Demens er mere end 200 sygdomme

Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Demens rammer oftest personer over 65 år. Tidlige symptomer er bl.a. svækket hukommelse, og den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom.
Tidlige symptomer

Demens bør mistænkes, hvis der sker en markant og varig kognitiv svækkelse, der ikke alene kan forklares som reaktion på (midlertidige) belastninger som stress, sorg, depression, almen svækkelse i forbindelse med alvorlig sygdom mv. Nedenstående nytilkomne symptomer og situationer, kan være tegn på demens:

  • Svækket hukommelse: Glemme aftaler, gøremål, mærkedage og beskeder, forlægge ting.
  • Sprogproblemer: Problemer med at mobilisere specifikke ord og navne, problemer med at benævne ting (kan være vanskelige at opdage ved almindelig samtale)
  • Problemer med at finde vej, fare vild selv i kendte omgivelser
  • Svækkelse af praktisk funktionsevne i hverdagen, f.eks. ved madlavning, indkøb, anvendelse af offentlig transport mv.
  • Ændret adfærd, svigtende hæmninger eller situationsfornemmelse.
  • Depression og ængstelighed.
  • Apati og svækket initiativ.
  • Irritabilitet og vredladenhed.

Kilde: Statusrapport på demensområdet i Danmark, København: Sundheds- og Ældreministeriet; 2016.

I dag lever godt 38.000 danskere over 65 år med en demensdiagnose, men ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det reelle antal omkring 84.000. Da risikoen for at udvikle demens er stærkt forbundet med alder, og ældrebefolkningen ventes at vokse drastisk i de kommende årtier, forudser eksperterne, at der vil være knap 124.000 mennesker med demens i år 2030, medmindre der i mellemtiden er fundet en effektiv forebyggelse eller behandling (5).

Demens er et samlet begreb for over 200 hjernesygdomme. Nogle er ekstremt sjældne, mens andre forekommer mere hyppigt. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af.

Demenssygdommene har alle det til fælles, at de svækker hjernens intellektuelle funktioner, hvilket igen medfører nedsat funktionsevne i dagligdagen f.eks. i form af hukommelsesproblemer og svigt i andre kognitive funktioner som f.eks. sprog, rumlig opfattelse, overblik og dømmekraft. Der er først tale om demens, når funktionsevnen påvirkes. Demens kan desuden medføre forandringer i adfærd og personlighed samt psykiske symptomer som f.eks. angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer.

De fleste befolkningsundersøgelser viser, at lidt flere kvinder end mænd udvikler demens, også når der er taget højde for, at kvinder lever længere. Forekomsten stiger kraftigt med alderen, fra ca. 1-2 pct. i aldersgruppen 60-64 år til op imod 24-45 pct. i aldersgruppen 90 år eller ældre. Der sker omtrent en fordobling af antallet for hvert femte leveår (3).

Mere end alderdom 

Det er usikkert, hvor mange mennesker under 65 år der har demens. Men overføres prævalensrater fra engelske registerundersøgelser til danske forhold, estimerer man ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at antallet er omkring 1.500 danskere. Den reelle forekomst kan dog ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være 2,5-4 gange højere, end registerstudierne afspejler. Overført til danske forhold svarer det til mellem 3.700 og knap 6.000 yngre med demens. Gunhild Waldemar uddyber:

”Det er så vigtigt at slå fast, at demens er mere end alderdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Risikoen for demens vokser ganske vist med alderen, men sygdommen kan også ramme yngre mennesker. Er der symptomer på demens, f.eks. hukommelsessvigt, er det meget vigtigt, at personen kommer videre til udredning, også de yngre. Sandsynligheden for, at der her er tale om demens, er forsvindende lille. Svækkelse af hukommelsen kan skyldes mange ting, f.eks. en belastning, depression eller en tumor, og så er det den årsag, der skal behandles.”

Tre sværhedsgrader

Ca. 80 pct. af alle demenstilfælde hos ældre patienter over 65 år udgøres af Alzheimers sygdom og vaskulær/kredsløbsbetinget demens eller en kombination af de to. Blandt mindre hyppige, men stadig udbredte demenssygdomme er frontotemporal demens, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Langt de fleste demenssygdomme er fremadskridende og kan ikke helbredes. Længden af sygdomsforløbet kan variere fra få år til flere årtier. Sygdommene udvikler sig ofte uden klart adskilte faser, men der er alligevel tradition for at opdele sværhedsgraden af demens i tre grader: let, moderat og svær (se boksen ”Sværhedsgrader”). 

De første symptomer på demens kan være meget forskellige (se boksen ”Tidlige symptomer” side 23). For Alzheimers sygdom er et af de hyppigste og tidligste symptomer en svækkelse af korttidshukommelsen, både bagud- og fremadrettet. Derudover kan andre kognitive funktioner rammes tidligt i forløbet, f.eks. sproglige færdigheder, rumlig opfattelse, problemløsning, overblik og dømmekraft.

Høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, og der er intet, der tyder på, at man helt kan ophæve risikoen for at udvikle en demenssygdom. Men det undersøges aktuelt i flere internationale studier, om fysisk aktivitet, motion, et højt kognitivt aktivitetsniveau og sund kost kan mindske risikoen for at udvikle demens. Derudover er det veldokumenteret, at bl.a. rygning, især storrygning, og type 2-diabetes omvendt øger risikoen for demens (5).

Nogle demenssygdomme kan med fordel behandles medicinsk, men kun for at bremse udviklingen for en stund (læs også artiklen ”Medicin kan ikke kurere demens”). Alzheimer og andre demenssygdomme er den femtehyppigste dødsårsag i Danmark. 

Sværhedsgrader

Let demens – kan leve uden hjælp fra andre
Den kognitive svækkelse påvirker dagligdagsaktiviteter, og patienten har oftest problemer med ny indlæring. Det kan være at opfatte, indlære og genkalde episoder og indtryk fra dagligdagen, f.eks. hvor nøglerne er blevet lagt, nylige eller fremtidige sociale arrangementer eller beskeder fra familiemedlemmer. Komplicerede dagligdags- og fritidsaktiviteter kan ikke længere gennemføres. 

Moderat demens – har brug for hjælp til f.eks. indkøb og økonomi
Den kognitive svækkelse er en stor hindring for, at patienten kan klare sig selv. Kun velkonsolideret materiale huskes, og ny viden huskes kun sporadisk eller kortvarigt. Patienterne kan ikke huske basale detaljer om eget lokalområde, hvad de har lavet for nylig eller navne på selv nære venner. Kan kun udføre simple dagligdagsaktiviteter alene.

Svær demens – fuldstændig afhængig af hjælp fra andre
Patientens kognitive svækkelse er så stor, at patienten er ude af stand til at indlære nyt, gammel viden huskes kun fragmentarisk, selv nære familiemedlemmer kan ikke genkendes. Tilstanden er præget af et (næsten) komplet fravær af forståelig tankevirksomhed. 

Længden af sygdomsforløbet og de tre sværhedsgrader kan variere fra få år til flere årtier. En europæisk ekspertgruppe har estimeret, at let demens udgør 55,5 pct., moderat demens 32 pct. og svær demens 12,5 pct. af det samlede antal mennesker med demens. 

Kilde: Statusrapport på demensområdet i Danmark, København: Sundheds- og Ældreministeriet; 2016.

 

Læs også i dette tema:

Emneord: 
Demens