Nyhed
Regeringen vil droppe indberetningspligt: Det er stærkt bekymrende
Det vil både gå ud over den faglige kvalitet og patientsikkerheden for borgerne, hvis regeringen gennemfører planen om at fjerne pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser, mener Dansk Sygeplejeråd.
Publiceret:
5. september 2024
Senest opdateret:
5. september 2024
Foto:
Michael Drost-Hansen
”Muligheden for at kunne indberette fejl uden at risikere sanktioner har stor betydning for den enkelte sygeplejerske. Det er unikt for Danmark og bidrager til, at vi kan lære af vores fejl”.
Sådan lyder det fra Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd og temmelig overrasket over, at regeringen nu foreslår at fjerne den pligt.
”Det kommer bag på os,” siger han.
Harun Demirtas kalder udsigten til at miste indberetningspligten for ”stærkt bekymrende”, da indberetningerne er med til at afdække, om der er nogle generelle tendenser, sundhedsvæsenet skal reagere på.
”Det vil både gå ud over den faglige kvalitet og patientsikkerheden for borgerne,” siger Harun Demirtas.
”Hvis indberetningspligten bliver fjernet, mindsker regeringen også den viden, sundhedsvæsenet har brug for, til at højne kvaliteten af sygeplejen og øvrige indsatser i sundhedsvæsenet – og først og fremmest undgå alvorlige fejl,” fortsætter han.
Der blev i 2023 indberettet knap 410.000 utilsigtede hændelser (UTH i tal | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)), og planen om at droppe indberetningspligten er en del af regeringens ’Oplæg til prioriteret opgavebortfald’ i forbindelse med det nyligt fremsatte forslag til en finanslov for 2025.
Faktaark - Regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald på FFL25 (fm.dk)
Nyheder fra Dansk Sygeplejeråd
11. marts 2026
Ny overenskomstaftale på plads i kommunerne: Løn og pension løftes for sygeplejersker
Ny aftale mellem Sundhedskartellet og KL giver højere pension, lønløft til udvalgte grupper og nye muligheder for k...
Afsender
DSR-C
Emneord
05. marts 2026
Pensionsudspil fra S kan give sygeplejersker mulighed for tidligere tilbagetrækning
DSR ser gode takter i Socialdemokratiets nye pensionsudspil, der både kan sænke tempoet i pensionsalderen og give f...
Afsender
DSR-C
26. februar 2026
Valg i en usikker tid: Fokus skal være på et sundt og sikkert samfund
Fundamentet under vores velfærdssamfund skal sikres, lyder opfordringen fra Dansk Sygeplejeråd op til det kommende ...
Afsender
DSR-C
25. februar 2026
Kommunale sygeplejersker får lønstigning og større indflydelse på arbejdslivet
Ny overenskomst for de kommunale sygeplejersker betyder højere løn og øget mulighed for indflydelse på eget arbejds...
Afsender
DSR-C
Emneord