkommende kredsbestyrelsesmøde.

4.3 Kursusafgifter

Medlemmer af arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen får kursusafgift betalt til arrangementer, som arbejdsgruppen har arrangeret.

4.4 Tabt arbejdsfortjeneste

Der kan ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til det arbejdsgruppemedlem, der fungerer som kursusleder, på kurser eller temadage arrangeret af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppemedlemmer tilbydes refusion for tabt arbejdsfortjeneste til deltagelse i arbejdsgruppens møder, medmindre andet fremgår under den enkelte arbejdsgruppe.

5. Medlemsmøder, kurser mv.

5.1. Medlemsmøder og kurser

Med udgangspunkt i DSR’s vision og holdningspapirer har kredsbestyrelsen udarbejdet ’Strategi og handlingsplan for medlemsaktiviteter og kursusvirksomhed i Kreds Nordjylland’.

Nærhed opstår, når medlemmerne er omdrejningspunktet for organisationen, Sammenhængskraft vokser frem. Når medlemmerne kan identificere sig med de holdninger og synspunkter, organisationen som helhed står for (En levende organisation med et stærkt demokrati, s. 6).

Organisationens mange forskellige aktiviteter tager afsæt i de forventninger og krav, du og andre medlemmer fremsætter – over for tillidsrepræsentanten, kredsbestyrelsen eller andre steder inden for organisationens demokratiske rammer (En levende organisation med et stærkt demokrati, s. 8).

Strategi

Kredsbestyrelsen vil styrke

• nærheden og sammenhængskraften til medlemmerne i Kreds Nordjylland
• medlemsindflydelsen i organisationen
• samarbejdet med andre organisationer, hvor det kan være til gavn for medlemmerne

Medlemsaktiviteter tager afsæt i fagets og samfundets udvikling, samt i organisatoriske emner.

Kurser kan udbydes, når emnet tager afsæt i et lokalt politisk indsatsområde eller hvor emnet kan tilgodese en større gruppe medlemmers efterspørgsel. Vi skal ikke konkurrere med andre kursusudbydere.

Aktiviteter

Der afholdes 3 medlemsmøder (kl. 17 – 21) årligt. Møderne afholdes som udgangspunkt i kredsens egne lokaler, men der planlægges med afholdelse flere steder i kredsen, hvor det giver mening. Målet for møderne er både organisatorisk, fagligt og socialt udbytte.

Der afholdes min. 4 medlemsmøder – som fyraftensmøder - lokalt rundt i kredsen. Sted for afholdelse afhænger af målgrupper. Møderne tager afsæt i medlemmernes hverdag og hvor det giver mening for medlemmerne. Målet for møderne er primært organisatorisk og fagligt udbytte.

Der afholdes medlemsmøde for nyuddannede sygeplejersker to gange årligt. Emnerne på møderne kan være fagidentitet, hvad kan man som sygeplejerske bruge DSR til, karrieremuligheder, lønforhold etc.

Der kan afholdes andre medlemsmøder specifikt for udvalgte grupper. Sted for afvikling af møderne afhænger af målgruppen. Møderne tager afsæt i medlemmernes hverdag og hvor det giver mening for medlemmer. Målet for møderne er primært organisatorisk og fagligt udbytte.

Der afholdes julearrangement i december måned for medlemmer og deres familie.

Kredsen udbydes 4 – 6 tema-/kursusdage årligt (enten som hel- eller halvdagsarrangementer).

De nordjyske medlemmer tilbydes gratis adgang til relevante arrangementer i regi af Folkeuniversitetet (niveau 4 – 5 tilbud pr. sæson).

Den politisk ansvarlige for området (medlemsaktiviteter og kursusvirksomhed) udarbejder sammen med de(n) medarbejder(e) på kontoret, som har området, plan for aktiviteterne. Disse forelægges kredsbestyrelsen til orientering.

Andre organisationer medtænkes i planlægningsfasen af medlemsaktiviteter.

