Sygeplejerske med egen virksomhed
Overvejer du at blive selvstændig sygeplejerske, eller har du allerede egen virksomhed som sygeplejerske, kan du her på siden få gode råd til egen virksomhed og læse, hvordan DSR kan hjælpe dig.
At blive selvstændig
Hvis du vil være selvstændig, skal du være klar til at sige farvel til livet som lønmodtager med fast indkomst hver måned til fordel for en hverdag, hvor du selv skal skaffe dine kunder, sælge ydelser og stå for regnskab.
Du skal være parat til, at din økonomi kan blive svingende, og at det kan tage tid at etablere sig.
Du kan starte i det små med et bierhverv ved siden af en deltidsansættelse, eller du kan gå 100 procent i gang med din selvstændige virksomhed.
På denne side har vi samlet gode råd og tilbud til dig, som overvejer at blive selvstændig eller allerede er selvstændig.
Rådgivning for iværksættere
Du kan få god generel rådgivning om opstart af selvstændig virksomhed hos din kommune, da mange kommuner har en rådgivning for iværksættere. Tjek kommunens hjemmeside.
Kontakt evt. en revisor
Hvis du forventer, at din virksomhed vil være et bierhverv med en omsætning under 50.000 kr. inden for en 12 måneders periode, kan du kontakte en revisor for at få hjælp til at komme godt i gang med fakturering, moms, regnskab m.v. Du kan bevare dine lønmodtagerrettigheder i øvrigt.
Gode råd til egen virksomhed
Det er billigst og mest effektivt at annoncere på internettet, hvor de største søgemaskiner har deres eget annoncesystem. Mange større hjemmesider tilbyder også at have din annonce på deres hjemmeside.
Vær opmærksom på, at der findes useriøse udbydere af internetannoncer. Så brug din kritiske sans, hvis du bliver kontaktet af et firma, der tilbyder dig annoncering.
Sig aldrig ja alene på grundlag af en telefonisk kontakt.
Sørg for at have en informativ og opdateret hjemmeside, du kan henvise til fra annoncen. Alternativt kan du oprette en virksomhedsprofil på Facebook.
Du skal sætte dig ind i krav til regnskab og bogføring. Det er en god idé at søge hjælp hos en revisor, der kan hjælpe dig godt i gang.
Når du sender dine fakturaer, skal de nummereres løbende. Du kan godt starte fra et højere nummer end 1, fx 1000. Hvis du afslutter din behandling efter hver konsultation, kan du med fordel give kunden en faktura i hånden med det samme.
Husk at få bilag på dine driftsudgifter. Et godt bilag indeholder bl.a. præcise oplysninger om de varer/den ydelse, du har købt til din virksomhed, hvem har du handlet hos (gerne CVR-nummer) og dato.
Prøv at få en god arbejdsrutine, så du løbende får faktureret og bogført – og ikke mindst fulgt op på, om dine kunder får betalt. Hvis ikke, skal du have en fast rykkerprocedure.
Som selvstændig erhvervsdrivende er du forpligtet til at overholde reglerne om databeskyttelse.
Databeskyttelsesreglerne stiller krav til, hvordan du som selvstændig erhvervsdrivende skal behandle persondata. Reglerne omfatter indsamling, registrering, opbevaring og brug af persondata.
Databeskyttelsesreglerne gælder for alle typer af persondata. Det betyder, at enhver personoplysning om dine kunder, brugere, patienter eller klienter er omfattet af kravene. Det gælder alt lige fra helt almindelige oplysninger som e-mail, telefonnummer og adresse til følsomme personoplysninger om helbred og etnicitet m.v.
Arbejder du som konsulent, behandler eller noget helt tredje, hvor du har kunder, brugere, patienter eller klienter, vil du have med persondata at gøre. Det betyder, at du er dataansvarlig og skal kunne dokumentere, at din virksomhed overholder kravene.
Som dataansvarlig skal du blandt andet sikre, at du:
- har lov til at behandle de oplysninger, din virksomhed er i besiddelse af.
- fører en fortegnelse over dine behandlingsaktiviteter.
- er i stand til at efterleve reglerne om de registreredes rettigheder.
- får indberettet eventuelle brud til Datatilsynet inden for 72 timer.
- har en databehandleraftale med de databehandlere, der behandler personoplysninger på vegne af din virksomhed.
