OK26 : Stat - Krav, temaer, prioriteringer til ny overenskomst
Overenskomsterne for sygeplejersker, der arbejder i det offentlige, skal fornyes i 2026. Følg med i arbejdet og se de krav, vi tager med til forhandlingerne.
Foto:
Søren Svendsen
Krav til forhandlingerne
Det egentlige forhandlingsforløb starter omkring årsskiftet til 2026.
Vores forberedelser er allerede i gang, så vi står stærkest muligt ved de kommende forhandlinger om de statslige sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår.
Som medlem, der er ansat i staten, har du tidligere hjulpet os med at prioritere kravene, så vi på den baggrund kan lægge en strategi for forhandlingerne med arbejdsgiverne.
Generelle og specielle krav
Ved overenskomstforhandlingerne på statens område forhandler DSR både generelle og specielle krav.
Du kan allerede nu se både de generelle og specielle krav her på siden.
Det lægger DSR vægt på til de generelle forhandlinger
De generelle krav har betydning for alle, der er ansat i staten. De handler blandt andet om størrelsen på de generelle lønstigninger og om de helt overordnede vilkår såsom arbejdstid, frihed og fleksibilitet, der gælder for alle.
De generelle krav koordinerer vi med alle de øvrige statslige organisationer i det overordnede statslige forhandlingsfællesskab CFU, som forhandler direkte med Finansministeren.
Dansk Sygeplejeråd har udpeget disse overordnede temaer, som vi vil fokusere på ved OK26 på statens område ved de generelle forhandlinger:
- Løn
- Indflydelse og arbejdsmiljø
- Faglighed
Generelle krav
Læs mere om de generelle krav, der gælder for alle.
Løn
- Generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen
- En reguleringsordning, der sikrer reel parallelitet til den private lønudvikling
- Videreførelse af en reguleringsordning
- Der gennemføres et periodeprojekt om parallelitet mellem den statslige og den private lønudvikling
- Kompensation for den manglende indregning af værdien af fritvalgskontoen i dele af beregningsgrundlaget for reguleringsordningen
- Videreførelse af en reguleringsordning
- Midler til organisationspuljer med sikkerhed for anvendelse
- Der afsættes midler til forhøjelse af lokallønspuljer
- Forhøjelse af færøtillægget/nordatlanttillægget i lønjusteringsaftalen
Nyt lønsystem
- Parterne fornyer og udbygger fælleserklæringerne fra 2005 og 2008 med fokus på hensigten med de nye lønsystemer samt ligeværdighed, samarbejde og transparens
- Der tilføjes bestemmelser om lønpolitikker, processer og funktionalitet
- Der tilføjes bestemmelser om drøftelser af det lokale økonomiske råderum
- I rammeaftalen indskrives, at udgangspunktet for tillæg er varige tillæg
- Der tilføjes bestemmelser om udarbejdelse og adgang til lønoplysninger og lønstatistik til brug for forhandlingerne
- Der indføres et forbedret og neutralt tvisteløsningssystem
- Det skal sikres, at midlerne skal kunne følges og forblive i den samlede lønsum
- Det præciseres, at den faglige organisation skal sikres adgang til at komme i kon-takt, løbende, med alle på (organisations)aftalen på arbejdspladser, hvor der ikke er en TR
- Der tilføjes bestemmelser om TR / den faglige organisations rolle i forbindelse med nyansættelser
Frit valg/fleksibilitet
- Etablering af en fritvalgskonto til ansatte med valg mellem løn, pension og frihed, hvortil der afsættes nye midler
Pension
- Arbejdstidsbestemte løndele og tillæg for overarbejde gøres pensionsgivende
- Forbedring af aftale om engangsbeløb til tjenestemænd for at blive i statens tje-neste efter optjening af 37 års pensionsalder
- Forhøjelse af pensionssats i OAO-fællesoverenskomsten med fuldt gennemslag i organisationsaftaler
- Der aftales justeringer i gruppelivsordningerne (finansieret af bonusmidler)
Øvrige generelle vilkår
- Alle ansættes på månedsløn fra første ansættelsesdag (OAO og LC-/CO10-fæl-lesoverenskomsterne)
- Det præciseres, at tjenesterejseaftalens § 22, stk. 4 skal forstås således, at der kun kan ske reduktion i time- og dagpengesatserne, såfremt et gratis måltid er af samme kostmæssig kvalitet som de måltider, den ansatte har adgang til på det faste tjenestested
Børns sygdom
- Der aftales ret til frihed i gældende regler om barns 1. sygedag og 2. sygedag. Desuden udvides forståelsen af 1. sygedag, således at det er dagen efter evt. hjemkaldelse på grund af barns sygdom
- Der aftales ret til frihed med løn ved barns 3. sygedag
Arbejdsliv/arbejdsmiljø