5.2 Andre medlemstilbud

Aktive og passive medlemmer modtager en lykønskning + en jubilæumsnål i forbindelse med 25, 40, 50, 60 og 70 års anciennitets jubilarer.

40, 50, 60 og 70 års jubilarer inviteres én gang årlig til et festligt arrangement på kredskontoret

Ved tillidsvalgtes begravelse/bisættelse fremsendes en bårebuket fra Kredsen, i den udstrækning kredsen bliver bekendt med begravelsen/bisættelsen.

Administrative retningslinjer til pkt. 5

Annoncering

Medlemsmøder og kurser annonceres i DSR NORD, på hjemmesiden www.dsr.dk og ved udsendelse pr. mail til kredsens fællestillidsrepræsentanter.

Medlemsinvolvering

Der indhentes inspiration til medlemsaktiviteter og kurser hos tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Forplejning

Til medlemsmøder og kurser er kredsen vært ved forplejning.

Kapacitet

Til medlemsmøder er deltagerantallet max. 80, når de afholdes på kredskontoret.

Til kurser er deltagerantallet min. 16 og max. 40. Dog kan antallet være op til 65, hvis underviseren er indforstået hermed (det er også afhængigt af emnet).

Tidspunkt for afvikling

Medlemsaktiviteter og kurser afvikles som udgangspunkt mandag til torsdag. For kurser sker det i dagtimerne / eftermiddagstimerne. Medlemsmøder afvikles som udgangspunkt i tidsrummet kl. 17 - 21. Tidspunkt for afvikling af medlemsmøder for udvalgte grupper afhænger af målgruppen.

Tilmelding til (medlems-)møder

Sker ved tilmelding via www.dsr.dk eller mail. Navn og medlemsnr. skal oplyses ved tilmelding. Sidste frist for tilmelding skal fremgå af annoncen.

Særligt for medlemmer bosiddende på Læsø

Deltagere bosiddende på Læsø kan hver få én dagsdiæt ved deltagelse i kredsens arrangementer.

Aftaler for kredsbestyrelsen

Formandsgruppen er ansvarlig for afvikling af medlemsmøder. Andre fra kredsbestyrelsen har mulighed for at deltage og fungerer som medværter.

Der gives kørselsgodtgørelse til kredsbestyrelsesmedlemmer med begrundelse i, at man er medværter.

6. Kredsens regnskab og økonomi

6.1 Tegningsregler

Kredsbestyrelsen kan ved underskrift af kredsformanden og kredsnæstformændene i forening forpligte kredsen i økonomisk anliggende. Ved kredsformandens forfald kan kredsnæstformændene og 2 kredsbestyrelsesmedlemmer forpligte kredsen i økonomisk anliggender.

Kredsbestyrelsens køb, salg, pantsætning og andre dispositioner over fast ejendom kan kun ske i overensstemmelse med reglerne i Dansk Sygeplejeråds love § 27, stk. 3 i det dog en af de underskrivende skal være kredsformanden

6.2 Prokura

Kredsformanden og kredschefen har udover de faste udgifter alene fuldmagt til at disponere over beløb indtil kr. 100.000. Beløb derudover disponeres af kredsformand + kredschef i forening.

Fuldmagt til bank har kredsformand og kredschef. For at leve op til revisionens krav vedrørende enkeltpersoners dispositionsret over kredsens midler, har den administrative sekretær, der fører regnskabet, alene fuldmagt til bogholderiets driftskonto.

Oprettelse af konto (bank) skal ske i kredsens navn og beløb over kr. 3.000. der ikke umiddelbart er anvendelse for, indsættes på rentegivende konto.

6.3 Kassefunktion

Af hensyn til den daglige drift skal den administrative sekretær, der fører regnskabet, have et kontant rådighedsbeløb, max. kr. 3.000, hvoraf der skal kunne betales løbende mindre regninger.

6.4 Økonomirapporten

Kredsformand/kredschef gennemgår hver 4. måned økonomirapporten, hvorefter den forelægges kredsbestyrelsen og efterfølgende sendes den til de folkevalgte regnskabskontrollanter.

