Nyt klagesystem giver mere tryghed for både patienter og sygeplejersker

Patientklagesystemet skal være med til at skabe mere tryghed for patienterne, ikke utryghed blandt personalet.

Det har været Dansk Sygeplejeråds indgang til arbejdet i den gruppe, der har afdækket, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter, og hvordan det kan forbedres.

- Vi har blandt andet kæmpet for, at det nye system skulle have mindre fokus på at hænge sundhedspersonalet ud og større fokus på at lære af de fejl, der uundgåeligt bliver begået. Det er vi lykkes med, siger Harun Demirtas, der som 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd har siddet med i arbejdsgruppen, som blev nedsat på baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform, der blev indgået i 2022.

Arbejdsgruppen bestod blandt andre af Danske Regioner, KL samt patientforeninger og fagforeninger. Du kan læse arbejdsgruppens ’Afdækning af patientklagesystemet’ HER.

Klage over stedet, ikke sygeplejersken

Et resultat af gruppens arbejde er, at alle klager fra den 1. januar som udgangspunkt bliver behandlet som forløbsklager. Det vil sige, at klagen er rettet mod behandlingsforløbet og ikke mod den enkelte sundhedsperson.

Og det vil ikke kun skabe mere tryghed for sundhedspersonalet, understreger Harun Demirtas.

- Vi skal ikke have en nulfejlskultur, men forebygge og lære af fejl. Der er brug for at fokusere mere på det organisatoriske ansvar, såsom arbejdsgange, instrukser og lignende, siger han og fortsætter:

- Et større fokus på læring og arbejdet med at forebygge og undgå fejl vil forhåbentlig også gavne patientsikkerheden.

Helt væk med gabestokken, tak!

Selv om patientklagesystemet fra nytår bliver markant forbedret i en retning, som Dansk Sygeplejeråd har arbejdet for, så er der stadig noget at kæmpe for.

- Moderniseringen af systemet er forhåbentlig begyndelsen til enden for den gabestok, hvor sundhedspersoners navne offentliggøres i tilfælde af gentagne fejl eller alvorlig kritik, siger Harun Demirtas.

- Det vil vi i hvert fald fortsat arbejde for, understreger han.

Der vil stadig være få tilfælde, hvor en klage kan blive til en disciplinærnævnssag, der retter sig mod konkrete sundhedspersoner. Det kan for eksempel være, hvis styrelsen vurderer, at der er skærpende omstændigheder i sagen, eller hvis klager har fået helt eller delvist medhold i en forløbsklage og ønsker at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner.

Du kan blandt andet læse om det nye patientklagesystem i denne DR-artikel, hvor Harun Demirtas også medvirker: https://www.dr.dk/nyheder/indland/snart-slipper-sygeplejersken-mette-blive-kaldt-smatso-om-18-dage-er-det-slut 

Hvis du som medlem af Dansk Sygeplejeråd bliver involveret i en patientklage, kan du få rådgivning hos Dansk Sygeplejeråds patientklageteam, som du kan læse mere om HER.