Tidlig indsats kan forebygge mentale helbredsproblemer

SUNDHEDSPLEJE I. PUF-metoden - Psykisk Udvikling og Funktion - identificerer mentalt sårbare børn, når de er 9-10 måneder gamle.

Janni Ammitzbøll
Janni Ammitzbøll, sundhedsplejerske, ph.d., har inden for sundhedsplejen fundet et klart potentiale i forhold til at opspore børn, som er i risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer.
Foto: Bax Lindhardt
”Ved at identificere de børn meget tidligt, som er i risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer – de mentalt sårbare børn – kan vi sætte ind med en forebyggende indsats med det samme,” forklarer ph.d. og sundhedsplejerske Janni Ammitzbøll fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Med en ny metode kan sundhedsplejersker nu undersøge, om et barn i 9-10-månedersalderen er mentalt sårbart og derved har en højere risiko for senere hen at udvikle mentale helbredsproblemer. Metoden kan afdække f.eks. spise- og søvnforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser samt neuro-udviklingsforstyrrelser som autisme-spektrum-tilstande og ADHD.

PUF

PUF – Psykisk Udvikling og Funktion – er en metode til tidligt at identificere udviklingsmæssig sårbarhed hos helt små børn ved hjælp af en standardiseret metode, som sundhedsplejersken anvender, når hun besøger en familie med et 9-10 måneder gammelt barn.
PUF er den eneste metode, der systematisk dækker hele spektret af mentale helbredsproblemer hos det lille barn. Den er udviklet af danske sundhedsplejersker i samarbejde med småbørnsforskere og folkesundhedsforskere.
Sundhedsplejersken undersøger otte forskellige udviklingsområder på baggrund af egne observationer og dialog med forældrene og med udgangspunkt i et skema med 28 spørgsmål.

Metoden kaldes PUF (Psykisk Udvikling og Funktion) og giver sundhedsplejersken mulighed for på en standardiseret og systematisk måde at undersøge barnets psykiske udvikling og funktion og sætte ind med en tidlig forebyggende indsats.

”Sundhedsplejersken kan vejlede og uddanne forældrene i – og hvis muligt pædagogerne i barnets dagtilbud – hvordan de bedst muligt støtter barnets udvikling, og derved forebygge udvikling af mentale helbredsproblemer, som ellers ville vise sig senere hen i barndommen,” forklarer Janni Ammitzbøl og oplyser, at mentale helbredsproblemer hos selv helt små børn er relativt hyppige:

”Mindst 15 pct. af børnepopulationen rammes af psykiske problemer, som følger dem gennem livet, og som har stor betydning for deres videre udvikling, trivsel og indlæring på den lange bane.”

Stort potentiale for at forebygge

Der ligger solid dansk forskning bag udviklingen af PUF-programmet. Det hele startede med et tæt samarbejde med databasen Børns Sundhed og studiet Copenhagen Child Cohort 2000, der fra år 2000 har fulgt en meget stor gruppe børn født i København.

PUF-studier og validering

2.973 børn blev i 9-10-månedersalderen undersøgt med metoden PUF og 400 af dem igen ved 1½ år. Studierne dannede baggrund for validering af PUF-metoden.

  • Studierne viste, at PUF dækker hele spektret af mentale helbredsproblemer hos det lille barn, og at der var et stort indsatspotentiale i sundhedsplejen hos børn 9-10 måneder.
  • 8,6 pct. af børnene havde ved 9-10 måneder vanskeligheder med at kommunikere og interagere. 20 pct. havde problemer med at spise, 16 pct. havde opmærksomhedsproblemer, og 14 pct. havde emotionelle problemer.

”Ved at kigge på sundhedsplejerskens tidligere observationer af de børn, der i 1½-årsalderen blev diagnosticeret med udviklingsmæssige forstyrrelser, viste studiet, at de udviklingsmæssige forstyrrelser kunne observeres langt tidligere hos børnene,” forklarer Janni Ammitzbøll.

”Både dette studie og senere studier har vist, at der er et klart potentiale inden for sundhedsplejen i forhold til at opspore de børn, der er i risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer, og på den måde tidligt initiere en forebyggende indsats,” siger Janni Ammitzbøll.

”F.eks. havde tidlig regulering af spisning og søvn en sammenhæng med senere alvorlige spise- og søvnproblemer. Og tidlige udviklingsproblemer som f.eks. kontakt og kommunikation eller regulering af opmærksomhed og aktivitet havde en sammenhæng med senere udvikling af adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser, autisme-spektrum-tilstande og ADHD ved 1½- og 5-7-årsalderen,” uddyber hun.

Børn, der ikke kan falde i søvn eller kaster op

Janni Ammitzbøll giver et eksempel på, hvilke sårbarheder hos børnene PUF-undersøgelsen kan opspore.

”Det kan være et barn, som har svært ved at regulere sig og f.eks. ikke kan falde i søvn uden at skulle have ekstra meget hjælp til det eller vågner rigtig mange gange uden at kunne falde i søvn igen. Eller et barn, der ikke viser tydelige tegn på sult og mæthed eller kaster op flere gange om ugen i forbindelse med måltidet,” siger Janni Ammitzbøll.

Læs også: "Det er ikke sådan, at hun tit er irritabel?"

Hun var med til at udvikle undersøgelsesmetoden og lavede efterfølgende en ph.d., hvor hun i et studie af 2.973 børn validerede metoden, der viste, at PUF fungerede efter hensigten, og at metoden rent faktisk målte det, man ønskede.

Et samlet PUF-program, der består af PUF-undersøgelsen, tilbagemelding til forældrene, en indsats til mentalt sårbare børn og uddannelse af sundhedsplejersken i brug af metoden, er fra årsskiftet blevet implementeret i 17 kommuner.


ff2-2019_np_sundhedspleje_illu

Emneord: 
Sundhedspleje