Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Hver fjerde sygeplejerske med LGBT+-baggrund har oplevet diskrimination

Nyt tal viser, at 23 pct. af sygeplejersker med LGBT+-baggrund har oplevet diskrimination på arbejdspladsen det seneste år. Det bør vække opsigt både hos arbejdsgivere og på uddannelsessteder, mener DSR og SLS.

Publiceret: 

16. august 2024

Senest opdateret: 

16. august 2024

Af:

Maria Klit Eriksen

mat@dsr.dk
Pride

”Det er et meget tankevækkende tal, men desværre overrasker det mig ikke,” siger 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, Harun Demirtas om, at knap hver fjerde sygeplejerske, der identificerer sig som LGBT+ inden for det seneste år har oplevet diskrimination på arbejdspladsen.

Tallet kommer fra Den Danske Sygeplejerskekohorte, der siden 1993 har indsamlet viden om sygeplejerskers livsstil, sundhed og arbejdsmiljø.

Hele 23 pct. af sygeplejersker med LGBT+-baggrund har svaret, at de inden for det seneste år har oplevet diskrimination. Til sammenligning gælder det på tværs af alle erhvervsaktive sygeplejersker kun 14 pct.

”Når knap hver fjerde sygeplejerske med LGBT+-baggrund har mødt diskrimination det seneste år – markant mere end andre sygeplejersker – så viser det, at vi langt fra er i mål med inklusion og tolerance. Sundhedsvæsenet som arbejdsplads skal være et inkluderende rum, hvor man kan gå på arbejde uden at blive udsat for diskrimination fra hverken kolleger eller patienter og borgere,” siger Harun Demirtas.

SLS: Uddannelsessteder og arbejdsgivere har et ansvar

Kohorten har også undersøgt diskrimination blandt sygeplejestuderende. Her har 13 pct. af studerende med LGBT+-baggrund oplevet diskrimination det seneste år, mens tallet på tværs af samtlige studerende er 11 pct.

De tal kommer heller ikke som en stor overraskelse for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), der aktivt arbejder for at skabe mere mangfoldige og trygge studiemiljøer.

Næstforperson Deniz Urgan, der selv identificerer sig som LGBT+, fortæller, at han selv har været vidne til diskrimination, mens han var i praktik. Bl.a. har han oplevet, at en transkønnet patient konsekvent blev omtalt som ’en mandedame’ af sundhedspersonalet, der ikke ville anerkende hendes kønsidentitet.

”Sådan en kultur på arbejdspladsen kan være meget ubehagelig at navigere i for LGBT+- personer. Når man hører sine kolleger tale sådan, hvordan skal man så turde vise, hvem man selv er? Som studerende kan det oveni købet være særligt svært at sige fra. Det skaber et meget utrygt læringsmiljø, og det er fuldstændig uacceptabelt,” siger han og fortsætter:

”Både professionshøjskolerne og arbejdsgiverne har et stort ansvar for at sikre trygge rammer i både praktik og på arbejdspladsen, og for at arbejde imod alle former for diskrimination og krænkende handlinger. Det skal være en tryg oplevelse at være i praktik eller gå på arbejde uanset hvem, du er.”

Tallene bør vække opsigt

Data fra Sygeplejerskekohorten viser også, at sygeplejersker, der identificerer sig som LGBT+ i højere grad har søgt andet arbejde de seneste tre måneder, angiver at have et dårligere helbred og har lavere selvvurderet livskvalitet end sygeplejersker, der ikke identificerer sig som LGBT+.

  1. næstforperson Harun Demirtas mener derfor, at tallene af flere årsager bør vække opsigt:

”Udover at alle sygeplejersker har ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø og til at føle sig trygge ved at gå på arbejde i sundhedsvæsenet hver dag, så står vi også i en situation, hvor vi har hårdt brug for sygeplejersker. Derfor er det utroligt vigtigt, at både uddannede sygeplejersker og unge, der står og skal vælge uddannelsen, kan se sig selv i faget uanset deres alder, køn, etnicitet og seksualitet.”