- kan dokumentere over for Datatilsynet, at du har sikret databeskyttelse med passende tekniske foranstaltninger.
Læs mere om databeskyttelsesreglerne hos Datatilsynet
Som autoriseret sundhedsperson har du desuden pligt til at journalisere din behandling af din patient/kunde/klient. Når du driver selvstændig virksomhed, har du pligt til at sørge for at journalsystemet lever op til lovgivningens krav. Det gælder både sundhedsretten og persondataretten. Du har også pligt til at opbevare journaler efter de gældende regler i journalføringsbekendtgørelsens §15.
Se Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler hos Retsinformation.
Du kan med fordel søge iværksætterrådgivning hos din kommune.
De fleste virksomheder skal have et CVR-nummer. Det får du, når du registrerer din virksomhed på virk.dk.
Hvis din omsætning er under 50.000 kr. om året, er det frivilligt at registrere virksomheden.
Registrer din virksomhed på virk.dk
Du skal tage stilling til den juridiske form på din virksomhed. Valg af virksomhedsform er afgørende for, hvordan du bliver beskattet.
Læs mere om valg af virksomhedsform i Virksomhedsguiden
Læs mere om beskatning af virksomheder hos SKAT
Vi anbefaler dig at søge rådgivning hos en revisor.
Du kan starte med at finde din timeløn, din pension, dit og din arbejdsgivers ATP-bidrag samt dit ferietillæg/din feriegodtgørelse i dit lønmodtagerjob og lægge beløbene sammen.
Som selvstændig erhvervsdrivende skal du desuden lægge en række udgifter, du selv skal betale, til.
Det er bl.a.:
- Din løbende efter- og videreuddannelse
- Din sociale sikring og andre forsikringer
- Dit udstyr såsom pc, journalsystem, arbejdsredskaber m.v.
- Leje af lokale/klinik
- Gebyr for behandlingssted
- Dækning af din tid til administration såsom bogføring og regnskab samt afregning af skat og moms
- Indregning af tid, hvor du arbejder, men ikke kan fakturere tiden
Din pris vil være en del af din markedsføring. Hvis du tilbyder forskellige ydelser, kan der være basis for forskellige priser, der kan være fastsat på timebasis eller for en samlet ydelse.
I oversigten nedenfor har vi oplistet de væsentligste forskelle på at være selvstændig erhvervsdrivende og at være ansat som lønmodtager.
Forskel på at være selvstændig og lønmodtager
Registrering: Som selvstændig bruger du CVR-nummer, mens du som lønmodtager bruger CPR-nummer.
Ferie: Som selvstændig skal du selv sætte penge og tid af, men som lønmodtager har du ret til fem (mange overenskomster seks) ugers betalt ferie.
Skat/arbejdsmarkedsbidrag: Som selvstændig skal du selv indbetale B-skat, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiveren, som sørger for indbetaling ved hver lønudbetaling.
Sygdom: Som selvstændig har du ingen dækning, dog kan der tegnes en forsikring, der giver ret til sygedagpenge efter første eller tredje sygedag. Som lønmodtager har du ret til løn under sygdom – evt. sygedagpenge fra første sygedag.
Udstyr, leje af lokale m.v.: Som selvstændig har du fradrag for driftsudgifter i virksomheden, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiveren, som stiller udstyr/lokale til rådighed.
Forsikring (erhvervsmæssig): Som selvstændig skal du selv tegne og betale forsikringer, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiveren, som har ansvar for forsikringer.
Gebyr for behandlingssted: Som selvstændig skal du betale gebyr, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiveren, som betaler gebyret.
Konkurs hos kunde/arbejdsgiver: Som selvstændig skal du anmelde dit krav på linje med andre kreditorer, mens man som lønmodtager er dækket af Lønmodtagernes Garantifond.
Moms: Som selvstændig er der momspligt på momsbelagte opgaver, mens moms ikke er noget, lønmodtagere skal tage stilling til.
En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed, du vil etablere, og en plan for, hvordan du vil drive og udvikle den. Den indeholder bl.a. informationer om budget, finansiering, organisering, salg og markedsføring.
Fordele ved at lave en forretningsplan:
- Den kan hjælpe dig med at gøre arbejdet med at starte virksomhed mere overskueligt
- Det bliver nemmere for andre, herunder eventuelle samarbejdspartnere, at tage stilling til, hvad du arbejder med
- Du får struktur på dine visioner
- Du kan få et grundlag for at skabe bedre forretningsmæssige beslutninger
- Den signalerer, at du er seriøs
Læs mere om at starte en selvstændig virksomhed i Virksomhedsguiden.