- Mere forpligtende handlingsrettet samarbejde ift. stress, vold, trusler og chikane samt krænkende handlinger, herunder krav om tidlig indsats ved risiko for udvikling af stress
- Økonomisk medfinansiering fra arbejdsgivere for stigende udgifter til stress
- Involvering af pensionsselskaber i en tidlig indsats for langtidssygemeldte
- Resultatet af arbejdspladsens APV skal være offentligt tilgængeligt
- Vilkårene for arbejdsmiljørepræsentanternes tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse skal løbende overvejes med henblik på at sikre den enkelte arbejdsmiljørepræsentant den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet samt mulighed for uddannelse
- Videreførelse af den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, der udbygges med et fælles modul henvendt til leder, TR og AMR
- Forsøg med obligatorisk lederuddannelse i hele enheder
- Tillæg til arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdstid
- Indførelse af minimumsregler om varsling af arbejdstid og fridage, herunder også ved ændring/omlægning af planlagt tjeneste samt krav om godtgørelse, hvis varslerne ikke overholdes
- Der indføres ret til højere timetal/fuldtid
- Forpligtelse for de lokale parter til at indgå lokale aftaler om fleksibel arbejdstil-rettelæggelse ud fra medarbejderens individuelle behov og faglighed
- For de kirkelige organisationer nedskrives årsnormen på 1924 med det aktuelle års antal søgnehelligdage
- Ret til weekendfrihed for døgnansatte i form af placering af 26 fridage i sammen-hæng på lørdage og søndage
- Forebyggende tiltag ved natarbejde. Implementering af anbefalingerne fra NFA
Leder-/chefområdet
- Udvidelse af dækningsområdet for cheflønsaftalen og revidering af cheflønsaftalens bilag 1 for så vidt angår stillinger i politiet under CO10’s forhandlingsområde
- Ophævelse af cheflønspuljen for lederstillinger ved universiteter
- Forhøjelse af cheflønninger
- Forbedring af vilkår for åremålsansatte
Ferie
- Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse
- Kompensationen på hhv. 1,8 og 3,6 timers betalt frihed for hver omlagt feriedag forhøjes til hhv. en halv og en hel fridag for hver omlagt feriedag. Alternativt skal muligheden for omlægning af ferie fjernes
- Præcisering af vilkår for ferieafvikling under udstationering
Barsel etc.
- Lønrettigheder for sociale forældre og nærtstående, der har fået overdraget ret til orlov
- Forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse og tidligt hjemmeophold
- En ansat, der efter § 87 i barnets lov er bevilget tabt arbejdsfortjeneste, skal i samme periode have ret til hel eller delvis tjenestefrihed uden løn
- En udvidelse af retten til fravær med løn efter den 10. uge efter fødslen (forældreorlov) med 2 uger
- Forbedrede lønrettigheder for aleneforældre med eneforældremyndighed
- Ret til sædvanligt pensionsbidrag i den retsbaserede forlængelse af forældreorloven
- Implementering af administrationsgrundlaget om surrogatfamilier i barselsaftalen
TR
- Alle medarbejdergrupper i folkekirken skal være omfattet af en TR-aftale med tidssvarende rettigheder
- Der skal aftales funktionstillæg til tillidsrepræsentanter
- Den statslige udviklingsfond udbygges
- Det præciseres i TR-aftalen, at tillidsrepræsentanten har ret til frihed med løn til at deltage i faglige arrangementer, efter- og videreuddannelse, konferencer med uddannelsesmæssige formål, samt faglige opdatering mv., som afholdes af den forhandlingsberettiget organisation
SU
- Obligatorisk kursus/uddannelse for medlemmer af SU
- Præcisering af ledelsens pligt til information og drøftelse ved indførelse af ny teknologi/kontrolforanstaltninger
- Ændret system til behandling af uoverensstemmelser om fortolkning af og påstande om brud på Samarbejdsaftalens bestemmelser
- Videreførelse af Samarbejdssekretariatet
Periodeprojekt
- Periodeprojekt om bedre inklusion og fastholdelse af neurodivergente
Kompetenceudvikling
- Videreførelse og forbedring af aftalerne om henholdsvis Den Statslige Kompetencefond og Organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten
- Forbedring af aftalen om kompetenceudvikling
- Indenfor OAO’s fondsområde videreføres særlige indsatser, og der gennemføres en særlig indsats i forhold til at styrke det faglige skøn og selvbestemmelse i opgaveudførelsen
Procentregulering af tjenestemandspensioner og efterindtægt fastsættes til den del af rammen ved OK26, der afsættes til egentlige lønformål (generelle lønstigninger, puljer til lokale lønforhandlinger, cheftillæg m.m.)