6.5 Bogføring

Der foretages løbende bogføring med efterfølgende arkivering af bilag i nummerorden. Balancer udskrives månedligt. Et eksemplar opbevares i bogholderiet. Adgang til bogholderiet skal være beskyttet af kode.

Der foretages løbende afstemning af likvide beholdninger (kasse og bank). Afstemningen opbevares i bogholderiet.

6.6 Øvrigt bogføringsmateriale

Indberetning af skattepligtige og skattefrie ydelser foregår via elektronisk rejseafregning på nettet. Kredsen skal anvende de af DSR angivne honorartakster, diæter, kilometerpenge m.m. eller satser godkendt af kredsbestyrelsen.

6.7 Regnskabsaflæggelse

Det af kredsen udarbejdede regnskabsmateriale indsendes til DSR-c inden 15. januar. Herefter forelægges det af kredsen udarbejdede regnskab kredsbestyrelsen til godkendelse. Regnskabet fremsendes til DSR til en af HB fastsat frist omkring 15. februar.

6.8 Medlemsvalgte regnskabskontrollanter

Medlemsvalgte regnskabskontrollanter i kredsen har til opgave mindst 2 gange om året at kontrollere, at kredsens midler bliver anvendt i overensstemmelse med de retningslinjer kredsbestyrelsen har lagt. Regnskabskontrollanterne skal endvidere tage stikprøvevis kontrol af bilagsattestationer. Der ydes tabt arbejdsfortjeneste til regnskabskontrollanternes kontrolbesøg. De medlemsvalgte regnskabskontrollanters bemærkninger ved besøg noteres skriftligt og forelægges kredsbestyrelsen.

6.9 Information til folkevalgte regnskabskontrollanter og -suppleanter

Folkevalgte regnskabskontrollanter skal løbende holdes orienteret om kredsbestyrelsens arbejde gennem tilsendelse af referat fra kredsbestyrelsesmøder om lokalt stof. Regnskabskontrollant og -suppleanter tilsendes referat fra kredsbestyrelsesmøder.

6.10 Godkendelse af regnskab og budgetrevision

Kredsbestyrelsen godkender jr. pkt. 7.4 hver 4. måned økonomirapporten og tager stilling til budgetrevision.

7. Transportgodtgørelse

7.1 Kørselsgodtgørelsestakst for tillidsvalgte

Anvendes egen bil som transportform, udbetales kørselsgodtgørelse efter statens højeste takst, og godtgørelsen ydes fra arbejdsplads eller bopæl. Der opfordres til samkørsel.

Anvendes der tog, bus eller færge refunderes disse udgifter fuldt ud, såfremt der vedlægges originalt bilag eller kvittering.

Ved beslutning om fælles transport benyttes denne transportform i videst muligt omfang.

7.2 Transportgodtgørelse til deltagelse i møder etc. arrangeret i kredsens regi

Kredsbestyrelse:

Ydes kørselsgodtgørelse til deltagelse i alle mødeaktiviteter, medmindre andet er besluttet. Der opfordres til samkørsel.

TR/AMiR:

Kredsen afholder udgifter i forbindelse med transport til alle møder, hvor kredsen har inviteret. Der opfordres til samkørsel.

Kredsbestyrelses-/SLS-møder:

Kredsen afholder udgifter til transport. Der opfordres til samkørsel.

Arbejdsgrupper under kredsbestyrelsen:

Kredsen afholder udgifter til transport til alle arbejdsgruppers møder. Der opfordres til samkørsel.

Medlemsvalgte regnskabskontrollanter og -suppleanter:

Ved regnskabskontrollanters kontrolbesøg ydes transportgodtgørelse. Såfremt hvervet for regnskabskontrollanter og -suppleanter begrunder overværelse af kredsbestyrelsens behandling af sager, udbetales transportgodtgørelse.

Klubbestyrelser:

Der ydes transportgodtgørelse til det årlige møde med kredsbestyrelsen. Der opfordres til samkørsel.

