Alle sundhedsprofessionelle skal have de palliative briller på

Træning og opsporingsskema kan sikre, at alle sundhedsprofessionelle bliver opmærksomme på borgeres begyndende behov for palliation.

”Er køleskabet tomt? Orker fru Hansen ikke at gå i bad mere, eller er hun holdt op med at snakke med sin søn? Vi har behov for en faglig opmærksomhed på, hvornår borgere har begyndende behov for en palliativ indsats, fra de personer, der omgås borgeren til daglig,” siger Mette Raunkiær.

”Vi kan se, at det er vigtigt at få plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejehjem – dvs. hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter – ind i det palliative arbejde, så de får ”de palliative briller på”. Det kan vi se på baggrund af en undersøgelse, vi har lavet i fire kommuner (1),” siger hun.

Plejepersonalet skal kort sagt kunne se, når gamle fru Hansen får det dårligere.

I hjemmeplejen og på plejehjem er der nemlig ofte tale om skrøbelige, gamle borgere, som lider af flere livstruende og kroniske sygdomme og tilstande som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, KOL og demens, og som pludselig kan få det værre. Alternativet er, at familien ikke får den palliative hjælp, de har brug for, fordi borgerens palliative behov først bliver opdaget sent i sygdomsforløbet.

”Hvis ikke hjemmehjælpen eller social- og sundhedsassistenten har blik for det, får fru Hansen først den hjælp, hun har brug for, når hun ikke kan rejse sig fra sin seng. Og så er vi i den terminale fase, hvor vi kommer for sent ind, og hvor hun længe har haft et dårligt hverdagsliv,” forklarer Mette Raunkiær.

SPICT-skemaet kan sikre opmærksomheden

En af hendes pointer er, at hjemmesygeplejerskerne skal være med til at klæde hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter fagligt på ved hjælp af træning og uddannelse i, hvordan man identificerer en borger med palliative behov. 

”Vi så i undersøgelsen, at faglige redskaber til opsporing af palliative behov kan være en rigtig god hjælp for hjemmehjælpere og assistenter, men at redskaberne skal følges op af løbende træning (1),” fortæller Mette Raunkiær. 

F.eks. skal man have viden om, hvad livstruende sygdom er – at det er hjerte-kar-sygdomme, kræft, demens-tilstande, Parkinson og Alzheimer. Og man skal vide, hvad man skal observere, når en person bliver dårligere. 
Et af redskaberne er det såkaldte ”surprise question”: ”Vil det overraske dig, hvis patienten er i live om 6-12 måneder?”

”Det har vist sig at bidrage til at skærpe opmærksomheden hos hjælpere og assistenter på, hvorvidt en borger havde begyndende palliative behov. Ved også at anvende et opsporingsskema ved siden af blev de bedre til at identificere, hvornår det ”gik ned ad bakke” (1,11),” forklarer Mette Raunkiær.

”Til det vil jeg anbefale identifikationsskemaet SPICT (Supportive and Palliative Care Indicators Tool), se Boks 2 side 28, som kan anvendes af social- og sundhedshjælpere og assistenter i samarbejde med hjemmesygeplejerskerne (11,12),” siger hun.  

Lommekort forsvinder

Og netop det med samarbejdet er afgørende:

”Mange kommuner arbejder i forvejen med det, der hedder triagering, hvor hjemmesygeplejerskerne mødes med hjælpergrupperne. Det er i sådanne sammenhænge, at man kan gøre hinanden opmærksomme på, at det går dårligt med fru Hansen. Og det kan være et afsæt til, at en hjemmesygeplejerske kører ud til fru Hansen og laver en behovsvurdering,” forklarer Mette Raunkiær. 

KOL figur
Figur 1: Forløb for patient med KOL (b) til sammenligning med demens og kræft

Hun understreger, at det er vigtigt, at skemaer og andre redskaber kan indarbejdes i de eksisterende dokumentationssystemer, og at man ude hos borgeren f.eks. har adgang til redskaberne via en tablet, som man allerede bruger i sin praksis. 

