OK26: Beregningsgrundlag
Overenskomsterne skal fornyes for sygeplejersker i det offentlige i 2026. Se, hvordan vi har udregnet de forbedringer, du får, når din overenskomst træder i kraft. Se fx, hvordan vi har beregnet lønstigningerne og fritvalgsbidraget, som er aftalt mellem parterne i OK26.
Siden opdateres løbende.
Sådan har vi beregnet lønstigningerne
Med OK26 er der aftalt lønstigninger for både regionalt og kommunalt ansatte.
Lønstigninger for regionalt ansatte
Alle beregninger for regionalt ansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension og angiver den lønforbedring, man som minimum vil opnå, når OK26-forliget er fuldt indfaset i oktober 2028.
Forbedringerne er angivet for fuldtidsansatte i område 0.
Se de regionale lønstigninger.
Lønstigninger for kommunalt ansatte
Alle beregninger for kommunalt ansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension og angiver den lønforbedring, man som minimum vil opnå, når OK26-forliget er fuldt indfaset i januar 2029. Forbedringerne er angivet for fuldtidsansatte i område 0.
Sådan beregner man fritvalgsbidraget
Med OK26 er der aftalt en ny fritvalgskonto, som giver mulighed for at vælge mellem ekstra løn, pension eller frihed.
Bemærk, at fritvalgsordningen først træder i kraft 1. januar 2028.
Læs mere herunder om de beregninger, der ligger til grund for fritvalgsbidraget:
Fritvalgsbidraget
Den fritvalgsberettigede løn består af samtlige A-indkomstpligtige løndele, som arbejdsgiver har udbetalt*, med tillæg af:
- Eget bidrag til ATP
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Den ansattes eget bidrag til en kollektiv pensionsordning, svarende til en 1/3 af det indbetalte pensionsbidrag
- Eventuelle bidrag til en arbejdsgiver administreret kapital pensionsordning
I den fritvalgsberettigede løn fradrages
- Udbetaling af feriepenge uden ferie
- Feriegodtgørelse, herunder feriegodtgørelse på 12,5% på baggrund af deltidsansattes merarbejde
- Fridagsgodgørelse jf. aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
- Fritvalgsbidrag
- Eventuelle gruppelivstillæg
*De månedlige hensættelser regnes af den pågældende måneds fritvalgsberettigede løn. Den årlige indbetaling regnes af den fritvalgsberettigede løn fra året inden.
Forstå fritvalgsordningen – regionalt ansatte
Forstå fritvalgsordningen ved at swipe dig frem til den situation, der passer til dig.
Du kan også læse mere om ordningen under vores grafikker.
0
/ 3
Foto:
Søren Svendsen
Fritvalgsbidrag for regionalt ansatte – yderligere forklaret
Den beregnede fritvalgsprocent på 4,77% består af:
- Hvert år i januar hensættes 2,35%* af ens fritvalgsberettigede løn fra året før.
- Hver måned hensættes 2,42%** af din fritvalgsberettigede månedsløn.
*Seniorer får ved årets begyndelse et yderligere fritvalgsbidrag på 0,94%-1,88% ind på deres fritvalgskonto. Det er en konvertering af seniorbonus og regnes af den fritvalgsberettigede løn fra året inden.
**Alle har som minimum en månedlig hensættelse på 2,42%, men for følgende grupper er den højere:
- For sygeplejersker med 0-9 års anciennitet er den månedlige hensættelse på 3,32% af den fritvalgsberettigede løn. Dette skyldes at de på nuværende tidspunkt har en forhøjet særlig feriegodtgørelse på 3,39%.
- For kandidatuddannede sygeplejersker er der aftalt en månedlig hensættelse på fritvalgskontoen på 4,59%. Dette bidrag består af de 2,42%, som alle får, og et supplerende fritvalgsbidrag på 2,17%, som er en særlig forbedring.
- Kandidatuddannede sygeplejersker får et midlertidigt tillæg på 2,28% af den pensionsgivende løn fra d. 1. april 2027, til fritvalgskonto starter den 1. januar 2028.
Forstå fritvalgsordningen – kommunalt ansatte
Forstå fritvalgsordningen ved at swipe dig frem til den situation, der passer til dig.
Du kan også læse mere om ordningen under vores grafikker.
0
/ 3
Foto:
Søren Svendsen
Fritvalgsbidrag for kommunalt ansatte – yderligere forklaret
Den beregnede fritvalgsprocent på 5,12% består af:
- Hvert år i januar hensættes 2,35%* af ens fritvalgsberettigede løn fra året før.
- Hver måned hensættes 2,77%** af din fritvalgsberettigede månedsløn.
*Seniorer får ved årets begyndelse et yderligere fritvalgsbidrag på 0,94%-1,88% ind på deres fritvalgskonto. Det er en konvertering af seniorbonus og regnes af den fritvalgsberettigede løn fra året inden.
**Alle har som minimum en månedlig hensættelse på 2,77%, men for kandidater er den højere:
- For kandidatuddannede sygeplejersker er der aftalt en månedlig hensættelse på fritvalgskontoen på 4,75%. Dette månedlige bidrag består af de 2,42% alle får, og et supplerende fritvalgsbidrag på 2,33% som er en særlig forbedring.
- Kandidatuddannede sygeplejersker får et midlertidigt tillæg på 2,44% af den pensionsgivende løn, fra d. 1. april 2027 til fritvalgskonto starter den 1. januar 2028.
Læs meget mere om fritvalg
Hvis du ønsker at dykke endnu mere ned i og blive klogere på fritvalgsordningen, kan du læse fagbladet Sygeplejerskens artikel om ordningen.
Nyheder om OK26
30. marts 2026
OK26-afstemning: Hvad sker der nu?
Snart bliver der åbnet for afstemningen om sygeplejerskernes nye overenskomster. Men hvad betyder din stemme egentl...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse
Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. De...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG, der er studerende eller nyuddannet?
OK26-aftalen byder på nye vilkår for dig, der er studerende eller i starten af dit arbejdsliv. Her kan du se, hvad ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG som leder?
For dig, der er ledende sygeplejerske, er der nogle nye vilkår, der gælder. Få dit overblik her.
Afsender
Sygeplejersken
Emneord