Fag & Forskning
"Jeg håber, du har ventet mit opkald?"
Telemedicin II: I Horsens, Silkeborg og Aarhus er telemedicin implementeret i den jævnlige kontrol af patienter med leddegigt.
Fag & Forskning 2018 nr. 1, s. 20-21
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
"Så du oplever, at der er ro i det hele?"
Sygeplejerske Hanne Wraa Knudsen spørger og lytter til svaret. Hun nikker frem for sig selv, mens hun lytter til stemmen i den anden ende af telefonlinjen.
"Godt, men kommer der nu hævelse i et led, skal du ikke holde dig tilbage. Så kontakter du os bare," siger hun så, mens hun noterer noget ned på den A4-blok, hun har liggende ved siden af sig. Foran sig på skærmen har hun patientens besvarelser i det spørgeskema, de netop sammen har gennemgået.
"Fint. Nu skriver jeg så i journalen, hvordan du har det, og at du ikke har nogen former for smerter," siger sygeplejersken, og kort efter rundes samtalen af.
Vi er i et lille lokale på Reumatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hanne Wraa Knudsen er i gang med dagens telemedicin, og en række patienter sidder derhjemme hos dem selv og er forberedt på, at hun ringer dem op. De har fået en cirka-tid af sekretæren, og der er afsat omkring 20 minutter pr. patient.
Tre erfarne sygeplejersker har på skift en dag med telemedicin. Når sygeplejersken får et spørgeskema op på skærmen, er der oplysninger om den såkaldte Flare-score. Den er udregnet ud fra de besvarelser, patienten i spørgeskemaet har givet ved de enkelte spørgsmål.
"Som udgangspunkt er der ingen grund til at foretage noget, hvis scoren er under 2,5. Er den højere, studser vi lige og skal have noget uddybet i samtalen," siger Hanne Wraa Knudsen.
Vågner du med smerter i leddene?
Patienten har derhjemme udfyldt skemaet elektronisk eller i papirform. Der er en lang række spørgsmål om, hvordan leddegigten har præget hverdagen inden for de sidste tre måneder: Har der f.eks. været morgenstivhed i leddene? Er patienten flere nætter i træk vågnet på grund af leddegigtsmerter? Har der været hævelser i et eller flere led?
Hanne Stampe Bang, Aarhus, fik konstateret leddegigt i 1997, da hun var 52 år. Hun er glad for nu at kunne nøjes med at udfylde et spørgeskema og så ellers tage en samtale i telefonen:
"Jeg havde det jo sådan, at jeg gik og tænkte: Åh nej, nu skal jeg snart til kontrol. Så det er rart at slippe for at skulle på sygehuset, for det gør jo, at man føler sig syg, selv om man har det godt. Jeg er medicineret godt, og jeg er helt tryg ved, at de har styr på det på den her måde. De har jo også blodprøverne. Og hvis jeg skulle få problemer og f.eks. ikke kan løfte en kaffekop, kan jeg hurtigt få en tid. Så det er en god ordning, og så kan de jo bruge tiden på dem, der har mere brug for det, end jeg har."
Der er imidlertid også spørgsmål om, hvordan patienten klarer hverdagen: Kan du åbne og lukke en vandhane, kan du skære et stykke stegt kød i stykker, kan du åbne en mælkekarton, kan du vaske dit hår? Den type spørgsmål skal give et indtryk af dels sygdomsbilledet, og om det er under forandring, dels af patientens gener i hverdagen.
Telemedicin erstatter fysisk kontrol
"Derudover er der spørgsmål om den almene tilstand. Hvis scoren er relativt høj, kan det i nogle tilfælde skyldes forhold, der ikke behøver være relateret til leddegigt. Jeg har netop haft en samtale med en patient, hvor jeg oplevede det, som om der var noget depression inde over. Den pågældende havde en score på 6,9, og det blev en relativt lang samtale. Jeg opfordrede patienten til at opsøge egen læge og tale om det," siger Hanne Wraa Knudsen.
I spørgeskemaet bedes patienten bl.a. svare på, om han eller hun flere dage i træk har følt sig meget træt, været mere irritabel end sædvanligt eller følt sig nedtrykt og haft svært ved at holde modet oppe. Spørgeskemaet og samtalen kan dermed sammen med øvrige oplysninger i journalen fortælle, hvordan det går med sygdommen, og hvordan patientens almentilstand er.
"Patienterne føler sig helt trygge ved dette alternativ til at møde op, og jeg oplever, at syv ud af 10 af sig selv giver udtryk for, hvor godt, de synes, det er," siger Hanne Wraa Knudsen.
Sygeplejersker har fået større råderum
Forskningsleder Annette de Thurah tilføjer, at der er blevet arbejdet med den målrettede samtale, så der med udgangspunkt i besvarelserne kan findes frem til dem, hvor "noget skal gøres".
"Vi kan ved hjælp af telemedicin spotte dem, der skal have justeret medicinen eller indkaldes til ambulatoriet, fordi deres sygdom er i udbrud. Og vi har klare aftaler med lægerne om, hvad vi som sygeplejersker må med hensyn til at justere op og ned i medicinen, indstille til undersøgelse osv.," siger Annette de Thurah.
- Lad en folder eller en lille film i venteværelset fortælle om ordningen, så patienter eventuelt selv beder om at komme ind under den.
- Kontrol med telemedicin i stedet for fysisk fremmøde skal være et tilbud til dem, hvor sygdomsaktiviteten er relativt lav, og hvor der er styr på behandlingen. Og ingen må føle sig presset.
- Skab tryghed ved at gentage, at patienten altid kan få en akut tid ved forværring.
- Lad patienten gentage det, I er blevet enige om under telekonsultationen, hvis der skal justeres i medicineringen.
- Slut telekonsultationen af med at opsummere, hvad der vil blive skrevet i journalen.
Hanne Wraa Knudsen oplever, hvordan det ansvarsløft, opgaveglidningen har medført, også har betydning på andre områder i det daglige arbejde på Reumatologisk Afdeling.
"Med telemedicin oplever vi større patienttilfredshed, men vi bliver også selv bedre til sygepleje, for vi lærer noget, hver gang vi har telekonsultation med en patient," siger hun.
Nu ikke mere snak, for en patient sidder derhjemme og venter på at blive ringet op. På et øjeblik har Hanne Wraa Knudsen fået patientens svar fra spørgeskemaet op på skærmen og dannet sig et overblik. Så er patienten i røret.
"Jeg håber, du havde ventet mit opkald? Jeg sidder her med dine besvarelser, og jeg synes, vi lige skal gennemgå dem sammen. Hvis du har noget, du vil snakke om bagefter, gør vi det, men det virker, som om du har det rigtig godt?"