Kørselsgodtgørelse ved generalforsamling:

Der ydes transportgodtgørelse efter gældende regler til kredsbestyrelsen, dirigent, stemmetællere, revisorer, regnskabskontrollanter, regnskabskontrollantsuppleanter og evt. fanebærere ved deltagelse i generalforsamlingen. Der opfordres til samkørsel.

Gælder for tillids- og fællestillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer for udgifter i forbindelse med arbejdet for Dansk Sygeplejeråd.

8. Økonomiske kompensationsmuligheder

8.1 Fotokopiering

Fotokopiering kan ske på kredskontoret.

8.2 Refusion for børnepasningsudgifter til TR-møder

Tillidsrepræsentanter kan få refunderet udgifter til børnepasning, efter gældende DSR-takst, når der ikke samtidigt udbetales tabt arbejdsfortjeneste, dog undtaget de situationer hvor mødedeltageren arbejder i fast aften-/nattevagt og pådrager sig udgifter til børnepasning ved dagsmøder.

Udgifterne refunderes via elektronisk rejseafregning på nettet til kredskontoret senest 1 måned efter mødets afholdelse.

8.3 Kontorartikler

Udgifter til ringbind, blokke og lign. kan i begrænset omfang udleveres ved henvendelse til kredskontoret.

8.4 Telefonudgifter

Kredsbestyrelsen vil i rimeligt omfang refundere udgifterne, hvis der skriftligt ansøges herom med angivelse af det ønskede beløbs størrelse, årsagen (f.eks. arbejdsnedlæggelse) til de ekstra udgifter.

8.5 Diæter

Når tillidsrepræsentanten fra Læsø deltager i TR-møder, arrangeret af kredsbestyrelsen, ydes betaling for udgifter i forbindelse med overnatning efter gældende regler.

8.6 Abonnement på tidsskrifter m.m.

Kredsen yder ikke betaling til tillidsrepræsentanters abonnement på tidsskrifter.

8.7 Repræsentationsudgifter

Tillidsvalgte kan, efter aftale med kredskontoret, få refunderet udgifter i forbindelse med repræsentation på vegne af Dansk Sygeplejeråd.

9. SLS, introduktion til studerende og udlevering af DSR-emblem

9.1 Kredsbestyrelses-/SLS-møder

Der afholdes 6 møder årlig. Samarbejdet mellem kredsbestyrelsen og SLS tager udgangspunkt i en konkret samarbejdsaftale, som skal indgås.

Samarbejdsaftale

Mål

• At DSR er en samlet organisation, der også varetager de studerendes interesser
• At der skabes sammenhæng mellem SLS og DSR’s lokale arbejde
• At SLS og DSR gensidigt orienterer hinanden om det politiske arbejde

Mødevirksomhed

SLS og en repræsentant fra den politiske formandsgruppe i Kreds Nordjylland mødes 6 gange årligt. Tirsdage eller onsdage i ulige måneder i tidsrummet kl. 17 – 19.

Møderne afholdes som udgangspunkt på skolerne. Julemødet foregår på kredskontoret.

Økonomi

DSR dækker udgiften til forplejning og transportudgifter til møderne.

Indkaldelse til møder

Kredskontoret indkalder 14 dage før et møde de aktuelt registrerede medlemmer af SLS’ lokale afdelingsbestyrelser. Både SLS og Kredsbestyrelsen er ansvarlig for at sætte punkter på dagsordenen.

Dagsorden udsendes fra kredskontoret 1 uge før et møde.

Afbud gives til kredskontoret senest dagen før et møde.

SLS skriver referat. Kredskontoret sørger for renskrivning og udsendelse senest 8 dage efter et mødes afholdelse.

Dagsorden

1. Nyt fra KB/HB
2. Nyt fra SLS
3. Nyt fra SLS-bestyrelsen
4. Temadrøftelse
5. Næste møde
6. Eventuelt

Der lægges vægt på fremadrettede ting, altså punkterne fra 4 og fremad.

Der arbejdes med temaer f.eks. overenskomst, SLS-årsmøde og kongres.