Som lønmodtager har du en række pligter over for din arbejdsgiver. Når du starter som selvstændig, skal du håndtere disse pligter.
Hvis du starter op som fuldtidsselvstændig, skal du sige din stilling op.
Især på det private arbejdsmarked ser vi kunde- og konkurrenceklausuler, der kan binde dig som tidligere ansat. Hvis du har en sådan klausul i din ansættelseskontrakt, skal du kontakte din DSR-kreds for en vurdering.
Hvis du starter på deltid som selvstændig og fortsætter med en deltidsansættelse, skal du orientere din arbejdsgiver. For at være på den sikre side bør du have dokumentation for, at arbejdsgiver har accepteret din selvstændige bibeskæftigelse – fx på en mail.
Har du lyst til at dele erfaringer og viden om fx opstart af virksomhed, forretningsplan og markedsføring med andre iværksættere? I Dansk Sygeplejeråd tror vi på, at fællesskab gør stærk, også for dig med egen virksomhed.
Har du interesse i at starte et landsdækkende netværk for sygeplejersker med egen virksomhed, er der hjælp at hente med en netværkspakke fra Dansk Sygeplejeråd.
Netværkspakken består bl.a. af støtte til opstart, tilbud om en temadag i netværksfacilitering og afholdelse af netværksmøder i Kvæsthuset i København.
Kontakt
Overvejer du at samle andre sygeplejersker med egen virksomhed, som også er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, i et landsdækkende netværk, kan du høre mere ved at skrive til: landsdaekkendenetvaerk@dsr.dk.
Loven fastlægger fælles regler for markedsføring vedrørende offentlige og private sygehuse, private klinikker og privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.
Markedsføring af sundhedsydelser må ikke være urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld. Du skal kunne dokumentere de faktiske forhold, du anfører i annoncen eller på din hjemmeside.
Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med loven.
Det er nødvendigt at markedsføre sig som sygeplejerske, hvis man vil være sikker på løbende at få tilført nye kunder. Du skal overveje, hvor og hvordan du bedst kan markedsføre dine ydelser.
Brug din sygeplejerske-titel i markedsføringen. Da det er en beskyttet titel, der kun må bruges af personer, der er uddannede og autoriserede i faget, har den en indbygget troværdighed, der er værdifuld i markedsføringen.
DSR værner om sit logo og har besluttet, at det udelukkende må anvendes kommercielt, når DSR har en medvirkende og aktiv rolle.
Derfor må du ikke anvende DSR's logo i markedsføring af din virksomhed.
Forsikring med fokus på din virksomhed
Som selvstændig ved du, hvor vigtigt det er at have styr på det praktiske – men forsikringer kan hurtigt blive en kompleks og tidskrævende opgave. Med LB Erhverv får du en enkel og overskuelig løsning, hvor personlig rådgivning, gennemsigtighed og solide dækninger går hånd i hånd.
Gennem vores samarbejde med Bauta Forsikring kan du nu købe erhvervsforsikringer hos LB Erhverv, målrettet små og mellemstore virksomheder – uanset om det er din egen eller din partners.
LB Erhverv tilbyder forsikringer, der dækker:
- Inventar og udstyr
- Virksomhedens ansvar
- Arbejdsskadeforsikring
- Nøglepersoner i virksomheden
Du får tryghed i hverdagen – og frihed til at fokusere på det, du brænder for: at drive og udvikle din virksomhed.
Se, hvordan LB Erhverv kan styrke din virksomhed
Netbankforsikringen dækker det direkte tab af penge, du kan blive udsat for, hvis din erhvervsnetbank bliver hacket.
Cyberforsikringen dækker nogle af de tab, ekstra omkostninger og erstatningskrav, din virksomhed kan blive ramt af efter et hackerangreb.
Derudover kan andre forsikringer være relevante – fx
- Rejseforsikring Erhverv
- Nøglepersonsforsikring
- Bilforsikring
- Glasforsikring
- Bygningsforsikring for Erhvervsbygninger
Læs mere på Bauta Forsikring Erhverv eller ring til os på 33 48 58 10.