- Der tages forbehold for fremsættelse af krav i forlængelse af udfaldet af verserende sager for domstole eller voldgiftsretter
- Der tages forbehold for fremsættelse af krav, der følger ændringer på det øvrige arbejdsmarked, trepartsforhandlinger samt i lovgivningen i forhandlingsperioden, herunder ved eventuelle ændringer i lovgivningen vedr. pensionsfradrag
- Der tages forbehold for fremsættelse af krav som følge af implementering af EU-direktiver og EU-rammeaftaler
- Der tages forbehold for fremsættelse af krav på baggrund af de igangværende tilpasningsforhandlinger i forhold til tjenestemænd, ansat i Grønland
De specielle krav
Forhandlingerne om de specielle krav går i gang, når de generelle forhandlinger er afsluttet omring februar 2026.
De specielle forhandlinger drejer sig om de emner, der har særlig betydning for jeres arbejdsområder på professionshøjskolerne og SOSU-skolerne, i Kriminalforsorgen, i Forsvaret, i Røde Kors asylcentre, på Universiteterne og i de forskellige statslige styrelser, hvor sygeplejersker er ansat.
Vi koordinerer de specielle krav med de andre organisationer i det mindre statslige CO10-forhandlingsfællesskab, og her forhandler vi direkte med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i løbet af februar og marts måned 2026.
Det er vigtigt, at vi ved overenskomstforhandlingerne får talt med arbejdsgiverne om de forskellige udfordringer, der er for dig, der arbejder som sygeplejerske i staten.
Og at vi får aftaler i hus om forbedringer for dit specifikke arbejdsområde.
Derfor har vi tidligere bedt dig som ansat i staten om at tage stilling til vores forslag til krav til arbejdsgiverne.
Du kan herunder se, hvilke specielle krav vi vil prioritere at gå til forhandlingerne med.
Og længere nede kan du se kravene fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Se de specielle krav
Se de specielle krav, der gælder for dit arbejdsområde.
Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler):
- Forbedring af basisløn
- Nyansatte får ret til intro- og mentorordninger
- Særlige lønforbedringer for lærere ansat ved SOSU-skoler
- Forbedring af slutløn
- Ansatte med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse skal have deres lønanciennitet beregnet som øvrige lærere. § 5 stk. 3 udgår
- Forbedring af lederlønningerne
Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler (LC/CO10’s forhandlingsområde) med bilag
- Forbedring af basislønnen (bem: Trin 7 prioriteres (hvis der er plads op til trin 8))
- Lektortillægget i aftalens overgangsordning (bilag 1b og 1c) forhøjes til niveau med lektortillægget for lektorer, der er positivt bedømt eller har fået merit efter bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse
- Forbedring af Bilag 1J - se bilaget
- Indførelse af ret til merarbejdsgodtgørelse for timer ud over årsnormen
- Nyansatte får ret til intro- og mentorordninger
Organisationsaftale for kandidatuddannede sygeplejersker og radiografer med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter
- Basislønnen hæves
- Udvidelse af organisationsaftalens dækningsområde til også at omfatte professorer (sygeplejersker og radiografer)
- Organisationsaftalen udvides til også at omfatte stillingskategorierne klinisk adjunkt, klinisk lektor og klinisk professor
Organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten (overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte)
- Basislønnen forhøjes
- Der indføres et forhåndsaftalt kvalifikationstillæg for 10 års sygeplejefaglig erfaring
Overenskomst for sygeplejersker og radiografer med almindelig rådighedspligt og med rådighedspligt med henblik på tjeneste ved forsvarets reaktionsstyrkeenheder
- Basislønnen hæves.
