DEBAT: Lad 2024 blive året, hvor vi gør op med tanken om sygepleje som et kvindefag

Indlægget blev bragt på Sundhedsmonitor.dk onsdag den 3. juli 2024.

Af:

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse nærmer sig hastigt, og i disse dage beslutter tusindvis af unge sig for, hvilke uddannelser de vil søge ind på.

Ansøgningsportalen lukker på fredag kl. 12, og hvis de seneste mange år er nogen indikation, så vil kun ca. hver tiende ansøger til sygeplejerskeuddannelsen være mand, når tallene er gjort op.

Vi ved, at mangfoldighed og diversitet kan skabe stærke, faglige og sociale studiemiljøer og modvirke frafald. Men desværre ser vi hvert år skævheder i, hvilke fag der især søges af hhv. mænd og kvinder. En skævhed, der er særligt udtalt på sygeplejerskeuddannelsen.

Kun fire pct. af den samlede danske sygeplejerskegruppe er mænd. Sådan har det været i mange år, selvom det i 2024 er præcis 70 år siden, at de første mandlige sygeplejersker blev uddannet fra Rigshospitalet. På trods af årtiers forsøg på at rekruttere flere mænd til sygeplejen, er det endnu ikke lykkedes.

Hvorfor?

En af årsagerne til skævvridningen er, at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt og præget af udbredte stereotype opfattelser af, hvilke uddannelser der især er rettet til henholdsvis mænd og kvinder. Og det er ikke en opfattelse, der primært lever blandt den ældre del af befolkningen.

Blandt de 15 til 22-årige opfatter hele 57 pct. nogle uddannelser som maskuline og andre som feminine. Det viser en analyse, som Epinion foretog i 2022 for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL.

38 pct. af mændene svarede, at de opfattelser har betydning for deres uddannelsesvalg. For kvinder var tallet 25 pct.

Et forskningsprojekt har desuden vist, at den uddannelsesvejledning, unge modtager, også er præget af kønsstereotype forestillinger. Elever med helt ens beskrivelser blev peget i vidt forskellige og kønsstereotype retninger, alt efter om vejlederne troede, at eleven var mand eller kvinde.

Det er både trist og ærgerligt, hvis der hvert år er unge mennesker, der undlader at søge ind på deres drømmestudie på grund af stereotype forestillinger om, hvad de kan og bør blive i kraft af deres køn.

For sygeplejerskeuddannelsens vedkommende er det ikke kun ærgerligt for de unge mænd, der – i vores øjne – går glip af den mest interessante og givende uddannelse, man overhovedet kan tage.

Det er også ærgerligt for sygeplejefaget, der går glip af ressourcer og vigtig arbejdskraft og i øvrigt bliver ved at være langt mindre mangfoldigt, end vi kunne ønske os.

Og så er det i særdeleshed ærgerligt for samfundet og sundhedsvæsenet, der har hårdt brug for dygtige sygeplejersker – uanset køn. Vi har ganske enkelt ikke råd til kun at kunne trække på den ene halvdel af en ungdomsårgang, når fremtidens sygeplejersker skal uddannes.

Gå ikke i stereotypernes fælde

Løsningen er ikke at gå i stereotypernes fælde og lægge særlig vægt på de naturfaglige dele af sygeplejerskeuddannelsen, når vi fortæller unge mænd om uddannelsen - eller fortælle de unge kvinder om sygeplejerskernes arbejde med mennesker og omsorgens centrale betydning for sygeplejen.

For det er altså forældet at tro, at det kun er kvinder, der ønsker at arbejde tæt sammen med mennesker og drage omsorg for dem, når de er allermest sårbare.

De teknologiske og naturfaglige aspekter af sygeplejerskeuddannelsen appellerer ligeledes på tværs af køn. Det behøver man bare at skele til stigningen i antallet af kvinder, der søger ind på f.eks. STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics red.), for at få øje på.

På STEM-fagene, erhvervsuddannelserne og IT-universiteterne er man de senere år lykkedes med at rekruttere flere kvinder ved hjælp af målrettede indsatser. Noget af det, der virker, er at fokusere på, at de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede kunne være med til at løse bl.a. klimaudfordringerne.

Det giver god mening. En minianalyse om unges uddannelsesvalg foretaget af EVA i 2020 viste nemlig, at 62 pct. af alle kommende studerende på de videregående uddannelser vægtede det højt eller meget højt, at deres uddannelsesvalg gav adgang til et job, hvor de kunne gøre en positiv forskel.

Det kan man i den grad i som sygeplejerske.

Uddannelsen åbner døren til et meningsfuldt og spændende arbejdsliv med utallige karrieremuligheder og efter- og videreuddannelsesveje, hvor man dagligt gør en forskel for mennesker i vanskelige situationer – og hvor man rent faktisk kan være med til at løse nogle af de helt store sundhedsudfordringer både for samfundet og den enkelte.

Kønsneutral vejledning

Hvis vi vil rekruttere flere mænd til sygeplejefaget, så skal vi tale meget mere om det meningsfulde ved at arbejde som sygeplejerske.

Vi skal udfordre forældede kønsstereotype opfattelser af, hvad mænd og kvinder kan, vil og bør arbejde med.

Vi skal sørge for, at alle unge møder en uddannelsesvejledning, der er kønsneutral, og som ikke er baseret på fordomme om kønsbaserede præferencer, men støtter op om uddannelsesvalg på baggrund af evner og interesser.

Og så skal vi blive bedre til at sætte ord på og vise, at de fleste sygeplejersker i den moderne sygepleje – mandlige som kvindelige – dagligt håndterer komplekse situationer med borgere i udfordrende situationer ved at koble faglig viden, sundhedsfagligt lederskab, et helhedsorienteret blik for borgeren og nye teknologier.

Det vil styrke et mere realistisk og tidssvarende billede af sygeplejefaget, som alle unge uddannelsessøgende kan spejle sig i - uanset deres køn.