Stress, støj og smerter stjæler natten

Mange mennesker oplever forbigående problemer med at sove, men søvnproblemer er særlig udtalt, når man bliver syg og evt. indlægges. Her kan både sygdom, evt. operation, pleje og behandling, det fremmede hospitalsmiljø og personalets interventioner og snak forstyrre nattesøvnen.

Søvnproblemer er udbredt blandt mange voksne danskere. Søvnproblemer bliver mere almindeligt med alderen, og kvinder oplever det oftere end mænd. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste nationale sundhedsprofil har 11 pct. af de voksne danskere været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste 14 dage, og yderligere 30 pct. har været lidt generet.

Søvnproblemer kan være forbigående (af dages varighed), korterevarende (af ugers varighed) og endelig længerevarende/kroniske (af måneder til års varighed). Søvnproblemer, der har stået på over længere tid, kaldes også insomni, der beskrives som en subjektiv opfattelse af utilstrækkelig søvn pga. indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær.

Insomni kan igen opdeles i primær og sekundær insomni. Primær insomni er betegnelsen for søvnproblemer, der opstår uden nogen åbenlys årsag, men sekundær insomni betegner søvnproblemer, der optræder sammen med eller som konsekvens af dårlige søvnvaner, sygdomme eller andre lidelser.

Ifølge Katrine Løppenthin optræder de fleste tilfælde af insomni samtidig med andre sygdomme og er derfor ofte blevet omtalt som sekundær insomni. Det har imidlertid medført en antagelse om en kausal sammenhæng og ofte en forventning om, at behandlingen af den bagvedgrundliggende sygdom derfor også ville medføre, at søvnproblemerne aftog.

"Men det er ikke altid tilfældet, og derfor er søvnproblemer generelt blevet underbehandlet," siger Katrine Løppenthin og uddyber:

"Komorbid insomni betegner derimod et bi-direktionelt forhold, hvor både søvnproblemer og den fysiske eller psykiske sygdom påvirker hinanden. Det er derfor vigtigt, at søvnproblemer ikke bare bliver anskuet som en del af et komplekst symptombillede, men også bliver adresseret som et selvstædigt problemfelt, som fremadrettede sygeplejehandlinger skal målrettes," siger Katrine Løppenthin.

Årsagerne til søvnproblemer er mange. De kan f.eks. skyldes miljømæssige forhold som støj, lys om natten eller for høj rumtemperatur.

"Nogle har måske for vane at bruge sengen som arbejdsværelse og har computer og tv i soveværelset. Det, ved vi, kan påvirke søvnen negativt," siger Katrine Løppenthin.

Det samme kan både sult og tørst, og det er ligeledes velkendt, at indtagelse af koffeinholdige drikke som kaffe og the kan volde mange problemer med at sove, hvilket skyldes, at koffein undertrykker REM-søvnen. Andre faktorer er alder, fysisk anstrengelse eller dårlige søvnvaner, og også ens psykiske velbefindende har en meget central indvirkning på søvnen.

"Bekymringer, nervøsitet, stress, kriser og sorg kan påvirke søvnen og vores søvnvaner meget," tilføjer Katrine Løppenthin.

Indlagte patienter sover let

Kigger man på søvnproblemer hos syge mennesker f.eks. med kroniske sygdomme eller med en kræft- eller hjertediagnose, er andelen med søvnproblemer for nogle grupper helt oppe på 90 pct., fortæller Katrine Løppenthin.

Overordnet kan sygdom medføre usikkerhed og angst, hvilket kan skabe en stressende situation med øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det øger udskillelsen af stresshormoner som kortisol, adrenalin og noradrenalin og medfører søvnvanskeligheder.

"Sygdomme kan i sig selv skabe fysisk ubehag, symptomer eller utryghed, der kan påvirke søvnen negativt, f.eks. åndenød hos KOL- eller astmapatienter. Mange sygdomme medfører desuden smerter, som også forstyrrer søvnen, f.eks. kroniske sygdomme som gigt eller fibromyalgi. Men smerter kan selvfølgelig også opstå akut pga. læsioner eller operation," uddyber Katrine Løppenthin.

Medicinsk behandling kan også medføre søvnproblemer, f.eks. er betablokkere og kortisol kendt for at kunne give søvnforstyrrelser, og vanddrivende medicin kan føre til, at patienterne skal på toilettet om natten.

En stor del af søvnproblemerne hos indlagte patienter skyldes dog også de fysiske forhold f.eks. tosengsstuer, lys, alarmer og personsøgere.

"Patienterne ligger i et uvant miljø, uden egen seng og dyne, med apparatur, andre lyde og anden belysning end derhjemme. De deler også ofte stue med andre patienter, som kan virke intimiderende og forstyrrende. Og mange indlagte patienter sover generelt "let" og har mindre af den dybe søvn," siger Katrine Løppenthin.

Vi har mange patienter, der kræver observation om natten. Flertallet kommer her anden nat efter deres operation, og da vi spurgte direkte, klagede en del over, at det netop var sygeplejerskerne, som vækkede dem om natten, enten fordi de selv eller medpatienten skulle tilses.

"Det er velkendt, at mange patienter vågner, fordi sygeplejerskerne skal tilse dem om natten, larmer unødigt eller taler for højt. Måske kan man godt vente med at måle nogle værdier, til patienten vågner eller f.eks. ved 6-tiden. Sygeplejerskerne skal virkelig overveje, hvad der er nødvendigt at udføre omkring patienten midt om natten, og hvad der evt. kan vente til tidligt om morgenen," siger Katrine Løppenthin.

Emneord: 
Smerte
Stress
Søvn