Patientens søvn er grundlæggende sygepleje

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Det samme gør sig gældende med søvn, både når man er rask, og især når man er syg. Søvnen har stor betydning for mange fysiologiske, mentale og personlige forhold, og mangel på søvn kan få store konsekvenser.

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, de tiltager ofte med alderen og er særlig udtalt hos kvinder. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste nationale sundhedsprofil har 11 pct. af de voksne danskere været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, og yderligere 30 pct. har været lidt generet.

Kigger man på søvnproblemer hos syge danskere med f.eks. kroniske sygdomme som en kræft- eller hjertediagnose, er andelen med søvnproblemer for nogle grupper helt oppe på 90 pct., siger sygeplejerske, cand.scient.san. og ph.d. Katrine Løppenthin.

"Syge mennesker har brug for ekstra søvn og hvile. Men det kolliderer desværre ofte med, at netop sygdommen kan medføre dårlig søvn. Det gør sig f.eks. gældende for kræft- og hjertepatienter, hvor sygdommen sætter spor både psykisk og fysisk, og generelt oplever mange patienter med kroniske sygdomme også dårlig søvn. F.eks. kan smerter i bevægeapparatet gøre det svært at vende sig, de skal ofte vågne helt op, og det medfører mange opvågninger og afbrudt søvn," fortæller hun.

Katrine Løppenthin er optaget af søvnens vigtige rolle for menneskets velbefindende og helbredelse og argumenterer for, at søvn burde tænkes mere systematisk ind flere steder i sundhedsvæsenet.

"Vi har alle fået KRAM-faktorerne ind under huden nu, det er naturligt at fokusere på kost, rygning, alkohol og motion, når vi taler forebyggelse og rådgiver om sundhed. Søvn burde også være et selvstændigt punkt her," fastslår Katrine Løppenthin.

Taler ikke om søvn

Katrine Løppenthin mener helt på linje med store sygeplejeteoretikere som f.eks. Virginia Henderson, at sygeplejersker skal spille en central rolle i at afhjælpe søvnproblemer og hjælpe patienterne til en optimal søvn.

"Søvn indeholder en dimension af noget fysiologisk og biologisk, men også psykologisk, og det er der, sygeplejen for alvor rykker for mig. Det er her, vi kan gøre en forskel," siger Katrine Løppenthin, men fremhæver, at det langt fra sker konsekvent i dag.

"Jo mere jeg har beskæftiget med området, jo mere bevidst er jeg blevet om, hvor lidt jeg som sygeplejerske har spurgt ind til patienternes søvn. Ofte blev det ikke til mere end at notere "Sov ved tilsyn". Overordnet mangler vi måske viden, men mest af alt nok opmærksomhed på området, og patienterne er heller ikke vant til at tale om deres søvn.

Spørger vi til deres smerter, kan de svare uden at tøve, men med søvn forholder det sig nærmest modsat, det har de aldrig tænkt over, det er "bare noget jeg har derhjemme, det kan I ikke gøre noget ved"," siger Katrine Løppenthin.

Når vi skriver "Sov ved tilsyn," er det måske snarere et udtryk for sygeplejerskens opfattelse end patientens? Vi glemmer at spørge og får ikke patientens subjektive opfattelse frem, så vi kommer måske til at overvurdere, hvor godt og længe patienten har sovet?

"Lige præcis. Og det er ærgerligt, for sygeplejersker kan med ret simple redskaber som f.eks. søvnanamnese og søvnhygiejne gøre rigtig meget for mange patienter. Her tænker jeg ikke i forhold til deciderede søvnsygdomme som søvnapnø.

De skal udredes og behandles af søvnspecialister. Men størstedelen af de søvnproblemer, vi ser hos patienterne på både de somatiske og psykiatriske afdelinger, skyldes uhensigtsmæssige søvnvaner og -adfærd. Og ved indlæggelse spiller det selvfølgelig også ind, at patienterne er syge og ligger i uvant miljø med mere støj og forstyrrelser end normalt," fortæller Katrine Løppenthin.

• Søvnen holder hjernen ved lige
• Stress, støj og smerter stjæler natten
• Dårlig søvn er livsfarlig
• Patienter kan lære at sove mere og bedre