Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Medicin nok til hele weekenden i Halsnæs Kommune

Tryghedskassen er en medicinkasse, der kan ordineres på recept til at stå i hjemmet, og som indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos alvorligt syge borgere, som ikke længere kan indtage peroral medicin.

Fag & Forskning 2020 nr. 3, s. 34-35

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist, cand.scient., ph.d.

Ifølge Michael Stenbjerg er det vigtigt at være opmærksom på, at kassen ikke rækker til at symptomlindre hen over en weekend.

”Kassen skal stå i hjemmet og fungere som en sikkerhed, hvis der opstår behov for symptomlindring i weekenden. Men man skal være opmærksom på, at hvis kassen tages i brug fredag eftermiddag, slipper den op lørdag formiddag, og der kan opstå et behov for at skaffe ny medicin i weekenden,” forklarer han. 

Derfor samarbejder han med kommunens læger om en ændret praksis, hvor præparaterne ordineres enkeltvis, så der er medicin nok til en hel weekend. 

Fakta om Tryghedskassen

Tryghedskassen indeholder: morfin, haloperidol (antipsykotisk middel, der også anvendes mod kvalme og opkastning), midazolam (sovemiddel), furosemid (vanddrivende middel) og hyosinbutylbromid (mod kramper i mave-tarm-kanalen) samt natriumklorid. Den indeholder også kanyler, sprøjter, gazebind (swabs) og fikseringsplaster. Herudover indeholder den en beskrivelse af lægemidlerne i kassen, en vejledning til at anlægge en fastliggende, subkutan kanyle og retningslinjer for symptomlindring i terminale patienters sidste døgn. 

Test dig selv
  • Palliation stammer fra det latinske ord ”pallium”. Hvad betyder det?
  • Hvor mange procent af borgere dør i hjemmet eller på plejehjem?
  • Hvad hedder det redskab/skema, som Mette Raunkiær anbefaler til at identificere palliative behov? 
  • Hvilke emner ønsker familierne at tale med palliationssygeplejersken om?
  • Hvor stor en andel af mennesker med livstruende sygdom på hospice og andre specialiserede, palliative enheder har en kræftsygdom?

Læs svaret helt i bunden på denne side

8 gode råd
  1. Tænk behov for palliation ind tidligt i forløbet hos syge med livstruende sygdom.
  2. Tænk altid behov for palliation på et plejecenter. 
  3. Husk, at palliation er en helhedsorienteret tilgang, der omfatter hele familien.
  4. Skemaer, lommekort og guidelines fungerer kun som et supplement.
  5. Tal om behandlingsniveauet – det er en proces, der foregår indtil en uge før, man dør.
  6. Husk at sparre med kolleger.
  7. Vær ikke bange for at rette henvendelse til instanser, der kender patienten – de vil altid gerne hjælpe.
  8. Vær dig selv.

 

Referencer
  1. Raunkiær M, Mikkelsen BT. Satspuljen ”En værdig død – modelkommuneprojekt. En tværgående slutevaluering. København/Nyborg: Sundhedsstyrelsen/REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation. 2019.
  2. Raunkiær M. At være døende hjemme – hverdagsliv og idealer. Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet. 2007.
  3. Dalgaard KM, Bergenholtz H, Nielsen ME, Timm H. Early integration of palliative care in hospitals: A systematic review on methods, barriers, and outcome. Palliat Support Care. 2014;12(6):495-513.
  4. Raunkiær M. Muligheder og barrierer for udvikling af den kommunale palliative indsats: Evaluering af et aktionsforskningsinspireret projekt. Nordic Journal of Nursing Research. 2015;35(4):218-226.
  5. Raunkiær M & Gärtner SH. Sammentænkning og koordinering af rehabilitering og palliation for mennesker med kronisk fremadskridende kræftsygdom [Notat, in press] Nyborg: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, OUH, SDU.
  6. Raunkiær M. Forestillinger og erfaringer om døden på plejehjem. Klinisk Sygepleje. 2010;24(1):51-61.
  7. Schwarz-Nielsen KH, Raunkiær M. Status over den palliative indsats på danske plejefaciliteter. Sygeplejersken. 2015;(6):96-9.
  8. Neergaard MA, Olesen F, Jensen AB, Sondergaard J. Shared care in basic level palliative home care: organizational and interpersonal challenges. Journal of Palliative Medicine. 2010;13(9):1-7.
  9. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen. 2017.
  10. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Definitioner af palliation [hjemmeside]. Tilgængelig på: www.rehpa.dk. Tilgået d. 11. august 2020.
  11. Weibull A. Palliation i almen praksis – praksispersonalets rolle. iPraksis. Feb 2019:28-33.
  12. Bergenholtz H, Weilbull A, Raunkiær M. Supportive & Palliative Care Indicators Tool (SPICT™) Oversættelse til dansk. Notat nr. 12, udg. 2. Nyborg: REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation. 2019.
  13. Sundhedsstyrelsen. Demenshåndbog: Palliativ pleje, omsorg og behandling, Kap 2. 2019. Tilgængelig på: www.sst.dk. Tilgået d. 25. juni 2020.
  14. Timm H, Mikkelsen TB, Jarlbæk L. Specialiseret palliativ indsats i Danmark mangler kapacitet og tilgængelighed. Ugeskr Læger. 2017;179:V02170094.
  15. Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregisteret 2019. Tal og analyse. København: Sundhedsdatastyrelsen. 2020
  16. Brogaard T. Home is where the heart is: coordinating care and meeting needs in palliative home care. (Ph.d. thesis). Aarhus: Aarhus University. Faculty of Health Sciences. Research Unit and Department for General Pratice. 2011.
  17. Neergaard MA, Jensen AB, Sondergaard J, Sokolowski I, Olesen F, et al. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark. Scandinavian Journal of Caring Sciences. 2011;25(4):627-36.
  18. Timm H, Hagedorn-Møller J. Danskerne om livet med sygdom og død: undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet. København: Palliativt Videncenter. 2013.
  19. Jarlbæk J. Dødssted i Danmark 2012- 2014 – relateret til dødsårsager, alder, køn, regioner og kommuner. Notat nr. 4. Nyborg: REHPA- Videncenter for Rehabilitering og Palliation. 2017.
  20. Murray SA, Kendall M, Boyd K, Sheikh A. Illness trajectories and palliative care. BMJ. 2005 Apr 30;330(7498):1007–11.
  21. Raunkiær M. Udviklingen af den palliative indsats i Danmark i perioden 1985-2001 og forestillinger om den gode død. Sygeplejersken. 2008;(7):57-69.
  22. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen. 2011.
Svar på test
  1. Det betyder ”kappe” eller ”tæppe” og dækker over den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse hos mennesker med livstruende sygdom.
  2. Omkring 43 procent. 
  3. Supportive and Palliative Care Indicators Tool (SPICTTM).
  4. Mange ønsker at tale om behandlingsniveau dvs. emner som ”hvad, hvis jeg får behov for medicin eller hvis jeg får lungebetændelse?” og ”hvor ønsker jeg at dø?”
  5. Flere end 90 procent.

 

Læs mere fra denne trialog: Palliativ hjemmepleje