Husk også dine private forsikringer
Når du vælger at blive selvstændig, vil det ofte også være relevant at se på dine private forsikringer. Med heltidsdækning på din ulykkesforsikring, er du fx dækket, hvis du får varige mén efter at være blevet smittet af en patient.
Patienterstatningen
Som selvstændig er du ansvarlig for de skader, du måtte komme til at påføre dine patienter eller andre som led i din virksomhed.
Skader i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, der er foretaget af autoriserede sundhedspersoner, kan være omfattet af Patienterstatningen.
Det kan være fysisk eller psykiske skader hos patienten i forbindelse med fx
- fejldiagnose
- forsinket undersøgelse og behandling
- genoptræningsforløb
- operation
- sundhedsfaglig pleje
- sygdomsbehandling
Du skal oplyse patienten om muligheden for at få erstatning fra Patienterstatningen, hvis du tror, patienten kan have ret til erstatning derfra. Du er også i nødvendigt omfang forpligtet til at bistå med anmeldelsen til Patienterstatningen.
Læs mere hos Patienterstatningen
For andre skader bør du tegne en erhvervsforsikring, som beskrevet i punktet ovenfor.
Som selvstændig skal du selv håndtere skat og arbejdsmarkedsbidrag. Beskatning afhænger af, hvilken type virksomhed du har.
Som selvstændig skal du momsregistreres og betale moms af dine ydelser, hvis du forventer, at dine indtægter fra momspligtige ydelser vil udgøre mindst 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 fritager hospitalsbehandling, læge- og tandlægevirksomhed samt anden egentlig sundhedspleje for moms.
Læs mere om momsfritagelse hos SKAT.
Vi anbefaler, at du søger rådgivning om skat og moms hos SKAT eller en revisor.
Som selvstændig kan og bør du fortsætte med at indbetale til din pensionsordning i PKA.
Hvis du er medlem af DSA, kan du blive ved at være medlem og blive omfattet af reglerne for arbejdsløshedsforsikring for selvstændigt erhvervsdrivende.
Du kan også overveje at tilkøbe en lønsikring som medlem af DSA. Den giver dig op til 20.000 kr. ekstra om måneden – oveni dine arbejdsløshedsdagpenge.
Læs mere om lønsikring hos DSA.
Hvis du bliver syg, er du omfattet af reglerne for sygedagpenge for selvstændige.
Hovedbetingelserne er:
- Du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade.
- overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time.
Hvis du opfylder betingelserne, kan du få sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Du har mulighed for at tegne en frivillig forsikring, som giver dig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. sygefraværsdag.
Læs mere om sygedagpenge for selvstændige på borger.dk.
Hvis du skal på barsel som selvstændig, kan du få barselsdagpenge, hvis du opfylder følgende betingelser ved starten af den enkelte fraværsperiode:
- Du har arbejdet mindst 18,5 timer om ugen i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.
- Du har arbejdet den seneste måned, før du går på orlov.
- Der er overskud i din virksomhed.
Derudover skal du også være sammen med dit barn dagligt, dvs. fysisk tilbringe tid sammen med barnet.
Læs mere om barselsorlov som selvstændig på borger.dk, herunder om ansøgning.
Du kan vælge at fortsætte din indbetaling til ATP, hvis du har været med i ATP som lønmodtager i minimum 36 måneder.
Du kan få DSR-medlemsfordele som erhvervskunde, hvis du overvejer at starte eller allerede har startet en selvstændig virksomhed inden for sygeplejen. Det vil sige, hvis din virksomhed beskæftiger sig med sygepleje, der ligger inden for det, du har autorisation til.
Sygeplejerskers virksomhedsområder er
- sundhedsfremme
- sundhedsbevarende
- forebyggelse
- behandling
- pleje
- rehabilitering
- palliation
Opgaverne retter sig mod patienter med akut og kronisk, somatisk og psykiatrisk sygdom.
Du kan også få medlemsfordele, hvis du udfører alternativ behandling som selvstændig erhvervsdrivende. Det er dog et krav, at du er registreret som alternativ behandler efter lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.
Du kan få medlemsfordele, uanset om din virksomhed er et selvstændigt hovederhverv eller et bierhverv.
Særlige forhold
Her har vi beskrevet de forhold, du skal vide og tage stilling til, inden du begynder som selvstændig med egen virksomhed. Du kan også se, hvordan du kan få bistand hos DSR.
