Debat: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes

Indlægget blev bragt på altinget.dk onsdag d. 4. september 2024.

Af:

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner

Danske Regioner og DSR: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes

Regeringen har gennem længere tid varslet en reform af professionsbacheloruddannelserne og dermed også uddannelsen af fremtidens sygeplejersker.

For at sikre den bedste patientbehandling i fremtiden har vi brug for en attraktiv uddannelse, som de uddannelsessøgende vil vælge. Derfor hilser vi en reform med fokus på kvalitet og rekruttering velkommen.

Men vi er bekymrede for, om en reform vil betyde kortere uddannelse.

For at sikre kvaliteten, stilles der store faglige krav til de sygeplejestuderende. De har i forvejen fuld plade, når det gælder teori og praktik i løbet af deres tre-et-halvt år lange uddannelse.

Kravene bliver ikke mindre vigtige, hvis uddannelsen forkortes, og vi ser ikke, at der er hverken faglige eller økonomiske gevinster ved en afkortning. Tværtimod.

En ekstra belastning

Konsekvensen vil nemlig blive, at de studerende i stedet for at tilegne sig viden under uddannelsen, må indhente det forsømte som færdiguddannede. Det vil være en ekstra belastning for de nyuddannede og arbejdspladserne.

I forvejen overvejer for mange af de nyuddannede at forlade faget, fordi de synes, at overgangen fra at være studerende til færdiguddannet er voldsomt. Dét pres forsvinder ikke, når vores samfund i fremtiden kommer til at bestå af flere ældre – ofte med flere samtidige kroniske lidelser.

Samtidig ønsker vi at tage hånd om den alt for store sociale ulighed i sundhed. Derfor er det den forkerte vej at gå, at klæde nyuddannede sygeplejersker dårligere på til opgaverne.

Der er dele af sygeplejerskeuddannelsen, som kan styrkes og udvikles. Studerende skal møde et højt fagligt niveau i undervisningen, baseret på den nyeste forskningsbaserede viden, og uddannelsen skal tættere på virkeligheden i sundhedsvæsenet.

Praktikstederne bør honoreres direkte for at have studerende i praktik ligesom på andre uddannelser, og de studerende skal også have mulighed for at fordybe sig i forskellige interessespor.

Sundhedsvæsenet forandrer sig nemlig. Og heldigvis for det. Vi vil i fremtiden kunne hjælpe patienterne bedre i kraft af ny teknologi og mere avancerede behandlinger.

Samtidig skal sygeplejersker i fremtiden i højere grad både kunne samarbejde med flere andre faggrupper og træffe selvstændige beslutninger til gavn for borgerne. Overgangen fra studie- til arbejdsliv skal være bedre.

Det kan være, at praktikperioderne skal tilrettelægges på en ny og mere sammenhængende måde – især med fokus på slutningen af uddannelsen.

Det kan give bedre tilknytning, så færdiguddannede sygeplejersker får en god start på arbejdslivet.

Flere fleksible veje

Vi har brug for gode og mere fleksible veje ind på sygeplejerskeuddannelsen.

Det kræver markant bedre muligheder for merit – også for kompetencer, som man har fået, mens man eksempel har arbejdet som SOSU-assistent eller fysioterapeut.

Vores arbejdsliv varer længere, og det skal være nemmere at skifte spor, hvis ens interesser eller liv ændrer sig.

Det skal være slut med, at studerende der skifter uddannelse undervejs, skal starte forfra. Eller at færdiguddannede fra andre sundhedsuddannelser skal starte helt forfra.

Regeringens "Robusthedskommission" har tidligere offentliggjort en stribe forslag til forbedringer af sundhedsuddannelserne. Mange af tiltagene kan også styrke uddannelsen af sygeplejersker. Men en afkortning er ikke et af dem.

Vi er – som repræsentanter for sundhedsvæsenet og sygeplejersker – blandt dem, der bedst kender til behovet for kompetente sygeplejersker, og vi håber derfor, at blive hørt.

Både nu, hvor en reform står for døren, og i fremtiden, hvor der helt sikkert også bliver behov for udvikling.

Se debatindlægget på altinget.dk.