OK25: Ny overenskomst med Alles Lægehus
Der er indgået forlig med Alles Lægehus om en ny 2-årig overenskomst, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2025, og derfor har du haft mulighed for at stemme om din nye overenskomst, hvis du er dækket af en overenskomst med Alles Lægehus. Afstemningen er lukket d. 16. sep. kl. 8. Læs om resultatet af afstemningen og elementerne i overenskomsten.
Forlig indgået med Alles Lægehus
Som noget nyt har de medlemmer, som er dækket af overenskomsten, haft mulighed for at deltage i en vejledende urafstemning om den nye overenskomst.
Afstemningen er lukket d. 16. sep. kl. 8, og medlemmerne stemte ja til den nye overenskomst.
På baggrund af det resultat, som den vejledende urafstemning nåede frem til, har hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd besluttet, at overenskomsten endeligt kan godkendes.
Nedenfor kan du læse om overenskomsten.
Elementerne i den nye overenskomst
DSR og Alles lægehus har aftalt følgende regulering af lønnen.
Vi har også angivet lønnen for 1/3 2024, så du kan se, hvor meget din løn stiger pr. 1/3 2025.
Lønnen er for 37 t/uge.
Nyuddannede sygeplejersker kan indtil 1 års erfaring - efter endt uddannelse er nået - ansættes som trainees og aflønnes som følger:
1/3 2024: kr. 32.889,62
1/3 2025: kr. 34.297,30
1/3 2026: kr. 35.230,18
Sygeplejersker med indtil 2 års praksiserfaring aflønnes pr. måned som følger:
1/3 2024: kr. 37.598,27
1/3 2025: kr. 39.207,48
1/3 2026: kr. 40.273,92
Sygeplejersker med mere end 2 års praksiserfaring aflønnes pr. måned som følger:
1/3 2024: kr. 42.642,29
1/3 2025: kr. 44.637,95
1/3 2026: kr. 45.852,10
Det overenskomstfastsatte ferietillæg på 1,50 % forhøjes med 0,54 %.
Det samlede ferietillæg for månedslønnede udgør herefter 2,04 % af lønnen.
Samtidigt ophører udbetaling af løntillæg vedrørende St. bededag.
Det er aftalt at udvide barselsorloven med løn for flerlingeforældre med to eller flere børn ved samme fødsel eller flerlingeadoption samt for soloforældre og -adoptanter.
Medarbejdere, som får 2 eller flere børn ved samme fødsel eller adoption, får ret til yderligere 13 ugers orlov med løn.
Medarbejdere, som bliver soloforældre eller soloadoptanter, får ret til yderligere 10 ugers orlov med løn.
Læs også
Løn ifølge overenskomsten – privatansatte
Sygeplejersker på det private arbejdsgiverområde er beskæftigede på mange forskellige områder. På denne side har vi samlet et overblik over ...
Seniorordning for privatansatte
Privatansatte sygeplejersker kan vælge at indgå i en seniorordning fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Læs mere om mu...
Særlig opsparing for privatansatte sygeplejersker
Nogle sygeplejersker har en særlig opsparing alt efter deres ansættelsessted. Det gælder især for sygeplejersker på et privathospital. Opspa...