Urinafledende operationer

Urinafledning, dvs. afledning af urin uden om blæren, kan blive aktuel ved en række lidelser i nedre urinveje. De kan henføres til følgende fire kategorier: Avanceret cancersygdom, bestrålingsfølger, svært derangeret blærefunktion og kronisk inflammatorisk blærelidelse (4,5,6). 

De fleste urinafledende operationer foretages i forbindelse med cystektomi på patienter med blærecancer som et intenderet kurativt indgreb (6).

Urinafledning kan også tilbydes som palliativ operation, f.eks. når øvre urinveje er truede pga. recidiv efter livmoderhalskræft eller endetarmskræft. Vesikovaginal fistel på kvinder, som tidligere har fået strålebehandling for livmoderhalskræft, kan ikke lukkes operativt, og disse patienter får forbedret deres livskvalitet markant efter udførelse af urinafledende operation. Det samme gælder enkelte patienter med svært derangeret blærefunktion som følge af neurologisk sygdom eller kongenit malformation samt udvalgte patienter med kronisk inflammatorisk blærelidelse, der medfører smerter og skrumpeblære, f.eks. ved interstitiel cystitis.

Urinafledning kan foretages på flere forskellige måder. Mest anvendt er nok fortsat Bricker-blæreoperation (ureteroileokutaneostomi ad modum Bricker) (se figur 4). I 1996 fik 107 patienter i Danmark foretaget en Bricker-blæreoperation. Den kønsmæssige fordeling var 63 mænd og 44 kvinder (Landspatientregistret). Et ileumstykke på ca. 25 cm anvendes som udløbsrør for urinen. Urinlederne anastomoseres til den orale ende af ileumsegmentet. Den anale ende lægges frem som en (inkontinent) stomi, oftest i højre fossa iliaca. Det er altså ikke en beholder eller blære, som udtrykket Bricker-blære ellers kunne antyde. Urinen vil kontinuerligt løbe ud af stomien og opsamles i en speciel urostomipose. Den ideelle stomi er ca. 2 cm høj. Derved sikres, at stomiposen er let at påsætte, at urinen ikke siver ud på huden under posen med hudproblemer til følge, og at posen ikke derved falder af (4).

Bricker-blære. Urinlederne anastomeres til et stykke tarm, der lægges frem som en stomi.

​Kontinent urostomioperation. Et urinreservoir af tynd- eller tyktarm forsynes med den ventil og lægges frem i en stomi. Her er vist en Indiana Pouch.

Ved den kontinente urostomioperation (Indiana, Mitrofanoff, Kock) (se figur 5)

Side 46

konstrueres et urinreservoir af et stykke tyndtarm eller tyktarm, som er åbnet på langs og syet sammen på tværs og forsynet med en ventil, så urinen ikke kan løbe ud af stomien. Denne stomi konstrueres flad, dækkes af et plaster, og patienten skal kateterisere sig selv gennem stomien ind i urinreservoiret hver 3.-4. time (4).

Blæresubstitution, hvor urinblæren fjernes, et tarmstykke omdannes til reservoir, og urinrøret bevares. her er vist en blæresubstitution ad modum Melchior.

Endelig kan urinafledning foretages ved blæresubstitution på patienter, hvor urinblæren skal fjernes, men urinrøret bevares (Hemikock, Melchior, Reddy) (se figur 6). Operationen foretages oftest på mænd. Der anvendes et stykke tyndtarm på ca. 60 cm, som åbnes på langs, lægges i U-form og syes sammen til en tarmplade, som foldes og lukkes til en beholder. Urinlederne anastomoseres til den øverste ende af beholderen, og den nederste ende anastomoseres til urethra. Disse patienter får ikke vandladningstrang, og den nye '' blære'' har ingen pumpefunktion. De skal derfor lade vandet med bugpresse ca. hver tredje time samt et par gange om natten, hvis de vil undgå natlig overløbsinkontinens. Ca. 30 pct. af patienter med blæresubstitution får blæretømningsbesvær og skal anvende selvkateterisation (4).

Valget mellem disse urinafledningstyper beror på grundlidelsens art, om urinblæren skal fjernes, patientens alder og øvrige tilstand, individuelle præferencer og evner til varetagelse af egen situation.

Både ved de kontinente urostomioperationer og blæresubstitutioner kræves der fuld forståelse fra patientens side for de konsekvenser, operationen medfører. Det kræver omlægning af nogle livsvaner, fordi patienten skal indstille sig på at være bevidst om regelmæssig blæretømning både om dagen og om natten. Patienter, som enten er ældre, fysisk belastet af hjerte- karsygdomme, kroniske lidelser, overvægt eller lignende, eller som ikke vil kunne indstille sig på den ændrede livsførelse, vil hyppigst blive tilbudt en Bricker-blæreoperation. Den er ikke så belastende som de to andre, og efterforløbet er forholdsvis uproblematisk, når patienten har gennemgået oplæring i stomipleje (4).

​