Patienten sætter dagsordenen

“Fornem, om patienten har behov for en dybere samtale, vurdér om han befinder sig i et eksistentielt eller følelsesmæssigt dilemma. Og vær sikker på, at du har tid og overskud til at rumme patientens tillid,” tilråder artiklens forfattere. (Foto: Anne-Li Engström)

I undersøgelsen fra Neurologi- og Rehabiliteringsenheden i Frederiksborg Amt deltog plejepersonale til patienter med apoplexia cerebri på de tre afsnit, som afdelingen består af. I alt 64 ansatte, hvoraf 38 besvarede spørgeskemaet. Heraf blev tre erklæret ugyldige, hvilket gav en svarprocent på 59. Fordelt på faggrupper kunne de 35 respondenter opdeles i 19 sygeplejersker, 14 social- og sundhedsassistenter og to sygehjælpere. Gennemsnits- og medianalder var 43 år med en aldersspredning på 25-68 år.

Trostilhørsforholdet fordelte sig således: 27 kristne, fem troende på en højere magt, to ateister, en østerlandsk religion, én ingen livsholdning. Ingen jøder eller muslimer var repræsenteret. Til trods for tilbageholdenheden i praksis giver 33 udtryk for, at åndelig omsorg er relevant inden for sygepleje og kunne have relevans for alle patientgrupper.
De mest hæmmende faktorer i udøvelsen af åndelig omsorg var (angivet i prioriteret rækkefølge):

• Tidsnød (24 respondenter)
• Manglende forudsætninger (16 respondenter)
• Opfattelsen af, at tro var patientens privatsag (16 respondenter),
• Kollegaers manglende vægtning af åndelig omsorg (14 respondenter).

De mest fremmende faktorer i udøvelsen af åndelig omsorg var (angivet i prioriteret rækkefølge):

• Spørgsmål fra patienten (22 respondenter)
• Sympati over for denne (20 respondenter)
• Overbevisning om, at åndelig omsorg er et sundhedsfagligt område (20 respondenter).

Undersøgelsen viste, at der er stor opmærksomhed på den åndelige dimension og villighed til at dygtiggøre sig på området, men at der eksisterer en vis tilbageholdenhed med uopfordret at bringe åndelige emner på bane i interaktionen med patienten.

Gennemførelse af projektet
Afgrænsning, problemformulering og formål
På baggrund af vores forforståelse opstillede vi følgende hypotese: "At det åndelige behov hos patienter med apoplexia cerebri ikke bliver set og imødekommet af plejepersonalet pga. stort fokus på fysisk rehabilitering."

Ud fra denne genererede vi følgende problemformulering: "Hvilken opmærksomhed giver plejepersonalet den åndelige dimension af omsorgen til patienter med apoplexia cerebri, og hvilke faktorer spiller ind på personalets tilgang og samspil med patienterne om åndelige behov?"

Med udgangspunkt i relevante forskningsresultater, litteratur og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på tre hospitalsafsnit for behandling og rehabilitering af patienter med apoplexia cerebri i Frederiksborg Amt søgte vi at besvare spørgsmålene i problemformuleringen ved at anvende en triangulering. De tre vinkler, vi hentede belæg fra for at kunne udlede en sandsynlig konklusion, er viden genereret ud fra litteratur:

• Forskning med fokus på åndelig omsorg omfattende teoriudredning og relevante udenlandske undersøgelser, især en svensk undersøgelse (3).
• Sygeplejeteoretikere: Kari Martinsen (6,9) og Joyce Travelbee (10).
• Vores egen spørgeskemaundersøgelse. Sidstnævnte er meget begrænset i omfang, og undersøgelsen ville have begrænset validitet, hvis ikke den blev holdt op imod litteratur.

For at afgrænse forskningsmaterialet opsatte vi følgende kriterier:

• I begrebsafklaringen skulle definitionen på det åndelige i undersøgelserne være i overensstemmelse med denne opgaves definition, hvor det åndelige ses som det eksistentielle og interrelationelle. Studiepopulationerne skulle være sammenlignelige med vores studiepopulation.
• Vi ville prioritere nordiske undersøgelser, da baggrunden i Skandinavien er fælles hvad angår kultur og sekularisering.
• Af hensyn til aktualitet måtte videnskabelige undersøgelser senest være fra 1999.

Anbefalinger til sygeplejen
Hvis du vil invitere til en dybere dialog:

• Fornem, om patienten har behov for en dybere samtale, vurdér, om han befinder sig i et følelsesmæssigt eller eksistentielt dilemma. Vær sikker på, at du har tid, overskud og lyst til at rumme patienten, at patienten har tillid til dig og at timingen er rigtig. Angiv evt. en tidsramme, f.eks.: "Jeg har lige 10 minutter, må jeg sætte mig lidt hos dig?" Husk også, at bare én velvalgt bemærkning fra dig kan sætte en længere positiv tankeproces i gang hos patienten.
• Send en prøveballon op og se reaktionen. Sig f.eks.: "Jeg har tænkt på, at det må være en svær situation for dig at være i. Hvor henter du egentlig styrken fra til at gå det igennem?" eller "Når nogle bliver syge, tænker de ofte over, om der er en mening med det hele. Gør du dig også sådanne tanker?"
• Signalér med dit kropssprog, at du er parat til at lytte, sæt dig f.eks. på en stol i øjenhøjde med patienten. Vær opmærksom på din stemmeføring og tal blidt og respektfuldt. Vær ærlig.
• Stil åbne og uddybende spørgsmål som: "Har du nogensinde tænkt over, at ...?" "Må jeg stille dig et personligt spørgsmål?" "Tror du på noget højere?" "Har du lyst til at tale om det?" "Der er nogle, der tror, at ..., hvad tror du?" Hvis patienten har en tro, kan du f.eks. tilbyde at bede en bøn/læse et stykke af Bibelen med ham. Hjælpe med at skabe ydre rammer, så han kan dyrke sin tro. Tilbyde at formidle besøg af præsten.
• Vær ikke bange for at fortælle, hvad du selv mener, men kun hvis patienten ser ud til at kunne bruge det til noget positivt. Undgå rådgivning. Hvis du ikke selv tror på noget, kan du adspurgt sige: "Jeg har ikke selv nogen tro, men jeg har oplevet, at de, der tror, ofte hviler i sig selv og oplever stor ro."
• Det er patienten, der sætter dagsordenen. Fornemmer du, at han ikke er interesseret i din mening, så bak ud og overlad igen ordet til ham. Lyt aktivt. Vær ikke bange for lange tænkepauser. Hvis I pludselig bliver afbrudt, så spørg, om han har lyst til at fortsætte samtalen en anden gang. Aftal gerne hvornår og hold ord. Tak ham til sidst for at have delt sine tanker med dig.

Ettie Dam er exam.art. og grafisk designer, Lars Johansen er Emergency Medical Technician (USA), Olga Winck er cand.jur. Beate Herup Jørgensen er sammen med de tre øvrige forfattere sygeplejestuderende ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.