Søvnen holder hjernen ved lige

Behovet for søvn varierer meget gennem livet og fra person til person, men de fleste voksne sover i gennemsnit 7-8 timer hver nat.

"Det er individuelt, hvor meget søvn man har behov for. Men overordnet kan man sige, at man skal sove så meget, at man føler sig udhvilet og frisk i løbet af dagen og undgår at falde ufrivilligt i søvn," siger Katrine Løppenthin.

Overodnet deles søvn ind i non-REM og REM-søvn alt efter tilstedeværelsen af de karakteristiske hurtige øjenbevægelser (Rapide Eye mMvement). Non-REM-søvn består af tre stadier og går derefter over i REM-søvnen, som også kaldes drømmesøvn. Tilsammen udgør de en såkaldt søvncyklus. Den varer gennemsnitligt 90-120 minutter hos voksne mennesker, og en cyklus gentages 3-5 gange i løbet af en nat.

Stadium 1 kendetegnes ved, at man glider ind og ud af søvnen og let kan vækkes, den varer få minutter og betragtes som en overgangsfase mellem at være vågen og sove. I stadium 2 er søvnen let, den varer ca. 15-30 min., og her skal man stimuleres noget mere for at blive vækket. Stadium 3 er den dybe søvn, og den kaldes også slow wawe-sleep, da den elektriske aktivitet i hjernen gradvist bliver langsommere.

I den efterfølgende REM-søvn er hjerneaktiviteten næsten, som når man er vågen. Voksne mennesker tilbringer ca. 50 pct. af den totale sovetid i stadium 2, 20 pct. i REM-søvn og de resterende 30 pct. i de øvrige stadier 1 og 3. Dyb søvn er mest fremtrædende i løbet af de første tre timers søvn, og flere studier viser, at de områder i hjernen, som kontrollerer følelser, beslutningstagen og sociale funktioner, er nedsat under den dybe søvn.

"Det kan tolkes som, at den dybe søvn har betydning for, at man kan opretholde en optimal følelsesmæssig og social funktion, når man er vågen," siger Katrine Løppenthin.

REM-søvn-episoderne bliver længere, efterhånden som natten skrider frem, og denne form for søvn stimulerer den del af hjernen, der er aktiv under indlæring og har betydning for, at man kan lære og huske nye ting.

Søvnstadier og søvnmønstre

Overgangen fra vågenhed til søvn og tilbage igen reguleres i et kompliceret samspil mellem den homeostatiske faktor (også kaldet søvnbalancen) og den cirkadiane faktor (også kaldet døgnrytmen eller kroppens biologiske ur).

Lidt simpelt beskrevet er søvnbalancen med til at regulere behovet for søvn og søvndybde. Får man ikke søvn nok, kompenseres der med øget andel af dyb søvn. Og får man f.eks. en lur i dagens løb, kan det påvirke søvnbalancen så meget, at det er svært at falde i søvn om aftenen.

Kroppens biologiske ur regulerer tidspunktet for og varighed af søvn, og denne faktor påvirkes i høj grad af vaner og adfærd. Det biologiske ur styrer desuden forskellige fysiologiske processor som hormonudskillelse og kropstemperatur. Lyset påvirker kroppens biologiske ur meget, hvilket konkret sker ved påvirkning af retina (øjets nethinde, red.) i løbet af dagen, lige som udskillelsen af melatonin fra hjernen i de mørke timer har stor betydning for at fremkalde søvn.

Flere studier viser, at søvnens vigtigste opgave er at vedligeholde hjernens funktion, og talrige forsøg har vist, at søvnmangel fører til nedsat hukommelse og svækket reaktionsevne. Søvnen har også stor betydning for patienters fysiologiske og mentale genopbygning efter sygdom og evt. operation.

Den er vigtig for genopbygning af kroppens celler og væv, for immunforsvaret, udskillelse af vitale hormoner og for kroppens temperaturregulering. Og søvnen medfører desuden ændringer i det autonome nervesystem, bl.a. med påvirkning af puls, blodtryk og åndedræt til følge.

For at kunne hjælpe patienter til bedst mulig søvn er det derfor vigtigt, at sygeplejersker har nogenlunde styr på søvnstadier og -cykler, men også patienternes individuelle søvnmønstre og -vaner.

"Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge faglige observationer, pleje og andre aktiviteter omkring patienten, så de forstyrres mindst muligt i løbet af natten. Og så kan sygeplejerskerne også bedre hjælpe de patienter, der har svært ved at falde i søvn. Plejer patienten f.eks. at geare ned med en kop the før sengetid derhjemme, kan sygeplejerskerne hjælpe patienterne til det samme under indlæggelse," foreslår Katrine Løppenthin.

• Patientens søvn er grundlæggende sygepleje
• Stress, støj og smerter stjæler natten
• Dårlig søvn er livsfarlig
• Patienter kan lære at sove mere og bedre