Fra opgaver til oplevelser

Det vækker åbenbart opsigt, også uden for landets grænser, når medarbejderne på et plejecenter trækker i nattøj for hjælpe beboere med demens og koks i døgnrytmen til at indstille sig på sengetid.

Det og andre tiltag for at skabe gode oplevelser og en rar hverdag for beboerne har fået hollandske dokumentarister til Hundested for at se, hvad det er, de gør og kan på kommunens plejecenter.

Ligesom det i september fik Demensalliancen, et samarbejde mellem DSR, FOA, ETF og Ældre Sagen, til at kåre staben på Hundested Plejecenter til Danmarks mest demensvenlige personale. Og i oktober modtog centrets leder, Mette Sofie Haulrich, en pris for at tage ansvar for trivslen blandt både medarbejdere og beboere.

„Trivsel er noget vi skaber sammen, så prisen er klart samtlige medarbejderes fortjeneste,“ understreger Mette Sofie Haulrich, der nu i knap to år har stået i spidsen for at forene opgaverne med de ansattes ønsker til, hvordan de udføres.

„Det handler alt sammen om inddragelse. Alle, der arbejder med pleje og omsorg, ønsker jo at gøre en positiv forskel, og når man som leder fokuserer på det, får man også følgeskab af sine medarbejdere. Vi taler konstant om, at vi er her for beboerne skyld og for at gøre deres liv så godt som muligt i den tid, de har tilbage.“

Plads til kreativiteten

Mette Sofie Haulrich ser det som sin fornemste opgave at tilskynde medarbejderne til at skabe meningsfulde oplevelserne for beboerne. Derfor prioriterer hun at være til stede i afdelingerne, lige som hun tager initiativ til og deltager i mange af aktiviteterne.

„På den måde er jeg nærværende og tilgængelig for dem, der vil vende en sag eller spørge mig om noget, hvad enten det er medarbejdere, beboere eller pårørende. Det er væsentligt, at jeg som leder og rollemodel deltager aktivt og på den måde bakker op om, at medarbejderne tager initiativ til at skabe de meningsfulde aktiviteter.“

På fisketure er Mette Sofie Haulrich fast inventar, for hun elsker det særlige blik, en beboer med en fortid som fisker får ved vandet, og hvordan hænderne husker, selv om hukommelse og kognitive evner svigter.
En anden aktivitet kan være at ændre opgaver til oplevelser. F.eks. at lægge betræk på puder efter vask, hvor gamle kyndige hænder assisterer, i stedet for at en medarbejder gør arbejdet alene i et vaskerum.

Eller det kan være neglevognen, der har befriet de ofte pressede morgener, hvor alle skal op på en gang, og negleklipning derfor nemt blev en småstressende affære. I stedet rulles vognen frem, når der er anledning og tid til det, og så kan man i tillæg få masseret hænder og lagt neglelak.

„I sommer ønskede en beboer at komme ud at bade fra en ganske bestemt strand, som han havde gjort det som ung. Så vi fyldte en minibus og drog af sted. Ved ankomsten ville to ikke med til vandet, så de fik en øl og havde en fest med at passe på bussen, mens en medarbejder og jeg fik bakset resten, inklusive tre knap hundredårige, der normalt går med rollator, op over klitten og ned igen. Og når så en beboer på 101 år på et tæppe på stranden udbryder, at nu kan man mærke, at man lever, er det alle strabadserne værd,“ fortæller Mette Sofie Haulrich og tilføjer:

„Det handler om at vise, at når medarbejderne prioriterer den slags aktiviteter, kan vi skabe gode stunder og oplevelser for alle parter.“

Inddragelse gælder alle

Da Mette Sofie Haulrich kom til Hunde­sted Plejecenter var et udviklingsprojekt af arbejdspladskulturen sat på pause på grund af corona. Ved genoptagelsen var første opgave at udforme en vision og et arbejdskodeks, som lederen ønskede at involvere samtlige medarbejdere i.
I hendes øjne var det ikke tilstrækkelig blot at lade dem godkende resultatet.

„Konsulenterne mente, det ville blive uoverskueligt at få alle med, men jeg mener det altså, når jeg bruger ordet medarbejderinddragelse. Alle skal høres og have mulighed for at udtrykke deres holdninger. Så alle kommer af sted 14 gange af en dags varighed i løbet af de to år, projektet løber. Og arbejdskodekset kommer vi til at arbejde kontinuerligt med, for det er vejen til at nå vores fælles vision for plejecentret.“

Også lokalsamfundet inddrages som en del af plejecentrets kultur, når der er mulighed for det, f.eks. ved at invitere til koncert i jazz-ugen, og ved at samarbejde med daginstitutioner og skolen om besøg.

Indsatserne på Hundested Plejecenter er grundlæggende baseret på emperi og forskning på pleje- og ældreområdet. Natur og udendørs aktiviteter har en veldokumenteret gavnlig effekt på livskvaliteten blandt mennesker med demens, men ikke alle har fysik til udflugter. Derfor er der malet natur- og dyremotiver på bygningernes gavle, der får beboernes minder på gled på den anlagte oplevelsesrute rundt om centret.

Pårørende og andre interesserede kan følge aktiviteterne på Hundested Plejecenter på Facebook, hvor fotos generer stor trafik. Alene i september havde profilen 27.000 besøg, og der er endnu ikke skrevet en eneste negativ kommentar. Og dertil har profilen vist sig at være vigtig i rekrutteringen af nye medarbejdere.

Enighed om kerneopgaven

For Mette Sofie Haulrich er medarbejderinddragelse selve fundamentet for, at plejecentret kan tilbyde det, der giver mening for de ældre.

„Vores ideer til meningsfulde aktiviteter bliver til noget, fordi vi er enige om, at de er vigtige at prioritere. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, vi har måttet droppe eller udskyde, men der er selvfølgelig dage, hvor mere kan lade sig gøre end andre. Og når to medarbejdere kører af sted med seks beboere, frigør det jo også ro til andre aktiviteter og opgaver blandt dem, der bliver hjemme.“

De mange nye tiltag og arrangementer har ikke kostet ekstra, for de økonomiske rammer er uændrede. Til gengæld bliver der ikke brugt penge på dyre arrangementer, der dræner kassen, men søgt puljer og sponsorer til at etablere de fysiske rammer for aktiviteterne.

„Fokus er hele tiden på at skabe gode stunder og lave meningsfulde ting sammen. Budgettet er som på alle andre plejehjem stramt, så det handler om perspektivet. Om vi vil fokusere på alt det svære eller på det, der er vigtigst for os, og som vi ikke vil give køb på. Vi har et fælles ønske om at skabe livsglæde for og sammen med beboerne. Det holder vi fast i, uanset hvad.“