Sådan påvirker sygdom seksualiteten

Mange patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom vil opleve åndedrætsbesvær i mere eller mindre grad, akkurat som 62-årige Pia Lindqvist, der i Sygeplejersken nr. 1/2020 (3) fortalte om, hvordan sygdommen stille og roligt satte en stopper for, at hun havde samleje med sin mand.

Det er bare et eksempel på, hvordan en sygdom kan påvirke en patients seksualitet. I samme kategori er træthed, kvalme, uoplagthed og smerter alle sammen biologiske følger af sygdomme, som indirekte kan være med til at lægge en dæmper på den seksuelle aktivitet, fortæller Birgitte Schantz Laursen og fortsætter:

”Selvfølgelig påvirkes patienternes seksualitet ofte direkte ved sygdom og behandling i underliv og kønsorganer. F.eks. kan en operation for prostatakræft medføre nerveskader, der kan påvirke mænds erektionsevne. Og kvinder, som får fjernet æggestokkene pga. forstadier til kræft, kan efterfølgende opleve nedsat lyst til sex.”

Derudover medfører en lang række sygdomme også psykiske reaktioner som modløshed, angst og mindreværdsfølelser, som jf. den bio-psyko-sociale model kan påvirke både seksualitet og relationer med familie, venner og omverdenen generelt.

”Patienter ser altid deres sygdomssituation som en totalbegivenhed, hvor vi måske er tilbøjelige til at fokusere mere snævert på sygdommen i forhold til vores speciale, f.eks. diabetes. Det påvirker patientens liv på mange fronter: Hverdagen skal planlægges til mindste detalje, og sygdommen får betydning for både parforhold, arbejde og familien,” forklarer Birgitte Schantz Laursen og giver et andet eksempel:

”Tænk på en kvinde, som har fået fjernet sit ene bryst. Hun ændrer måske tøjstil og stopper med at gå i svømmehallen. Det at blive syg eller overleve en sygdom påvirker så mange ting, og her taler vi ikke kun kræft og katastrofer. Patienter med psoriasis, hvor huden skæller, og det kan gøre ondt. Eller patienter i dialyse, som ofte oplever, at de lugter efter nogle dage. Det påvirker også deres seksualitet. Mange sygdomme griber voldsomt ind i patienternes liv.”

Mange problemer går igen

I et af kapitlerne i den over 1.000 sider lange nye lærebog ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet” (7) gennemgår Birgitte Schantz Laursen sammen sin kollega på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital, overlæge Astrid Højgaard, en række hyppige somatiske lidelser og deres typiske seksuelle og relationelle konsekvenser ud fra den bio-psyko-sociale tilgang (10).

De kigger bl.a. nærmere på kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel- og ledsygdomme samt gynækologiske sygdomme, lunge- og nyresygdomme, hudsygdomme og kroniske smerter.

Og selvom konsekvenserne af de forskellige sygdomme varierer, går mange af dem igen. For mænd er de typiske problemer rejsningsbesvær, forstyrret udløsning/orgasme, smerter, manglende lyst, forstyrret maskulinitetsfølelse, relationelle konflikter og ensomhed. Og kvinder kan opleve lubrikationsbesvær, manglende orgasme, tørre slimhinder, smerter, manglende lyst, forstyrret femininitetsfølelse og også relationelle konflikter og ensomhed (se også Tabel 3).

Birgitte Schantz Laursen uddyber:

”Problemerne afhænger selvfølgelig af sygdommen, og man skal være opmærksom på, at en del af problemerne også kan opstå som led i naturlige aldersforandringer. Vores seksualitet - både lyst, evner og behov - ændres også med alderen. Men omvendt kan alvorlig eller kronisk sygdom fremkalde eller forværre seksuelle eller relationelle problemer, som fandtes før sygdom.”

Hun understreger dog endnu en gang, at en velfungerende seksualitet er vigtig for mange mennesker uanset alder (4). Og også, at seksualiteten kan påvirkes af sygdom og behandling uanset patientens alder. Forskning viser f.eks., at unge med kræft har bekymringer og spekulationer om sex, følelser, kærester, familieliv og reproduktion, men at sådanne emner kun sjældent tages op af behandlere (2).

Og Birgitte Tingskov Andersen er også blevet overrasket over, hvor mange unge mænd, som bliver henvist til rådgivning hos hende i den sexologiske klinik på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, pga. stress:

”Når man er presset, frigives der adrenalin, som kan dæmpe niveauet af testosteron. Det kan give mindre lyst hos både mænd og kvinder og påvirke rejsningsevnen hos mænd. Mange bliver henvist til mig, fordi de ikke kan få rejsning. Og det kan hurtigt ende i en ond cirkel med skyld, skam og præstationsangst over for eventuelle kærester, hvilket ikke hjælper, men tværtimod gør problemet endnu større.”

Bivirkninger fra medicin

”Behandling”, som kan påvirke patienternes seksualitet, dækker over både operative indgreb og medicin. Medicinske bivirkninger opdeles også i direkte (f.eks. påvirkning af hudsensibilitet, sexlyst, rejsnings- og lubrikationsevne og orgasme) og indirekte (f.eks. vægtøgning, træthed og kvalme) (10) bivirkninger, fortæller Birgitte Schantz Laursen:

”Meget medicin påvirker seksualiteten, noget kan endda medføre hyperseksualitet. En del hjerte-kar-medicin kan medføre nedsat sexlyst og problemer med rejsning, lubrikation, orgasme og ejakulation. Det samme kan en del blodtryksænkende præparater. Og så er der hele psykofarmaka-området, især de såkaldte SSRI-præparater (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor, red.), som udskrives i forbindelse med depression,” uddyber Birgitte Schantz Laursen og henviser til en mere detaljeret beskrivelse af en lang række medicinbivirkninger i bogen ”Krop, Sygdom og Seksualitet” (11).

Det er selvfølgelig også vigtigt, at den udskrivende læge informerer patienten om den pågældende medicins eventuelle seksuelle bivirkninger. Men det skal sygeplejersker også uanset, hvor de er ansat, siger sygeplejeforskeren:

”Alle sygeplejersker skal som minimum kende de sexologiske bivirkninger af de sygdomme eller kirurgiske og medicinske behandlinger, som patienten, de møder, har modtaget. Og de skal huske at informere patienterne om dem.”

Birgitte Tingskov Andersen tilføjer:

”Mange af de patienter, jeg rådgiver, har ikke fået noget at vide. Derfor sætter jeg mig også altid ind i patientens præparater før en konsultation. Får de præparater, jeg ved, påvirker sexlivet negativt, råder jeg dem til at tale med deres læge om at skifte præparat, hvis det er muligt,” fortæller hun og fortsætter:

”Og så er der hele emnet om compliance. Jeg har siddet over for psykiatriske patienter, som har rendt deres læger på døren for at få medicin, der ikke går ud over deres potens. Det gider de ikke. Hvis vi overhører eller negligerer denne patientgruppe, risikerer vi, at de helt dropper deres medicin. Der er tale om en patientgruppe, som kan være nok så velmedicineret på deres aktuelle behandling, men som risikerer tilbagefald ved en eventuel selv-seponering.”

Birgitte Schantz Laursen er enig og tilføjer:

”Jeg kan møde kolleger, som mener, at patienternes seksuelle problemer er luksusproblemer, vi ikke skal tage os af i det offentlige sundhedsvæsen. Det, selv om det ofte er os, der påfører dem de sexologiske bivirkninger. Vi skal tage os af alle bivirkningerne, også de seksuelle, og jeg tænker, at kolleger, der siger andet, er blufærdige og mangler redskaber og viden.”