9.2 Møder for studerende

Kredsen deltager i informationsseancer to gange under uddannelsen – i begyndelsen og lige inden afslutning. Rammen for møderne er fælles i hele DSR.

9.3 Udlevering af DSR-emblem til nyuddannede sygeplejersker

Ved hvert afsluttende hold på sygeplejeskolerne deltager repræsentanter fra kredse på dimissionsdagen med udlevering af DSR-emblem. Kredsen er vært ved et glas vin og chips.

10. Seniorsammenslutningen

Kontaktudvalget

Kontaktudvalget får i januar måned udbetalt det årlige beløb, som kredsbestyrelsen har afsat i budgettet til kontaktudvalgets arbejde.

Kontaktudvalget kvitterer kredsen og aflægger beretning 1 x årligt (i september) for beløbets anvendelse.

11. Klubber

11.1 Oprettelse af klubber

Oprettelse af klubber sker iht. ’Retningslinjer for klubber for sygeplejersker i DSR’. Kredsbestyrelsen i Nordjylland støtter økonomisk oprettelsen med beløb på kr. 100 pr. medlem af klubben på opstartstidspunktet. Dog minimum kr. 5.000 og max. kr. 10.000 (vedtaget på KB-møde 05.03.2012).

11.2 Møde mellem kredsbestyrelsen og klubbestyrelser

Der afholdes møde én gang årligt, i første kvartal, mellem kredsbestyrelsen og samtlige klubbestyrelser. Der indkaldes til mødet ca. 2 måneder før mødets afholdelse.

12. Generalforsamling

12.1 Generalforsamlingens afvikling

Indsendte forslag til udtalelser behandles som andre indkomne forslag.

Talen til beretningen udleveres ved indgangen ved indregistrering.

12.2 Frist

Kredsbestyrelsen beslutter frist for indsendelse af forslag til generalforsamlingen. Forslagene sættes på hjemmesiden og udleveres til generalforsamlingen.

12.3 Skriftlig beretning

Den skriftlige beretning udsendes til alle medlemmer af Kreds Nordjylland som et særskilt nummer af kredsens blad.

12.4 Udviklingsplan

Kredsbestyrelsen fremlægger i ulige år forslag til udviklingsplan til godkendelse på generalforsamlingen for den kommende kredsbestyrelsesperiode.

12.5 Tabt arbejdsfortjeneste

Der ydes tabt arbejdsfortjeneste til kredsbestyrelsesmedlemmer, der skulle have forrettet tjeneste på generalforsamlingstidspunktet.

12.6 Brug af fanen

Kredsbestyrelsen træffer hvert år forud for generalforsamlingen beslutning om håndtering af fanen til generalforsamlingen.

13. Kredsens fane

Kredsens fane er opstillet i receptionen på kredskontoret, når den ikke er i brug.

Fanen bruges til kredsens generalforsamling og til Dansk Sygeplejeråds kongres.

Kredsens generalforsamling

Under selve generalforsamlingen er fanen opstillet synligt, så tæt på talerstolen som muligt. Kredsbestyrelsen træffer beslutning til hver generalforsamling om fanen skal bæres ind, om det skal være til musikledsagelse og om fanebærere skal være kredsbestyrelsesmedlemmer eller om disse skal vælges på generalforsamlingen.

Dansk Sygeplejeråds kongres

DSR anmoder kredsen om at sende fanen til kongressted eller til DSR i god tid inden kongressen. Kredskontoret sørger for dette. Kredskontoret sørger for at fanen og stang er poleret og i pæn stand.

14. Ejendomsdrift

14.1 Udlån af mødelokaler medlemmer

Mødelokalerne kan lånes ud til medlemmer af kredsen, der vil samles p.g.a. arbejde/møder/undervisning. Udlån må ikke medføre at den daglige drift på kredskontoret forstyrres. Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der skal foreligge betaling.

14.2 Udlån af mødelokaler til andre

Mødelokalerne kan lånes ud til andre mod betaling. Udlån må ikke medføre at den daglige drift på kredskontoret forstyrres.