Telemedicin erstatter fysisk kontrol

Hvert år skal 40.000 patienter med kronisk leddegigt to-tre gange om året møde op til kontrol på den reumatologiske afdeling, de er tilknyttet. Her skal lægerne vurdere sygdomsaktiviteten og effekten af den medicinske behandling. De skal undersøge, hvordan patienten i det hele taget har det. Er der hævelser, er der smerter?

Den relativt hyppige kontrol er nødvendig, også selv om patienten måske føler, at det går meget godt. Men kan det gøres anderledes? Kan patienten følges lige så godt og lige så tæt uden at skulle møde fysisk op? Det skulle et forskningsprojekt, Telemedicin RA (TeRA), undersøge som et randomiseret kontrolleret studie. Initiativtager og leder af forskningsprojektet var klinisk sygeplejespecialist, lektor, ph.d. Annette de Thurah, og ifølge hende var der flere nødvendige grunde til projektet:

"Leddegigt rammer ikke en større procentdel af befolkningen end tidligere, men fordi vi lever længere, bliver der i antal flere og flere, som lider af leddegigt. Hos os udgør patientgruppen med reumatoid artritis (RA) således 80 pct. af vores samlede antal patienter, og de mange, som skal til jævnlig kontrol, presser de reumatologiske afdelinger på sygehusene. Det kan let komme til at gå ud over ressourcerne til dem, som har størst behov for hjælp," siger Annette de Thurah.

Annette de Thurah: ”Vi kan med projektet konstatere, at den telemedicinske kontrol, gennemført af sygeplejersker, har samme effekt som kontrol med fysisk fremmøde, hvor læger står for kontrollen. Det løfter samlet set kvaliteten på afdelingen."

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Hensynet til patienten

Ud over et ønske om at bruge ressourcerne bedst muligt er der hensynet til patienten. Projektet er målrettet patienter med lav sygdomsaktivitet, der har generel ro i sygdommen. De kan godt føle det som tidsspilde at skulle møde op, hvis de blot får at vide, at det jo går meget godt, og at der ikke skal justeres på medicinen.

"Leddegigt rammer i alle aldersklasser, og mange er fortsat i arbejde. De skal så tage fri for at bruge en dag til at gå til en kontrol, de måske føler var helt unødvendig, fordi de ingen aktuelle problemer har. Dertil kommer, at det er med til at fastholde fokus på den kroniske sygdom, når de jævnligt skal møde op på hospitalet. De bliver ved med at føle sig som patienter," siger Annette de Thurah.

Ændring i symptomer?

Når en patient med leddegigt er til kontrol, anvendes den såkaldte Disease Activity Score 28, i daglig tale DAS 28. Der skal så at sige mærkes på 28 led, og ud fra eventuelle hævelser, smerter mv. vurderes, om der er ændring i sygdomsbilledet. Hvad kan erstatte denne fysiske undersøgelse?

"Det var selvfølgelig den store udfordring," siger Annette de Thurah.

"Jeg håber, du har ventet mit opkald?"

"Vi skulle finde en metode, som vi videnskabeligt kunne bevise er lige så god. Den behøver ikke være bedre, men den skal være lige så god. I forskningsprojektet tog vi udgangspunkt i det franske Flare-RA instrument, som vi tilpassede og udbyggede, så vi i forskningen kunne bruge det med udgangspunkt i DAS 28."

Flare-RA bygger på og samler alle de forhold, der karakteriserer et udbrud af sygdomsaktivitet hos patienter med leddegigt. I forskningsprojektet blev der på den baggrund udarbejdet et spørgeskema, der først og fremmest handler om ændringer i symptomer inden for de seneste tre måneder, men som også handler om funktionsniveau, bivirkninger af medicinsk behandling og en række spørgsmål omkring livskvalitet.

"Takket være webværktøjet AmbuFlex, som vi anvender her i regionen, kan den enkelte patients besvarelser gå direkte ind i journalen, og her sammenholdes med øvrige oplysninger i journalen. Inden for en uge følger vi så op med en telefonsamtale, hvor vi sammen gennemgår spørgeskemaets svar," fortæller Annette de Thurah.

Intet blev overset

AmbuFlex er integreret i den elektroniske journal, og når patientens svar foreligger, bliver de ved hjælp af en algoritme omregnet til en score, der kan sandsynliggøre, om der er tale om udbrud af sygdomsaktivitet eller ej. I den opfølgende telekonsultation med patienten kan øvrige oplysninger som blodprøver, røntgenbilleder osv. tages med i vurderingen, fordi de ligger i journalen.

Med udgangspunkt i DAS 28 blev det i forskningsprojektet hermed vurderet, om patienten skulle indkaldes til ambulatoriet, om der skulle ske justeringer i den medicinske behandling, eller om der var anledning til ikke at gøre noget. Patienterne kunne når som helst, de skulle ønske det, eller ved opblussen af sygdommen få en akut tid i ambulatoriet.

294 patienter var med i projektet og blev randomiseret til teleopfølgning hos enten læge eller sygeplejerske, eller de blev indkaldt til kontrol som sædvanlig. Der var altså tale om tre grupper, og forskningsprojektet skulle så klarlægge, om der var nogen forskel i resultaterne. Det var der ikke.

"I 20 pct. af tilfældene var der tale om en opblussen af sygdommen, som krævede handling. Det skete så uafhængigt af, hvilken gruppe patienten tilhørte. Vi kunne konstatere, at det, der skulle fanges, blev fanget, uanset om der var teleopfølgning af sygeplejerske eller læge, eller om der blev indkaldt til vanlig kontrol. Der var ikke noget, der blev overset," siger Annette de Thurah.