Det lyder som en rigtig god idé i Michael Stenbjergs ører:

”Lommekort har det med at forsvinde, så det er alfa og omega, at det er elektronisk baseret og relateret til noget, vi bruger i forvejen i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Det optimale ville være, at det kommer ind som en app på den tablet eller smartphone, som medarbejderne i forvejen bruger,” siger han. 

Opsummering
  • Der er behov for at inddrage hjælpere og social- og sundhedsassistenter i det kommunale, palliative arbejde. Hjemmesygeplejerskerne kan med fordel være med til at klæde hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter fagligt på vha. træning og uddannelse i at identificere borgere med palliative behov. 
  • ”Surprise question” og identifikationsredskabet SPICT kan anvendes af hjælpere og assistenter i samarbejde med hjemmesygeplejersker til at skærpe opmærksomheden på borgeres begyndende, palliative behov (se Boks 2). 
  • Anbefaling: Kompetenceudvikling af hjælpere og assistenter kan med fordel foregå som undervisning, øvelser, sparring og supervision ved triageringsmøder og temadage såvel som ved etablerede AMU-kurser i palliation, der udbydes ved social- og sundhedsskoler. Forskning viser, at det er vigtigt, at kompetenceudviklingen går på tværs af faggrupper.

 

SPICT-skemaet - Boks 2

Supportive and Palliative Care Indicators Tool (SPICTTM)-skemaet er et anerkendt og valideret værktøj, der er udarbejdet ved University of Edinburgh og oversat til dansk af Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) (12). Det kan afdække behov for basal palliation og kan bruges til alle patienter med livstruende sygdom. Ved at bruge skemaet bliver det hurtigt lettere at være opmærksom på, om patienter med livstruende sygdomme – også dem, som ikke har kræft eller ”bare” er gamle eller demente – har behov for øget fokus på lindrende behandling eller omsorg.

Skemaet kan ikke stå alene – det skal kombineres med uddannelse og træning af de medarbejdere, som skal bruge det.

Sundhedsstyrelsen om SPICT:

”Det anbefales, at der i kommunale sundhedstilbud, i almen praksis og på sygehuse arbejdes systematisk med redskaber som SPICT, der kan understøtte en tidlig og rettidig identifikation af patienter med palliative behov.”

Kilde: Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen 2017.

Hvordan virker SPICT?

Et godt sted at starte er med ”surprise question”: ”Vil det overraske dig, hvis patienten er i live om 6-12 måneder?”

Hvis svaret er nej, kan man gå videre til første del af SPICT (generelle indikatorer): Denne del kan anvendes som opmærksomhedspunkter for både læger og sygeplejersker samt hjemmehjælpere og assistenter. Hvis man kan nikke genkendende til én eller flere af de ”generelle indikatorer” nedenfor, skal man overveje at starte en palliativ indsats op eller kontakte hjemmesygeplejersken med henblik på at få vurderet, om der skal startes en palliativ indsats op: 

  • Ikke planlagte hospitalsindlæggelser.
  • Funktionsniveauet er dårligt eller forværret.
  • Er afhængig af andres pleje og omsorg pga. forværring af det fysiske og/eller mentale helbred.
  • Plejepersonale og/eller pårørende har brug for yderligere hjælp og støtte.
  • Betydeligt vægttab over de sidste måneder eller forbliver undervægtig.
  • Vedvarende symptomer på trods af optimal behandling af underliggende tilstand.
  • Familien beder om palliativ pleje, omsorg og behandling eller ønsker at reducere, stoppe eller ikke påbegynde behandling eller ønsker at fokusere på livskvalitet.

Anden del af SPICT handler om kliniske indikatorer, hvor man inden for hver af følgende sygdomsområder skal holde øje med forskellige parametre: kræft, demens/skrøbelighed, neurologisk sygdom, hjertekarsygdom, lungesygdom, nyresygdom og leversygdom.

Anden del kan sammen med tredje del, ”Vurder og planlæg nuværende og fremtidig pleje, omsorg og behandling”, anvendes i kommunale sygeplejerskers dialog med hjemmehjælpere og assistenter samt praktiserende læge. 

Kilde til boks 2: Anna Weibull. Palliation i almen praksis – praksispersonalets rolle (11)