"Og så hæfter du lige natposen på sådan her"

BLÆREKRÆFT II. Patientens reaktion på stomien er en hel anden, når der er blevet trænet før operationen på et tidspunkt, hvor der var overskud til det.
”Og så gør du sådan her.” Patienten skal opleve, at det altså ikke er raketvidenskab at håndtere stomien, siger stomisygeplejerske Berit Kisbye. Hun træner med patienter før operationen i håndtering af stomien.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Patienten har spændt et bælte med en lamineret prøvekonvolut om maven.

”Sådan ja. Her kommer den til at sidde,” bekræfter stomisygeplejerske Berit Kisbye.

Det er Trin 1 i ”Blæreskolens” undervisning i håndtering af stomi, og eleven, en midaldrende mand, er lærevillig. Om et par uger skal han opereres for blærekræft, og han er ved at vænne sig til tanken: I sit fremtidige liv skal han opsamle sin urin i en pose og tømme den i toilettet. Og den laminerede prøvekonvolut er ikke afskrækkende, men derimod ret så uskyldig og også lidt morsom.

Stemningen er da også let, da Berit Kisbye viser ham den rigtige pose.

”Det her er dagposen, og den har du på 24 timer i døgnet. Om aftenen, når du skal i seng, hæfter du natposen på sådan her. Og så kan du sove hele natten uden at skulle op.”

”Nå. Det bliver da et fremskridt,” konstaterer patienten med et skævt smil.

Berit Kisbye er sammen med fysioterapeut Tine Toftlund Weinreich blandt de klinikere på hospitalets kræftafdeling, som har været med til at implementere seniorforsker Bente Thoft Jensens forskningsprojekt med mere effektiv præ- og posthabilitering i forbindelse med operation for blærekræft. Det er således Tine Toftlund Weinreich, som har udarbejdet træningsprogrammet til træning både før og efter operationen.

Tre patienter på et hold

I projektet fik deltagerne i interventionsgruppen individuel undervisning og rådgivning i træning, ernæring og stomihåndtering. Det er ressourcemæssigt ikke muligt i implementeringen, og i stedet samles patienterne til en fælles skoledag i Blæreskolen på afdelingen.

”Holdene består af højst tre patienter med pårørende, og der er også individuelle samtaler. Vi har i det hele taget forsøgt at være så tro mod projektet som muligt i implementeringen,” forklarer Berit Kisbye.

Patienterne får mulighed for at deltage i en sådan ”skoledag” typisk et par dage efter, de har fået diagnosen og tilbud om operation. Her får de fælles introduktion, og der kan snakkes ud fra spørgsmål fra deltagerne. Der tales bl.a. om det vigtige i at få de rigtige proteiner dagligt gennem kosten, om fysisk træning, og om, at disse to indsatser går hånd i hånd.

Og så er der stomien:

Prøver med en kuvert

”De prøver at få bæltet med en lamineret prøvekonvolut på, så de kan opleve, hvor den skal sidde. Her er stemningen nogle gange ret let, og der er jo ingen, der på nogen måde blotter sig. Det er med til at vise, at det jo ikke er raketvidenskab,” siger stomisygeplejersken. 

Hvis patienten ønsker det, kan han eller hun få en stomipose med hjem og øve sig i at håndtere den, eventuelt sammen med ægtefællen.

”Bare det, at de har haft posen i hænderne, gør, at de får en helt anden tilgang til det. De føler sig ikke på bar bund, når det efter operationen er alvor,” siger Berit Kisbye.

Efter den fælles snak på Blæreskolen får den enkelte patient en individuel snak med sygeplejersken, og her er de pårørende selvfølgelig med.

Vidste du, at 
  •  Hvert år får omkring 1.600 patienter i Danmark diagnosen kræft i blæren.
  •  Blærekræft er tre gange så hyppig hos mænd som hos kvinder. De fleste er over 60 år.
  •  Halvdelen har været storrygere eller ansat i asfalt- eller farveindustrien.
  •  En del af patienterne skal have fjernet blæren og dermed gennemgå en større operation.
  •  Tidligere var patienterne indlagt 21 dage efter operation, nu er de indlagt tre-fire dage.

”Imens tager jeg så de ledige, der venter, og laver nogle øvelser med dem enkeltvis. Her får de at vide, at vi ”jager dig altså ud af sengen fra dag et,” og vi snakker om, hvorfor det er vigtigt. Vi gennemgår de store muskelgrupper, og vi kommer gennem fem øvelser. De får desuden et lille hæfte med hjem, så de kan træne derhjemme op til operationen og markere i et skema morgen og aften, at nu er der blevet trænet,” fortæller fysioterapeut Tine Toftlund Weinreich.

Træningen fortsætter efter operationen

Træningen fortsætter efter operationen de dage, patienten er indlagt, og fysioterapeuten taler her med patienten om mulighederne for fortsat at træne efter udskrivelsen, eventuelt gennem et kommunalt tilbud. Også ernæringen er fortsat et tema efter operationen med daglige mål for indtag af protein og energi.

”Og når vi fysioterapeuter gangtræner med patienterne efter operationen, følger vi op og går lige sammen med patienten ned og får fat i en proteindrik,” siger Tine Toftlund Weinreich.

Den nyopererede skal nu vænne sig til stomien, og det er måske ikke så enkelt. Der har tidligere været eksempler på, at patienter efter operationen ikke ville røre ved stomien og måske ikke engang se den. Men erfaringen er, at reaktionen på stomien er en hel anden, når der er blevet trænet før operationen og dermed på et tidspunkt, hvor der var overskud til det.

Skifter selv bandagen hurtigere

”Når vi fra dag ét træner med den rigtige stomi, kan vi mærke, at patienterne allerede er kommet et stykke vej pga. træningen før operationen. Vi ser således eksempler på patienter, der allerede på anden- eller tredjedagen selv skifter stomibandagen. Det så vi ikke førhen,” siger Berit Kisbye.

Hun tilføjer, at der også er eksempler på patienter, der fortsat en tid vil have hjemmesygeplejersken til at skifte, men hvor patienten så nærmest selv tager over og instruerer hjemmesygeplejersken i, hvordan det skal gøres.

Læs også: "I bund og grund handler det jo om større livskvalitet"

Ernæring, fysisk træning og undervisning i håndtering af stomien: Det hele hænger sammen, når patienten skal gennemgå en operation, der indebærer risiko for komplikationer, og som på visse områder ændrer livet for den opererede. Her giver den udvidede præ- og posthabilitering resultater.

Seniorforsker Bente Thoft Jensen sidder og smiler, mens hun hører stomisygeplejersken og fysioterapeuten fortælle om, hvordan de engagerer både patienter og pårørende i den præhabiliterende fase.

”Ja, hvis ikke vi havde haft dette gode teamarbejde gennem flere år, var implementeringen ikke lykkedes så godt, som den er,” siger hun.

Emneord: 
Kræft
Urinveje