Fag & Forskning
"Det er ikke sådan, at hun tit er irritabel?"
SUNDHEDSPLEJE II. Opmærksomhed på 28 udviklingspunkter inden for otte områder kan forebygge mentale helbredsproblemer hos helt små børn.
Fag & Forskning 2019 nr. 2, s. 16-17
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
Sundhedsplejerske Anette Bryndum Larsen sætter sig på gulvtæppet og rækker Gurli Gris hen til Emilie på 10 måneder, som grundigt undersøger tøjdyret. Hun er blevet vejet og målt og kigger nu nysgerrigt op på Anette Bryndum Larsen, som er på hjemmebesøg hos familien Karnib i Høje-Taastrup Kommune.
”Vi er begyndt at bruge en ny undersøgelsesmetode, der kan fortælle os noget om børns udvikling af psykiske sårbarheder i en tidlig alder,” forklarer Anette Bryndum Larsen til Emilies mor, Douaa Fouad Karnib.
”Nu vil jeg gå det her skema igennem med dig, så vi får det hele med,” siger hun, mens hun tager en kuglepen og et A4-ark op af rygsækken.
Undersøgelsen omfatter 28 udviklingspunkter inden for otte områder:
- Regulering af søvn
- Spisning
- Følelsesmæssige udtryk
- Nysgerrighed og interesse
- Opmærksomhed og koncentration
- Motorisk udvikling og aktivitet
- Kommunikation og socialt samspil
- Sprog
Sundhedsplejersken svarer ja eller nej til, om barnet har nået de udviklingsmæssige milepæle, og hvis svaret falder uden for det sædvanlige i forhold til alderen, skal der sættes ind med en understøttende indsats.
Implementering af PUF
Implementering i 17 kommuner startede i januar 2019, og det forventes, at der vil komme en evaluering af indsatsen. Kommunerne er: Allerød, Dragør, Egedal, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Ishøj, Kalundborg, Køge, Roskilde, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk og Vejle.
Skemaet med 28 spørgsmål danner baggrund for en systematisk undersøgelse af barnets psykiske udvikling og funktion, kaldet PUF. Sundhedsplejersken udfylder det ved hjælp af egne observationer og gennem en dialog med forældrene ved et hjemmebesøg, når barnet er 9-10 måneder gammelt.
Det skal hjælpe til at finde de børn, som har en højere risiko for senere hen at udvikle mentale helbredsproblemer som f.eks. spise- og søvnforstyrrelser, adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser, autisme-spektrum-forstyrrelser og ADHD. Derfor kan børnene drage nytte af en tidlig forebyggende indsats.
Spørgsmål indgår naturligt i samtalen
Tilbage hos familien Karnib er Anette Bryndum Larsen gået i gang med at arbejde sig gennem PUF-skemaet, hvor de første spørgsmål om Emilie handlede om søvn og spisning, og hun er nu nået til kategorien ”følelsesmæssige udtryk”.
”Synes du, at Emilie det meste af tiden er glad og tilfreds?” spørger hun.
”Ja, hun er en glad pige,” smiler Emilies mor.
”Så tænker du, at hun overvejende er glad og tilfreds i sin vågne tid? Kan du svare ja til det?” spørger Anette Bryndum Larsen.
”Ja. Hun er aldrig ked af det uden grund. Så er det, fordi hun er træt,” fortæller Emilies mor.
Anette Bryndum Larsen sætter et kryds ved ”ja” og fortsætter med at spørge. Hun fletter de mange spørgsmål ind i samtalen med Emilies mor, så det virker naturligt.
”Det er ikke sådan, at hun tit er irritabel, og du ikke ved, hvad du skal gøre ved det?” spørger hun.
”Nej. Kun, når hun er ved at få tænder.”
”Så det med at græde meget mindst en time hver dag – det er ikke lige hende?”
”Nej.”
Anette Bryndum Larsen har oplevet en bekymring fra andre sundhedsplejersker for, om skemaet kan blive en stopklods for den gode samtale.
”Personligt oplever jeg, at PUF indgår naturligt i mit arbejde og ikke er en hindring for en god kontakt og samtale. Vi har hver vores måde at gøre tingene på, men jeg synes ikke, vi skal være bange for at komme ud af vores komfortzone og måske stille spørgsmål på en lidt anden måde, end vi plejer,” siger hun.
Tillidsfuld eller ukritisk kontakt?
Hos familien Karnib har Anette Bryndum Larsen været omkring spørgsmål relateret til ”nysgerrighed og interesse”, ”opmærksomhed og koncentration” samt ”motorisk udvikling og aktivitet”, og hun er nu nået til ”kommunikation og samspil”.
Emilie er meget glad for at kravle over til Anette Bryndum Larsen, så da hun når til spørgsmål nummer 26 ”barnet foretrækker tydeligt de kendte omsorgspersoner”, som handler om barnets selektivitet, spørger hun ekstra grundigt ind.
Forbered forældrene. Barnet skal helst være frisk og veludhvilet og have et stykke legetøj parat, der interesserer barnet.
Udfyld skemaet til sidst i besøget – så får du den bedste observationstid af barnet.
Vær loyal overfor skemaet, og vær ikke bange for at bruge skemaets ordlyd.
Resumér konklusionen højt for forældrene efter hvert item.
Lav et forum med dine kollegaer til erfaringsudveksling om PUF.
”Kan hun godt lide din kontakt, hvis der er fare på færde?” spørger hun.
”Ja. Også når hun er syg eller har ondt, så er det mig, hun søger. Også selvom far er hjemme,” svarer Emilies mor.
”Kan du trøste hende ved at nusse og sådan?”
”Ja, og så skal hun lige have sutten også.”
Anette Bryndum Larsen svarer ”ja” i skemaet til, at Emilie er selektiv i sin kontakt præcis som de fleste andre børn og summerer op for Emilies mor:
”Det er dejligt, at hun er så tillidsfuld – det vigtige er, at hun også ved, at det er mor, hun skal få trøsten fra.”
Hun færdiggør undersøgelsen uden at finde nogen mentale sårbarheder hos Emilie.
PUF hjælper til at holde fast
Anette Bryndum Larsen har arbejdet med PUF-metoden siden 2011, da hun har været med til at afprøve den i forbindelse med, at den blev udviklet og valideret til brug i de danske sundhedsplejeordninger. Hun er glad for, at det nu er blevet en del af sundhedsplejerskens værktøjskasse.
Læs også: Tidlig indsats kan forebygge mentale helbredsproblemer
”Det er et rigtig godt værktøj, der gør det synligt, at de her problemer er vigtige at få løst. Det hjælper mig til at være systematisk og til at holde fast i, at jeg skal tage fat i de udfordringer, jeg observerer, og få dem løst sammen med forældrene med en indsats.”
Hun fremhæver, at det er vigtigt, at sundhedsplejerskerne får mulighed for at sparre med hinanden om, hvordan de bruger metoden for at mindske tvivlsspørgsmål ude ved hjemmebesøgene.