Som autoriseret sygeplejerske har du en beskyttet titel, du kan anvende i din selvstændige virksomhed. Den giver dig også beføjelse til at arbejde med behandling af patienter, så længe du ikke foretager behandling, der er forbeholdt læger.
Det område, der er forbeholdt læger, er beskrevet i autorisationslovens § 74 som hovedbestemmelse. Den fastlægger, at kun læger må foretage operative indgreb (fx gennembryde patientens hud), udskrive receptpligtig medicin og anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, der er nærmere defineret af Styrelsen for Patientsikkerhed (fx scanningsapparater).
I praksis kan du tilbyde dine kunder/patienter ydelser inden for sundhedsfremme, men du kan ikke tilbyde blodprøver, da det indebærer gennembrud af hud.
Du skal derfor være opmærksom på, om du selv kan udføre dine behandlingstilbud, eller om du skal have en delegation fra en læge.
Når du starter din selvstændige virksomhed som sygeplejerske, bliver din klinik/dit forretningslokale et behandlingssted. Du skal derfor sørge for at få registreret lokalet hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Registrer dit behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter sundhedsloven skal du betale fast gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det går til at dække udgifterne til ordningerne med at registrere og føre tilsyn med behandlingssteder. Gebyret knytter sig til registreringen.
Du er velkommen til at kontakte DSR’s patientklageteam på 3315 1555 for en første afklaring af dine mulige ydelser i forhold til din autorisation som sygeplejerske.
Vi kan fx vejlede dig i forhold til kravet om en tilknyttet læge og forhold vedrørende kosmetisk eller alternativ behandling.
Du kan også kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på 7228 6600, når du har afklaret, hvilke behandlinger du vil tilbyde i din virksomhed.
Som selvstændig kan du få hjælp og juridisk bistand fra DSR, hvis en patient klager over din behandling.
Du skal altid tage en patientklagesag alvorligt, og vi anbefaler dig altid at henvende dig til os hurtigst muligt, hvis du er bekymret over en mulig klagesag eller bliver involveret i en sådan.
Kontakt vores patientklageteam på telefon 3315 1555.
Hvis du tilbyder kosmetisk behandling i din virksomhed, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder .
Se Bekendtgørelse om kosmetisk behandling hos Retsinformation
Du skal samarbejde med en læge, der skal opfylde de nærmere beskrevne krav, og være registreret til at udføre kosmetisk behandling hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Når du arbejder for lægen (det, der juridisk kaldes medhjælp), skal du også registreres.
Desuden skal dit behandlingssted være registreret. Se også menupunktet nedenfor om "Betaling for gebyr for behandlingssteder".
Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed: Sådan bliver du registreret som kosmetisk behandler
Hvis du vil tilbyde alternativ behandling i din virksomhed, skal du som autoriseret sundhedsperson være opmærksom på reglerne.
Så længe du har din autorisation som sygeplejerske, vil du være omfattet af de almindelige regler, som er beskrevet ovenfor i menupunktet ”Beskyttet titel som autoriseret”.
Du vil blive bedømt på den gængse standard for omhu og samvittighedsfuldhed for sygeplejersker, hvis patienten klager til Styrelsen for Patientklager. Du og dit behandlingssted kan derfor få tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis du er alternativ behandler inden for et af de områder, hvor der er en godkendt forening, kan du med fordel også være medlem i den forening.
Du kan finde en liste over de godkendte foreninger for registrerede, alternative behandlere (RAB) hos Styrelsen for Patientsikkerhed:
Du kan også vælge at deponere din autorisation over for Styrelsen for Patientsikkerhed. Det betyder, at du alene vil være omfattet af reglerne for registrerede alternative behandlere, fx vil en patientklage gå til det klageorgan, som den pågældende forening har oprettet.
Du vil fortsat være forpligtet til at føre journal for dine patienter, bl.a. for at kunne være omfattet af momsfritagelsen (se menupunktet om moms/skat ovenfor).
Styrelsen for Patientsikkerhed påbegynder en undersøgelse af en sundhedsperson, hvis der er en konkret mistanke om, at personen ikke lever op til sit faglige ansvar og virke og dermed udgør en risiko for patientsikkerheden.
Som selvstændig kan du få hjælp af DSR, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed rejser en tilsynssag mod dig.
Kontakt vores patientklageteam på telefon 3315 1555.