- Lokalaftale af 24. marts 2006 gøres til en del af overenskomsten, og døgnøvelsestillægget udvides til at dække alle døgnøvelser for reaktionsstyrkesygeplejersker
- Der tilføjes en specialistuddannelse til kompetencetillægget, således at uddannede akutsygeplejersker fremadrettet bliver omfattet af det høje tillæg
Forløb for OK26 for sygeplejersker i staten - opdateres løbende
-
Indsamling af medlemmernes prioriteringer
-
DSR’s krav fremsendes til CO10C010 er en central forhandlings- og paraplyorganisation for et stort antal faglige organisationer med i alt ca. 40.000 medlemmer. Det er via dem, DSR forhandler de specielle krav med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.Læs om CO10
-
CO10’s repræsentantskab beslutter de endelige krav til OK26
-
CO10 videregiver krav til CFUCFU står for Centralorganisationernes Fællesudvalg og er en samarbejdsorganisation, der repræsenterer omkring 200.000 ansatte i staten, herunder også de sygeplejersker, der arbejder på statens område. DSR forhandler via CFU med Finansministeriet om de generelle krav til overenskomsten.Læs om CFU
-
Kravudveksling mellem CFU og Finansministeriet
-
Forhandling af de generelle kravCFU og Finansministeren forhandler om de generelle krav, der er fælles for alle statslige ansatte. Forhandlingerne handler især om størrelsen på de generelle lønstigninger for statens område samt andre mere overordnede emner.
-
Forhandlinger mellem CFU og FinansministerietForhandlinger mellem CFU og Finansministeren om de overordnede generelle krav forventes afsluttet i starten af februar 2026, såfremt der kan opnås enighed om den økonomiske ramme.
-
Forhandling af de specielle kravNår den overordnede økonomiske ramme er aftalt, forhandler de enkelte faglige organisationer med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om de mindre krav, der er særlige for de enkelte statslige arbejdsgrupper fx sygeplejersker i staten og undervisere på professionshøjskoler og SOSU-skoler.
-
De specielle forhandlinger afsluttesNår de specielle forhandlinger er afsluttet, sendes det samlede statslige forlig til godkendelse i de enkelte organisationer.
-
Medlemsmøde om det statslige OK26-resultatDSR indkalder til medlemsmøde, hvor resultaterne af det statslige forlig præsenteres.
-
Vejledende urafstemningDSR’s medlemmer på statens område stemmer om det samlede statslige forlig ved en vejledende urafstemning. På baggrund af resultatet af den vejledende urafstemning beslutter DSR’s hovedbestyrelse, om DSR kan godkende forliget. DSR’s svar sendes til CO10.
-
CO10-godkendelseCO10’s repræsentantskab beslutter, om CO10 kan godkende det samlede statslige forlig. CO10’s svar sendes til CFU.
-
Endelig afslutning på OK26Hvis der er enighed blandt de tre hovedorganisationer (OAO, Akademikerne og CO10/LC), som udgør CFU, underskriver CFU og Finansministeren forliget, og de statslige OK26-overenskomstforhandlinger er dermed endeligt afsluttede.
Nuværende overenskomster og aftaler
Se de nuværende overenskomster og aftaler på statens område.
Statslige overenskomster og aftalerSe, hvad der blev forhandlet og aftalt under OK24 på statens område.
Spørgsmål til OK26
Har du spørgsmål til OK26, er du altid velkommen til at kontakte din TR, din kreds eller skrive til os på ok26@dsr.dk.
Seneste nyt om OK26
Se alle nyheder fra DSR
16. december 2025
Her er sygeplejerskernes krav til OK26-forhandlingerne
Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med fokus på reelle løn- og pensionsstigninger, større indflydelse på eg...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
16. december 2025
OK26 på statens område: Sygeplejerskerne skal have en reel lønstigning
Mandag blev forhandlingerne om en ny overenskomst for de statsansatte sygeplejersker skudt i gang med udvekslingen ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
15. december 2025
Realløn, fritvalg og fleksibilitet på OK26-dagsordenen
Bæredygtig og fleksibel løndannelse samt frihed og fritvalgsordning bliver vigtige ingredienser i de kommende overe...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
15. december 2025
Firkløveret samler sygeplejerskerne – også under OK26
Gennem 126 år har tusindvis af sygeplejersker båret Dansk Sygeplejeråds emblem som symbol på, at de er del af et st...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord